Året er ved at gå på held og traditionen tro, laver jeg selvfølgelig et tilbageblik, eller en slags opsummering om man vil. Som jeg plejer, deler jeg det op i fire forskellige bidder, så det hele bliver lidt mere overskueligt og så der måske er en chance for, at I rent faktisk gider at læse dem 😉
Lad mig starte med at sige, at 2015 afgjort har været det mest begivenhedsrige år i mit 28 år lange liv. Der er sket SÅ mange ting, at jeg næsten ikke kan huske det hele. Her kan en blog være et ret fantastisk værktøj, skulle jeg hilse og sige og jeg endte næsten med at blive helt sentimental, da jeg sad og bladrede alle mine indlæg igennem.
Det har også været et godt år – måske det bedste nogensinde og jeg har lært så ualmindelig mange ting. Jeg fik endelig færdiggjort min uddannelse, jeg løb mit første maraton, kom endelig fri fra et usundt forhold som jeg havde siddet fast i i alt for mange år, jeg rejste til USA helt alene og endte med at komme hjem med mit livs eventyr i bagagen, jeg gjorde bloggen til min fuldtidsbeskæftigelse og blev moster for 2. gang. Alt sammen nogle ret fantastiske, som jeg nok skal komme nærmere ind på i løbet af de kommende indlæg.
2015 blev også året, hvor jeg måtte indse, at ingen er udødelige og at min familie faktisk også kan blive syge. Alle er heldigvis tilbage i topform, men det har sat sine spor i mig og givet mig bekymringer, som jeg nok skal leve med resten af livet.
Men nu til det sjove ?
2015 har budt på et utal af rejser og det er bestemt noget, som har øget min livskvalitet. Året skød jeg ind i Israel, hvor min veninde Anne boede på det tidspunkt. Jeg husker, at der var mange som ikke var trygge ved at sende mig derned. Især ikke mine forældre. Men afsted kom jeg og endte med at blive ret forelsket i landet og de mange farver. Og ikke mindst maden. Jeg tror faktisk, at det var her at min store kærlighed til mellemøstlig mad for alvor begyndte.
Billedet oven for, er fra nytårsdag, hvor vi tog på en lille udflugt til det døde hav og besøgte Ein Gedi. En smuk oase midt i en varm ørken. I kan se mange flere billeder fra rejsen HER.
Det blev også året, hvor jeg for alvor kom i god for og for første gang i mit liv, formåede af få et vaskebræt 😉 Jeg har løbet som en gal i et par år, min indtil en kold dag i Februar, havde jeg aldrig sat mine ben i et fitness center. Jeg var sikker på at det slet ikke var noget for mig.
Vitamin Well inviterede mig til at deltage i en boot camp i sammen med en håndfuld skønne blog-kollegaer. Vi mødtes hver søndag i et par måneder og her blev vi ganske enkelt banket igennem fra Sara. Den kvinde er for vild, og det er nok hende, jeg kan takke for at have givet mig en ægte træningsglæde.
Et klassisk og sikkert outfit fra en kold dag i Januar.
Endnu en fordel var at bladre sin blog igennem er, at man bliver mindet om glemte garderobeskatte. Min blå dynejakke fra Envii er et godt eksempel. Den er simpelthen så rar og varm og også ganske pæn, hvis jeg selv skal sige det og skal absolut i brug igen.
På en kold dag i slutningen af Januar tog jeg min sidste tur til RUC for at færdiggøre min bachelor, som jeg havde været ret mange år om at komme igennem. Det var en god dag og jeg endte også med at få mit første 12-tal nogensinde (jeg er vokset op med 13-skalaen og den var den højeste karakter, ikke noget lærerne gik og delte ud).
Jeg anede ikke ikke hvad der skulle ske efterfølgende og besluttede mig for at tage en dag ad gangen og se hvor vinden ville føre mig hen. Den førte mig heldigvis i en god retning og jeg kan på ingen måde klage over min nuværende situation.
Jeg lavede en lille mineguide over nogle af mine yndlings-spisesteder i København. Den slags må jeg hellere få lavet flere af i fremtiden.
Fra en iskold vinterdag hjemme på flotte Fyn ?
Det var lidt om vinteren 2015. Glæd jer til mine tilbageblik på foråret og sommeren, for det var her, at tingene for alvor tog fart. Jeg glæder mig i hvert fald til at lave dem og er sikker på, at det nok skal blive en god sentimental omgang 😉
