SMÅ GLIMT #4

Endnu en uge er gået og naturligvis har den mest af alt, stået i rejsens tegn. Jeg skal selvfølgelig nok fortælle meget mere om selve rejsen og dens formål meget snart. Jeg har brugt 4 dage i Frankrig og resten af dagene hjemme i København. Egentlig en ganske fin fordeling, når man nu er sådan en, der elsker at rejse.

Dagene herhjemme har været rolige og ikke spor travle, hvilket virkelig har været værdsat og er blevet nydt til fulde fem.
 photo glimt6_zpskqf5qttc.jpg

Et lille glimt fra min stue, hvor jeg faktisk bruge det meste af dagtimerne i går. Jeg havde egentlig planer om at skulle alt muligt forskelligt, rundt omkring i byen, men ikke noget der ikke kunne vente. Derfor besluttede jeg mig for at trække stikket og nyde et par timers ro. Eller det passer ikke helt, for Lana Del Ray’s nye album udkom i fredags, så det var dagens soundtrack.

 photo glimt7_zpsobldhmvt.jpg

Med min skønne Rejsemakker, Emily, i et shoppingcenter i Montpellier. Vi forelskede os begge i de fineste blomsterskjorter og måske endte vi også med at købe dem. Måske endte jeg faktisk med at købe to. Eller faktisk endte Emily med at købe dem alle, for da jeg stod ved kassen og skulle betale, havde jeg fuldstændig glemt pinkoden til mit visakort.

Jeg er en K E G L E når det kommer til koder og adgangskoder og faktisk volder det en del problemer, i min hverdag. Heldigvis, og egentlig ret mirakuløst, kom den pludselig til mig fredag eftermiddag, så alt er godt og jeg nåede ikke at dø af sult.

 photo glimt2_zps0lmdu5up.jpg

Det fineste figentræ et sted i Frankrig.

 photo glimt1_zpsjh0fjbds.jpg

Vores Hotel I Toulouse kørte den franske stil helt ud, og jeg var dybt betaget af den fine baggård.

 photo glimt5_zpsslrrvz8o.jpg

I går morges løb jeg en laaaaang tur rundt i København. Som I kunne se på snappen (Miekirstine) fik det mig også en tur forbi den lille havfrue. På hjemvejen slog jeg et smut omkring Kartoffelrækkerne. Det gør jeg faktisk så ofte som muligt og så kigger jeg ind i de fine små haver, og drømmer om at komme til at bo der en skønne dag.

 photo glimt9_zpsvty7ni4s.jpg

Jeg fik selvfølgelig også løbet et par ture i Frankrig og på de fleste af dem, havde jeg selskab af Emily. Når man rejser med et pakket program, er det virkelig den perfekte måde at få set en masse ting. Jeg er iført en ny og hurtig bluse fra Stadium og mine yndlingsløbeskoene, Ultra Boost fra Adidas.

 photo glimt3_zpsrupuaumk.jpg

Den lille og meget fine by Castres.

 photo glimt4_zpskudvvdq2.jpg

Fredag var ugens yndlingsdag, for der skulle jeg nemlig i madklub. Min veninde Julie, laver altid sund og lækker lækker mad. Hun spiser meget få Kulhydrater og selvom jeg aldrig toede at jeg skulle sige det, så trængte jeg faktisk også til at gå lidt udenom, efter at have levet af baguette og ost i fire dage.

 photo glimt8_zpsaln6ur2c.jpg

Blå døre. Jeg ELSKER blå døre.

Husk at I altid kan følge med i hverdagen henne på Insta (med filter) og på Snapchat (uden filter) hvor mit brugernavn er Miekirstine.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments