Sponsoreret af Levebrød
Nu er der lige præcis lidt under et døgn til, at jeg kaster mig ud i mit 2. marathon her i København og jeg kan tydeligt mærke, at nerverne og nervøsitet, begynder at trænge sig på. Men sådan skal det jo være. Det er selvfølgelig lidt noget andet denne gang, for nu hvor jeg har prøvet at løbe den lange distance èn gang før, så ved jeg jo også nogenlunde hvad der venter mig.
Det kan naturligvis både være godt og dårligt, for noget af det jeg husker tydeligst fra mit første løb, er hvor sindsygt hårdt det var. Dog glemmer jeg aldrig nogensinde den stolthed og sejr man føler, i det øjeblik, man krydser målstregen. Det er klart det, som jeg glæder mig mest til og jeg HÅBER, at jeg får lov til at opleve den igen. Når jeg siger håber, så er det naturligvis fordi man aldrig kan vide sig sikker på at gennemføre en så lang distance. Der er virkelig mange ting som skal spille og flaske sig og man skal absolut huske at lytte til sin krop. Siger den stop og mener det, så skal man altså stoppe.
I dag skal det handle lidt om kost, mad og brød, for jeg bliver ofte spurgt om, hvad søren jeg spiser i dagene op til sådan en et vanvidsløb. Som udgangspunkt svarer jeg altid, at jeg forsøger ikke at gøre den store forskel på de dage og min almindelige hverdag. Det er i hvert fald ikke her, at man skal begynde at eksperimentere 😉 Selvfølgelig tænker jeg på, at jeg skal spise lidt mere og ikke kun leve af frugt og salat. I det daglige spiser jeg rigtig meget brød, hvilket både skyldes at jeg ELSKER det og, at min krop har godt af de mange kulhydrater, fordi jeg træner forholdsvis meget.
I forbindelse med det samarbejde jeg kører med Levebrød har jeg fået mulighed for at vise hvordan noget af min kost ser ud i dag. Faktisk står den anretning I ser her, klar i mit køkken, for lige om straks kommer mine forældre på besøg. Naturligvis for at heppe på mig i morgen, og de skal selvfølgelig have en god frokost.
Dagens frokost skulle naturligvis være pæn at se på, men også indeholde kulhydrater, kød, frugt og grøntsager. Nu er jeg i hvert fald sikker på at jeg får lidt af det hele. Dagens brød består af Multikerne Sandwich-brød og Multikerne rugbrød, så jeg skulle også gerne være dækket ind på kerne-fronten 😉
Mit næste løb er allerede om et par uger, hvor jeg kaster mig ud i den længste distance til Alt For Damernes kvindeløb, hvor Levebrød bl.a er sponsor, fordi de bakker op om en sund og aktiv livstil. Hvis man mangler Inspiration til hvordan man kan bruge Levebrød, så kan jeg varmt anbefale at man smutter forbi deres website, hvor der er masser af gode tips og simple opskrifter.
Hvis I har lyst må I meget gerne smide en kommentar og fortælle, hvad I spiser inden træning? Og er der mon nogen af jer, som også kaster jer ud I morgendagens marathon?