SMÅ GLIMT

Tiden går og klokken slår (som man jo siger) og det er ved at være alt for længe siden, at jeg sidst har lavet et indlæg med små hverdagsglimt. Det er skam ikke fordi hverdagen ikke har haft noget at byde på. Tvært i mod, har jeg nok nærmere manglet tiden til at sætte mig ned og samle det bedste.

November har nok altid været den måned, som jeg holder mindst af. Det er der hvor mørket for alvor rammer. Og så er den bare lang, mørk og kedelig. Nu er det ikke fordi jeg skal lyde som en jubeloptimist, men faktisk synes jeg slet ikke at det har været så slemt i år. Det skyldes nok både, at vejret har vist sig fra siden smukkeste side, at min familie er blevet beriget med endnu et lille vidunder og tanken om, at jeg om får uger, sidder i 30 graders varme med nogle af de bedste, har nok også hjulpet på det.

Selvom jeg selvfølgelig er glad og tilfreds det meste af tiden, så har jeg også haft ondt i hjertet. En af de vigtigste personer i mit liv skranter lidt med helbredet og selvom alt tyder på, at det ikke er noget alvorligt, så gør det mig stadig ked af det og minder mig hele tiden om, hvor taknemmelig jeg skal være for alt det jeg har.

Men nok om det. Lad os i stedet kigge på nogle af de ting, som har forsødet tilværelsen den seneste tid ?
 photo PB030328 kopi_zpszzehtgwo.jpgDe fleste Københavnere har nok hørt om Østergro og deres tilhørende restaurant, Stedsans. Kort fortalt er det en lille have, på et af byens tage, som indeholder så mange smukke elementer, at man skulle tro det var løgn. Hele sommeren, har det været komplet umuligt at få bord deroppe, så jeg var selvfølgelig enormt beæret, at jeg fik lov til at komme på besøg i går.

Det var det norske keramik-mærke, Ment, som inviterede på middag og fremvisning af deres kollektion. Alt var simpelthen så fint og gennemført og desuden er jeg virkelig glad for at være blevet introduceret til dem, for de laver virkelig nogle fine ting.

 photo 1446578609655_zpsbthceq7y.jpgPressedag hos Stine Goya, som har lavet en kollektion der fik mig til at klappe i hænderne og glæde mig voldsomt meget til næste sæson.

 photo 1446578770725_zpsj92obiri.jpgNovember er kold, kedelig og grå. Sådan har jeg altid haft det, men et syn som det her, får mig alligevel til at se de smukke elementer. Billedet er taget på en løbetur på Fyn, midt ude på marken. Og ja, et kort øjeblik følte jeg mig som det eneste menneske i verden.

 photo 1446578726838_zpssezsto2v.jpgJeg havde det ret vildt over denne taske fra Samsøe Samsøe, som jeg spottede til pressedagene for et par uger siden.

 photo 1446578666471_zpshzuieig1.jpgKogebøger bliver jeg aldrig træt af og man kan altså aldrig få for mange. Jeg er endelig blevet den lykkelige ejer af fine Emma’s “Skønne salater og vidunderligt tilbehør”. Af alle de bøger jeg har kigget i, er denne måske den smukkeste. Hun har virkelig gjort et godt stykke arbejde, som jeg har dyb respekt for. Jeg GLÆDER mig til at prøve de mange lækre retter.

 photo PB030329 kopi_zpsnfslonb6.jpgLige endnu et billede fra middagen på Østergro. Der var selvfølgelig dækket op med service fra Ment.

 photo PA310267_zps3e17psua.jpgMin nye lille guldklump ?

 photo 1446578888671_zps1lsklvcv.jpgTil pressedagen hos Bestseller forelskede jeg mig i 114 ting fra Pieces og især det her sæt. Det kunne jeg godt se mig selv sidde i på en varm sommerdag med et glas rosè i hånden.

 photo PB030340 kopi_zpssafdii3f.jpgOg så lige et sidste billede fra gårsdagens middag. Maden var nemlig heller ikke lavet af hvem som helst, men det gemmer vi lige til en anden dag.

Kan I have en skøn onsdag ?

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments