Endnu en uge gået og på mange måder har det været en helt fantastisk, varm, solrig og lyserød en af slagsen. Her til eftermiddag var jeg en smule idè-forladt, hvad angik indhold til bloggen, men så opdagede jeg, at min telefon var fyldt med fine hverdagsglimt fra de seneste dage, så hvorfor ikke ikke lave et lille tilbageblik? Iøvrigt noget jeg tænker at indføre som en fast lille søndagstradition herinde ♥
Mandag morgen startede hjemme på Fyn, hvor jeg stod tidligt op for at løbe en tur i skoven. Der ventede mig det mest fantastiske og magiske syn. Kombinationen af solopgangen, lyden fra fuglene og de lysegrønne bøgetræer fik tiden til at gå i stå, for en kort stund.
Om eftermiddagen kom jeg hjem til Nørrebro og her blev jeg mødt af det her syn, foran min hoveddør.
Man skulle ikke tro, at en mandag kunne blive mere flot, sommerlig og farverig, men det kunne den. Om aftenen spiste jeg nemlig den lækreste middag i en af Københavns hyggeligste baggårde.
Tirsdag aften fortsatte lidt i samme dur, hvor den stod den på ultimativ havehygge hos min søster i Vanløse. Vi lavede snobrød i haven, legede i sandkassen og de voksne drak kolde øl.
Torsdag var jeg forbi SPALT PR iført sommerlige blomster.
Det blev også ugen, hvor min taskesamling fik sig en opdatering med denne skønhed fra A.P.C. Jeg bliver stadig en smule lykkelig, hver gang jeg kigger på den.
Fredag var der madklub og i anledningen af sommeren var vi rykket udenfor. Den stod på engangsgrill, Cecilies fantastiske hjemmelavede retter og hvad der nu ellers hører sig til. Aftenen sluttede på en bar på Christianshavn og lørdag havde jeg, for første gang i lang tid, noget der mindede om tømmermænd. Skidt med det, for når en aften indeholder stunder som den her betaler jeg gerne en lille pris for det.
Jeg har bag mit mest succesfulde bananbrød til dato.
I dag er jeg taget til Fyn igen igen, for at holde en lille mini pinseferie. Jeg flygter hertil så snart jeg har et et par frie dage i kalenderen.
Jeg håber også at jeres uge har været fyldt med sommer, rosè og andre lyserøde ting ♥