Mit eventyr er kommet til en ende. Min taske er pakket og jeg er så småt ved at være klar til den lange lange rejse. Det har været en helt igennem fantastisk måned, hvor jeg har oplevet så mange fine ting og kastet mig ud i vilde situationer. Jeg har fået nye venskaber, overskredet et hav af grænser og fået oplevelser for livet.
Jeg er simpelthen så ovenud taknemlig over, at I har været så søde til at følge med. Jeres kommentarer og søde ord, har virkelig gjort en forskel og motiveret mig, når det hele har været lidt svært.
I dag får i den sidste dagbog, som selvfølgelig handler om min sidste uge her i Californien..
Mandag
Jeg vågnede op i smukke smukke Santa Barbara, som jeg tidligere har erklæret min kærlighed til. Dagen forinden, havde Robin og jeg talt om, at vi ikke befandt os mere end en times kørsel fra den ?danske? by Solvang. Hun kendte den godt og havde faktisk været der tidligere. Egentlig er jeg ikke specielt interesseret i den slags, men når vi nu var så tæt på, ville det næsten være dumt, ikke at slå et smut forbi. Robin var heldigvis med på idèen, så det gjorde vi.
Det var ganske fint. Byen var hyggelig og meget dansk, på den amerikanske måde, hvis I forstår? De havde gjort et rigtig fint forsøg på at lave bindingsværkshuse og de mange bagerrier, havde også forsøgt at fortolke vores klassiske kringle. Vi gik en tur op og ned ad hovedgaden, det tog et par timer og så have vi ligesom set det vi skulle.
Om eftermiddagen kørte vi tilbage til vores Airbnb-hus, slappede af og arbejdede lidt. Om eftermiddagen Købte vi en flaske vin, stjæl to plastikopper fra køkkenet og kørte ned til stranden, hvor vi sad i solen og snakkede i et par timer.
Til sidst fandt vi en cafè, hvor vi fik lidt aftensmad og derefter gik vi faktisk tidligt i seng. For mig var det virkelig rart og tiltrængt med et par rolige dage.
Tirsdag
Tirsdag var dagen, hvor jeg skulle tilbage til San Francisco. Her skulle jeg tilbringe min sidste uge og manner hvor jeg glædede mig. Jeg har haft det sjovt alle steder jeg har været, men af en eller anden grund, følte jeg mig bare mere hjemme i SF.
Jeg skulle igen igen tilbringe dagen i en bus og det var jeg ærligt talt en smule bekymret for, efter min knapt så sjove oplevelse med rejsen fra Las Vegas til LA. Denne gang var det en Greyhound-bus og selvom den lignede noget der ikke kunne køre mere end fem meter, så gik turen faktisk ganske fint og vi ankom endda til tiden. Hurra.
MEN jeg havde en liiiidt anden bekymring den dag. Sagen var nemlig den, at jeg havde sagt ja tak til at bo hos en totalt fremmed mand. Kan I huske dagbogen fra min første uge? Der mødte jeg en mand på en bar ? ham der lignede Hank fra Breaking Bad på en prik. Det er Scott. Scott, som også tog mig med på roadtrip til Napa Valley.
Dagen efter at jeg havde mødt ham på baren, skrev han til mig og først synes egentlig bare at han var lidt klam og irriterende. Men beskederne var faktisk bare ganske venlige og han havde en masse gode råd og tips, som jeg kunne bruge på min rejse. Stille og roligt blev han lidt min ?livline? og hver eneste gang jeg var i tvivl om noget, kunne jeg spørge ham og så havde han et svar.
Han havde givet mig sit visitkort og jeg lavede selvfølgelig min research. Som alle andre her i byen, arbejder han i tech og så vidt jeg kunne google mig frem til, så var det ikke en helt dum stilling han havde. Desuden havde han også fortalt mig hvor han boede og det område er altså ikke for sjov. Med andre ord havde jeg en god fornemmelse af, at han ikke manglede noget. Så skulle det da lige være noget selskab.
I ugerne hvor jeg var i LA, blev han ved med at sige, at jeg skulle komme tilbage til SF og at jeg bare kunne bo hos ham. ?Den er god med dig” tænkte jeg først. Men som tiden gik og min konto blev mere og mere tom og mit had til hostels voksede dag for dag, begynder jeg at overveje muligheden.
Jeg VILLE tilbage til SF, men med de hotelpriser der er heroppe, kunne jeg hurtigt konkludere, at en helt uge var udelukket. Jeg spurgte Scott om han virkelig mente det og han selvfølgelig gjorde han det. Jeg kunne få mit eget rum og mine egne nøgler, sagde han. Lidt at et tilbud og noget der kunne spare mig mange tusind kroner. Heldigvis fik jeg gjort det klart, at hvis det blev aktuelt, så skulle det KUN være som venner. Den var han heldigvis helt med på. Han trængte bare til lidt selskab, sagde han. Det gjorde jeg egentlig også, så jeg takkede ja til hans tilbud. Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se, at det egentlig var en lidt sindssyg ting at gøre. Lille pige helt alene i verden, som flytter ind hos en fremmed mand. Haha.. Det lyder bare SÅ forkert på alle måder og noget som ALLE mødre vil frygte, at deres døtre kaster sig ud i. Min tog det dog ganske pænt 😉
Da jeg lander i SF tirsdag aften, tager jeg en Uber til Scott?s lejlighed. Da jeg endelig er på gaden, ser det ganske lovende ud. Beliggenheden kunne næsten ikke være bedre og hans hus er lyserødt. Han vinker til mig oppe fra altanen og kommer ned og hjælper mig med at bære mine ting op.
Hans lejlighed er fin, ikke noget vildt og der er kun to rum. Der roder en smule og man kan sagtens se, at det er et mandehjem. Han siger, at jeg kan sove på sofaen og forkælet som jeg er, tænker jeg straks ?du sagde da at jeg kunne få mit eget værelse??. Men skidt pyt. Man vender sig til meget, når man rejser med rygsæk. Så længe det ikke var et hostel, så var jeg glad.
Vi drikker et glas rødvin, snakker lidt og derefter går vi ned på gaden, hvor han tager mig med på en af sine yndlingsrestauranter. Da regningen kommer får jeg lidt af et chock, men inden jeg har nået at åbne min taske, har Scott betalt. Fint fint. På hjemvejen slår vi et smut forbi hans lokale vinbar og her bliver vi hængende i et par timer. Jeg kunne hurtigt fornemme, at han var på hjemmebane og kendte alle de lokale. Det virkede som om at de var vilde med ham og jeg fik hurtigt fornemmelsen af, at han var en ganske god fyr.
Natten på sofaen gik ganske fint og de lidt for mange glas vin dagen forinden, slog mig ud som et lyn.
Scott’s lyserøde hus
Onsdag
Jeg vågnede uden at have de store planer og jeg følte lidt, at jeg også lige måtte se om ham der Scott, forventede at vi sådan skulle hænge ud. Jeg troede egentlig, at han var typen der tog på arbejde hver eneste dag, men det viste sig, at han arbejdede en del hjemmefra.
Døren ind til hans soveværelse var lukket, så jeg besluttede mig for at løbe en tur. Han bor helt nede ved vandet, så jeg fik den fineste tur langs kysten og kunne kigge på Golden Gate hele tiden. Da jeg kom tilbage var både han og hans hund, Maggie, væk. Jeg tænkte, at han nok var ude og lufte den. Jeg spiste morgenmad, hoppede i tøjet og satte kursen mod en kaffebar, som han havde anbefalet som den bedste arbejdsplads.
Her fik jeg klaret lidt arbejde og ringet til min mor og mine veninder. Egentlig ringede jeg bare til Anne, som bor i min lejlighed mens jeg er væk. Tilfældigvis var alle veninderne til middag, så jeg fik en god og hyggelig snak med dem alle. Det var altså noget der satte min hjemve i gang.
I mellemtiden var jeg også begyndt at få lidt kolde fødder over hele min boligsituation. Scott var sød og super gæstfri, men jeg var altså ikke helt sikker på, at jeg kunne klare en hel uge på en sofa i en fremmed mands hjem. Mit i min panik begyndte jeg at søge på hoteller og jeg fandt endda et billigt et i Mission, som er det område, jeg boede i den første uge jeg var her. Det føltes ret godt at vide, at jeg ville få den sidste uge delt op og 4 nætter på en sofa, kunne jeg lige klare. Især når man tænker på hvor mange penge jeg stadig ville spare.
Om eftermiddagen mødtes jeg med Scott hjemme i lejligheden. Vi besluttede os for at tage ud og få en øl. Han ville gerne vise mig Mikeller?s bar herovre, så der tog vi hen. Da vi blev sultne begyndte vi at tele om hvor vi skulle spiste. Han kendte en million milliard spisesteder og sagde, at jeg bare kunne vælge det jeg ville. Lige der ville jeg sådan ønske, at han var 15 år yngre og 20 gange pænere.
Vi besluttede os for at det skulle være vietnamesisk og tog en Uber til det, som han mente var byens bedste restaurant. Den var kæmpe stor og lå helt ud til vandet. Der var helt proppet der vi kom derind, men Scott hviskede et eller andet til tjeneren og efter 2 minutter havde vi et bord. Maden smagte helt fantastisk og der var virkelig hyggeligt. Jeg VED godt at man ikke må gøre det, men jeg kom til at kigge på regningen da den kom og fik pludselig enormt dårlig samvittighed.
Så vidt jeg husker, tog vi et par drinks mere, inden jeg igen gik kold på sofaen.
Torsdag
Torsdagen startede jeg med at sætte flueben ved et af punkterne på min bucket list. Jeg hoppede nemlig i løbeskoene og løb hele vejen over Golden Gate og tilbage igen. Det var virkelig sjovt, kæmpe stort, blæsende og meget hårdt.
Resten af eftermiddagen brugte jeg på at gå lidt rundt i Marina-område og kigge. Hvis jeg skal være ærlig, var jeg begyndt at kede mig en lille smule og følte mig faktisk lidt restløs. Jeg besluttede mig for at investere i lidt pleje til min rejsetrætte krop og brugte et par timer på at få lavet negle og ordnet fødder.
Om aftenen gjorde jeg igen noget skørt. Jeg tog på endnu en Tinderdate og hvis jeg skal være helt ærlig, så orkede jeg det slet ikke, men på den anden side, så følte jeg også, at jeg var nødt til at hænge ud med nogen på min egen alder.
Min date hed Samvel, var russer, men havde boet i USA de sidste 5 år. Egentlig var han lidt nederen og ville kun tale om kedelige ting. Han var typen der var sur på verden og syntes, at alle var idioter. I det hele taget havde han bare nej-hatten på. Det blev jeg hurtigt træt af, så jeg sagde pænt tak for øl og gik tilbage til Sofaen. Scott var også ude, så jeg havde heldigvis hele hytten for mig selv.
Efter den lidt halvdårlige date, slog det mig, at jeg nok bare var ved at være træt af at møde nye mennesker. Jeg kunne ligesom ikke få mig selv op i det der gear længere. Jeg besluttede mig for at bruge fredagen for mig selv. Det trængte jeg til.
Fredag
Dagen hvor jeg for første gang mærkede ensomheden for alvor. Egentlig troede jeg, at det ville blive rart med en dag alene, men faktisk havde jeg ikke spor lyst til noget som helst andet, end at se min familie. Ensomhed og hjemve kombineret, er altså ikke verdens sjoveste følelse. Det var lidt af dum dag og på det tidspunkt føltes det som om, at der var 10.000 år til det blev onsdag. Men som tidligere nævnt, så har jeg hele tiden vidst, at de dage ville komme og i bund og grund er det jo dem, der har gjort mig stærkere.
Jeg brugte det meste af tiden på at gå rundt, men jeg kunne ikke helt finde ud af hvor jeg skulle gå hen og hvad jeg skulle se. Jeg følte ligesom at jeg havde det det hele. Jeg kiggede lidt butikker, men min shoppelyst kunne jeg heller ikke fremkalde.
Om eftermiddagen tog jeg tilbage til Scott?s lejlighed i håbet om at han måske ville være der. Men desværre var han taget afsted for at mødes med nogle venner. Øv. Lige når jeg havde brug for ham.
Jeg brugte et par timer på nettet, så et afsnit Orange is the new black og da jeg blev sulten gik jeg ud og købte en salat. Bagefter tog jeg tilbage til lejligheden og så en film. Jeg husker det som en virkelig stenet dag og det kommer lidt bag på mig, for sådan kunne mine dage sagtens se ud i Danmark også. Jeg tror måske det handler om, at der har været fart over feltet lige siden jeg landede for en måned siden og så kan det være virkelig svært at finde sig tilpas i stilheden.
Dagen sluttede heldigvis ganske godt. Scott kom hjem ved 22-tiden og forslog at vi tog ud og fik en øl. Normalt ville jeg være aaaaalt for træt på det tidspunkt, men jeg trængte VIRKELIG til at komme i bedre humør. Det fik mig hurtigt til at glemme om den kedelige dag og savnet til alt det derhjemme. Jeg fik endda overtalt ham til at tage på roadtrip til Napa Valley om søndagen, så jeg havde endelig noget spændende at se frem til.
Lørdag
Lørdag var dagen hvor jeg skulle flytte til mit hotel i Mission. Jeg kunne først tjekke ind om eftermiddagen, så formiddagen brugte jeg bare på at sove længe, løbe en tur og drikke en masse kaffe.
Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg var ret spændt på at tjekke ind på hotellet, for det havde ikke fået de bedste anmeldelser rundt omkring. Men det var til at betale og jeg fik mit eget værelse. Heller det, end et hostel.
Da jeg ankommer ser det egentlig ganske fornuftigt ud. Det er bestemt ikke pænt eller noget der minder om det, men bedre end jeg havde forventet. Mit værelse var endda større end det det jeg havde den første uge, som jeg i øvrigt havde betalt det hvide ud af øjnene for.
Jeg nåede faktisk kun at smide min taske, inden jeg skulle videre til en aftale med en af dem, som jeg mødte under min første uge. Vejret var ualmindelig godt, så vi købte et par øl og satte os over i parken. Da vi havde drukket dem, var jeg ved at dø af sult og vi besluttede os for at finde noget at spise. Jeg foreslog at vi tog på Pica Pica, som serverer noget af det lækreste jeg har smagt. Jeg opdagede faktisk stedet den aller første dag jeg var her og har cravet det lige siden. Se selv HER.
Det skuffede heldigvis ikke. Til sidst tog vi på en bar, drak et par drinks og så var det det. Jeg skulle jo tidligt op og på roadtrip.
Lørdagsstemning i Dolores park
Søndag
Søndag var dagen hvor Scott og jeg tog til Napa Valley med hunden Maggie. Egentlig vil jeg ikke sige så meget mere om det her, for turen har allerede fået et indlæg for sig selv. Det kan I se HER. Men det var virkelig en god dag og jeg er simpelthen SÅ glad for at jeg kom derop. Havde jeg vidst hvor smukt der var, havde jeg helt sikkert planlagt at tilbringe flere dage deroppe. Det må blive næste gang.
Mandag og tirsdag
De sidste to dage skulle faktisk bare slås ihjel. På det tidspunkt ville jeg bare SÅ gerne hjem. Jeg besluttede mig for ikke at fokusere for meget på det og i stedet nyde min sidste tid og få set de få ting, som jeg manglede. So I did.
Mandag formiddag brugte jeg på at arbejde lidt på en cafè og tale i telefon med min moar. Om eftermiddagen tog jeg op til Marina-området, hvor jeg mødtes med Scott til et sidste glas vin og for at aflevere nøglerne. Om aftenen mødtes jeg med en dansk pige, som bor herovre. Jeg kender hende hjemmefra, da hun tidligere har arbejdet på et PR-bureau. Det var sådan en hyggelig aften og faktisk virkelig rart at tilbringe lidt tid sammen med en anden pige.
Tirsdag, som var min aller sidste dag, brugte jeg på at se Golden Gate park, shoppe nogle af de ting, som man kun kan få herovre og på at skrive det her indlæg.
Om få timer går turen hjem til alt hvad jeg kender og elsker. Jeg GLÆDER mig.
Men sikke et eventyr det har været og selvom jeg har sagt det igen og igen, så er det noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Vi ses på den anden side <3
