Tænk engang at det allerede er over en uge siden, at jeg kom tilbage til Danmark. Jeg føler stadig at jeg lige et landet og er heller ikke sluppet af med mit jetlag. Heldigvis er det ikke fordi jeg er søvnløs. Nærmere det modsatte.
Nu har jeg lige haft et par dage til at fordøje det hele og tænke på alle de oplevelser jeg har haft den seneste måned. Jeg ved godt at jeg har sagt det før, men at rejse ud på sådan et eventyr helt alene, ER altså en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget. Ikke nok med at jeg har fået oplevelser for livet, så har jeg også lært så ualmindeligt meget. Både om mig selv, om andre og om Californien.
Under rejsen havde jeg heldigvis ofte mulighed for at tage de der stunder, hvor jeg lige kunne tænke over det hele og det gik hurtigt op for mig, hvor givende det var. Jeg var heldigvis så fornuftig at skrive nogle af de ting jeg lærte ned, så jeg også kunne tage det med hjem og ikke mindst videre i min hverdag. Herunder kan I læse et par stykker af dem..
? Jeg har egentlig altid troet, at jeg var lidt mærkelig. I ved, sådan èn, der har nogle sære vaner, spiser mærkeligt mad og den slags. Nu kan jeg konkludere, at det er jeg ikke. Eller i hvert fald ikke mere end alle andre. På min rejse mødte jeg en masse forskellige mennesker og flere af dem rejste jeg med og tilbragte rigtig meget tid med dem. På den måde ser man hurtigt andres vaner og små skævheder. Vi har dem alle og det er altså helt normalt.
? Selfie-sticks er virkelig ikke kun for sjov.
? Det er nemt for mig at tilpasse mig mange forskellige situationer og personligheds-typer. Inden jeg rejste, havde jeg også en idè om, at jeg var typen, der havde svært ved at føle mig tilpas i og indrette mig efter situationer eller miljøer, som adskiller sig fra det jeg er vandt til.
Jeg lærte hurtigt, at det slet slet ikke var så svært for mig som jeg troede. Slet ikke hvis man bare tager ja-hatten på. F. eks har jeg aldrig set mig selv som hverken hostel eller bagpacker-typen og har faktisk altid syntes at de var lidt irriterende. Men hvis man bare glemmer alt om den indstilling, så er det faktisk overraskende nemt at have det sjovt på et hostel.
Et andet eksempel er, at mange af de mennesker jeg mødte, var MEGET forskellige. F. eks var jeg i Las Vegas med Nimrod, som bare syntes, at det var for fedt at sidde i casinoen og spille, drikke øl, ryge cigaretter og spise på McDonalds. Så det gjorde vi. Kombineret med de ting, som jeg gerne ville, selvfølgelig.
Kort tid efter Las Vegas, rejste jeg til Santa Barbara med Robin, som nærmest var Nimrod’s modsætning. Hun arbejde med noget sundheds-halløj og spiste hverken kulhydrater eller drak alkohol. Desuden skulle hun også sove til middag hver dag, hvilket jeg aldrig gør. Men det var fint og fungerede virkelig uden problemer. Vi spiste sundt og slappede ekstra meget af og det kunne jeg sagtens se det positive i.
Så min pointe er egentlig bare, at det handler om at acceptere andres behov og kombinere dem med sine egne. Så skal det nok gå alt sammen.
? De fleste af os tager det nok forgivet i hverdagen, men det er virkelig virkelig et privilegie at have venner og familie omkring sig. Noget af det jeg savnede aller mest, var muligheden for at ses med mennesker, som kender mig og kender mig godt. Til sidst var jeg SÅ træt af at skulle fortælle min halve livshistorie, hver eneste gang jeg skulle tale med et menneske. Jeg har helt bestemt lært, at jeg skal huske at være taknemmelig over, at jeg “bare” kan ringe til en af mine veninder, hvis jeg får lyst til en kop kaffe eller tage hjem til mine forældre, hvis jeg får hjemve.
? Vi har det godt i Danmark. Rigtig godt.
? Jeg lærte bestemt også noget om ensomhed. Ensomhed har jeg nok altid forbundet med det at være alene. I USA var jeg aldrig alene og tilbragte nok dobbelt så meget tid i selskab med andre, end jeg gør herhjemme. Men følelsen af ensomhed oplevede jeg alligevel flere gange og også mere end jeg gør herhjemme. Især til sidste, kom den snigende. Jeg er sikker på at det handler om der der med, at jeg aldrig var sammen med mennesker, som rent faktisk kender mig.
Til sidst skal jeg også lige nævne, at det simpelthen var sådan en kæmpe motivation for mig, at have bloggen her med ind over rejsen. Jeres interesse og respons var overvældende og alle jeres kommentarer motiverede mig så meget, at jeg faktisk ikke ved hvad jeg skulle have gjort uden.
I er så mange der har spurgt til det der med at rejse alene og jeg kan fornemme, at der er mange der har lyst til at gøre det, men bare mangler det der sidste skub. Jeg kan kun sige GØR DET. Det kan virkelig aldrig komme dårligt igen. Uanset hvad, så lærer man noget. Både på godt og ondt. Og så skal man huske, at man altid bare kan tage hjem, hvis det hele sejler. Den tanke støttede jeg mig op af hver eneste dag.
