Så blev det endelig tid til endnu en lille dagbog fra min rejse rundt i Californien. Tænk engang, at jeg allerede har været her i mere end tre uger. På en måde er de gået ualmindelig stærkt og på den anden side, føles det som flere år siden, når jeg tænker tilbage på min første dag.
Jeg er sikker på, at det skyldes alle de oplevelser jeg har haft, alle de mennesker jeg har mødt og ikke mindst alle de ting jeg har lært.
Den seneste uge, har klart været den mest begivenhedsrige. Jeg har været i tre forskellige byer (Las Vegas, LA og Santa Barbara), fået nye venskaber, boet på klamme hostels, fine hoteller, kørt gennem LA på Motorcykel, været frustreret over offentlig transport og meget meget mere. I kan læse om det hele herunder.
Mandag
Dagen hvor jeg forlod Santa Monica for at køre til Las Vegas med Nimrod, som jeg havde kontaktet mig på Couchsurfing og tilbudt et lift. Vi havde kun mødt hinanden en enkelt gang over en øl om fredagen, så det var selvfølgelig lidt af et sats at kaste sig ud i sådan en tur. Men på den anden side er det jo eventyrene jeg er kommet for at få. Og så havde han en bil, hvilket man bestemt ikke skal undervurdere herovre.
Han hentede mig på mit hostel om formiddagen og så satte vi ellers kursen mod ørknen og Nevada. Turen startede ganske fint og jeg blev hurtigt bekræftet i, at han altså var en helt okay og cool fyr og at vi nok skulle få nogle sjove dage.
Inden turen havde han advaret mig om, at hans bil ikke havde AC. Det tog jeg ikke så tungt, for temperaturen i LA var ganske behagelig i den uge. Til tider faktisk lige til den kolde side. Men da vi kom over på den anden side af bjergene og varmen begyndte at sætte ind, kunne jeg godt mærke at det ville blive en lille udfordring. And it did.
Da vi kom længere og længere ud i ørknen, steg temperaturen stille og roligt og nærmede sig langsom de 50 grader. Normalt er jeg ikke typen der sveder (jeg har løbet et maraton uden at svede en dråbe) men min T-shirt var bogstavelig talt så gennemblødt, at jeg kunne vride den. Da varmen var på sit højeste, sagde vi ikke et ord til hinanden og jeg kunne mærke, at Nimrod heller ikke var helt tryg ved situationen og han var også en smule bange for, at bilen pludselig ville bryde sammen.
Så galt gik det heldigvis aldrig og efter 5-6 timer på vejen, stormede Las Vegas pludselig op i horisonten. Vi fandt hurtigt vores hotel og så snart vi gik ind ad døren, blev vi mødt af en gigantisk Casino og et utal af bib og bling-lyde. Hotellerne derude er virkelig ikke for sjov. Alene på vores, var der omkring 3000 værelser og godt og vel 20 spisesteder.
Efter vi havde tjekket ind, hoppede vi i badetøjet og tilbragte et par timer ved poolen med et par iskolde fadøl. Det var tiltrængt, skulle jeg hilse og sige.
Om aftenen spiste vi på en indisk restaurant, gik en tur op og ned af The Strip og endte tilbage i Casinoen på vores Hotel, hvor Nimrod hævede 60 dollars som han spillede poker for. Da vi besluttede os for at call it a night, havde han allerede overskud, så det var jo godt.
Efter et par drinks gik vi i seng og det var selvfølgelig en smule grænseoverskidende, at vi både skulle dele værelse, seng og dyne (!!) men det gik ganske fint. Han var virkelig en god fyr, uden skumle bagtanker.
Tirsdag
Jeg stod tidligt op, for til min store glæde havde jeg opdaget, at vores hotel også havde et kæmpe fitnesscenter. Jeg har været god til at holde formen under hele rejsen, men det har kun været med løbeture. Jeg var virkelig begyndt at savne at træne de andre dele af kroppen, så jeg tog en timer dernede og fik strammet det hele op 😉
Efterfølgende spiste vi morgenmad og gik ud og kiggede på byen, men der var simpelthen SÅ varmt, at det næsten var umuligt at opholde sig uden døre. Resten af dagen brugte vi ved poolen, spiste is og lagde skumle planer for hvordan vi skulle få råd til at spise en god middag om aftenen. Vi besluttede, at Nimrod skulle kaste sig ud i en omgang poker og hver gang der var overskud, skulle han give pengene til mig, så jeg kunne holde styr på dem. Så det gjorde vi,
Han spillede indtil vi havde et overskud på ca. 40 dollars og det var lige præcis nok til, at vi havde råd til at spise på hotellets steakhouse.
Resten af aftenen lignede aftenen forinden. Vi bevægede os igen ud i byen og var en tur forbi det store Bellagio-hotel, hvor de har de mest imponerende springvand. Jeg blev mere og mere overbevist om, at Las Vegas på alle måder, var det mest mærkelige sted, jeg nogensinde havde besøgt.
Onsdag
Det lyder måske lidt kedeligt, men onsdag lignede på de fleste måder tirsdag. Træning, pool, mad, gambling, middag, gamling, drinks, gåtur, drinks, sove. Jeg tror faktisk, at de fleste tilbringer deres dage i Las Vegas på den måde. Dog var der et lille højdepunkt om aftenen. Nimrod havde nemlig kastet sin kærlighed på Roulette og pludselig tog han en hurtig chance, satsede stort og vandt 100 dollars. De fleste af pengene brugte vi på skøre ting, dessert, dyre drinks og morgenmad dagen efter. Da jeg lagde mig til at sove, var jeg glad for at det snart var tid til at forlade Las Vegas igen. Dog en smule trist, at skulle sige farvel til Nimrod.
Jeg skal også lige huske at tilføje, at jeg brugte en del tid på planlægning denne dag. Der var nemlig et par ting i mine rejseplaner, som havde ændret sig. Som jeg tidligere har fortalt, var planen, at jeg efter Las Vegas skulle tilbringe et par dage, med pigen som jeg mødte i det første sted jeg boede i LA (i huset i forstaden). Vi havde snakket om først at tage et par dage i San Diego, for derefter at tage et par dage i Santa Barbara. Begge steder, som altid gerne har ville besøge.
Hun havde dog pludselig ændret mening og ville gerne tilbringe 4th of July i huset i forstaden. Det betød, at jeg pludselig havde et hul i kalenderen på tre dag med start den efterfølgende dag. Det er altså en situation, som godt kan stresse mig lidt. Jeg besluttede hurtigt, at jeg også bare ville booke mig ind i huset igen, for det var jo egentlig ganske fint, billigt og dem der boede der var søde. Desuden ville jeg også have nogen at fejre 4th of July med så. God beslutning.
MEN da jeg skulle booke mig ind, viste det sig, at ALT var optaget og der var ikke plads til mig. Jeg sendte endda en sød sms til ejeren, Lisa, men lige lidt hjalp det. Jeg måtte komme op med en ny plan. Jeg havde allerede booket en busbillet tilbage til LA (Nimrod skulle videre nord på) men panikkede endnu mere, da jeg opdagede, at de fleste hostels og hoteller alle var udsolgt, fordi det var 4th July-weekend og alle amerikanere havde fri om fredagen.
Heldigvis endte jeg men at finde et hostel I Hollywood, til en overkommelig pris. Så jeg kunne gå trygt i seng den dag.
Torsdag
Torsdag var nok den dårligste dag, jeg har haft på rejsen indtil nu. I hvert fald noget af den. Jeg vågnede med nej-hatten på og var egentlig bare i dårligt humør, fordi jeg havde brugt så meget tid og kræfter på bekymring og planlægning, dagen forinden. Da vi havde pakket vores ting, spiste vi morgenmad og Nimrod fulgte mig hen til det sted, hvor min bus skulle hente mig. Vi sagde farvel, hvilket jeg måske også synes var lidt trist.
Så sad jeg der i heden og ventede på min bus. Og ventede. Og ventede. Og ventede. Da den var en halv time forsinket, kom jeg til at læse lidt anmeldelser på nettet (de anmelder A L T her) og det skulle jeg nok ikke have gjort. Min frygt blev bekræftet da liget (langt om længe) ankom. En gammel, nedslidt og beskidt bus. Pludselig gik det op for mig, hvorfor turen kun kostede 20 dollars. Der var jo ikke noget at gøre ved det, tænke jeg og turen varede jo kun 4 timer (jeg blev klogere) så mon ikke jeg ville overleve?
Som vi sneglede os igennem ørkenen, kunne jeg godt fornemme, at det der med at overholde tidsplaner, ikke var noget de gjorde sig i. Da tiden nærmede sig det tidspunkt jeg skulle være ankommet til LA, kunne jeg se på et kort, at vi kun var halvvejs. Jeg begyndte igen at panikke en smule, for min telefon var ved at løbe tør for strøm og jeg havde ikke medbrugt en madpakke eller noget der minder om det.
Mit humør blev dårligere og dårligere og lige der, havde jeg aller mest lyst til at bestille en flybillet hjem til Danmark. Jeg havde sgu nok gjort det, hvis jeg havde haft strøm på min telefon 😉 Jeg var sgu træt af planlægning, trafikpropper og offentlig transport. Og ja, så savnede jeg min moar, og alle mine venner. Lige der, følte jeg mig virkelig helt alene og meget langt væk fra alt og alle.
Jeg blev dog ved med at trøste mig ved tanken om, at min humør med stor sandsynlighed ville blive bedre, så snart jeg kom ud af den dumme bus. Hele turen ind til LA gik så langsom, at det føles som evigheder. Trafikken er virkelig en af de ting, som jeg slet ikke kan holde ud ved den by.
Lidt i 7 landede vi ENDELIG. Kun 3-4 timer forsinkede. Så snart jeg havde fået min bagage, bestilte jeg en Uber, som kunne køre mig til mit Hostel. Og guess what; Jeg var kun hoppet ind i bilen, da jeg blev jeg mødt af den sødeste chauffør, som hellere end gerne lagde øre til mit brok. Vi snakkede, om løst og fast og det viste sig, at jeg boede lige ved siden af ham. Allerede der, havde jeg glemt alt om dumme busser og pludselig var LA en helt okay by alligevel. Han endte med at få mit nummer, for han ville da gerne hænge ud en af dagene. Det skete aldrig og det vidste jeg nok godt, men af en eller anden grund, gjorde han alligevel min dag en anelse bedre.
Jeg tjekkede ind på mit hostel, som desværre så ud til at være lidt af et party-hostel. Men skidt med det. Man lærer at finde sig i meget, når man rejser sådan her. Det kunne kun gå for langsomt med at få noget at spise, så jeg fandt den nærmeste Chipotle (verden bedste Mexi-take away) og fyldte min mave med bønner, ris, majs og guacamole.
Bedst som jeg havde taget den sidste bid, fik jeg en besked fra Janny (en af mine søsters venner, som jeg havde været i byen med, den første uge i LA). Jeg havde informeret dem om, at jeg ville være i byen de næste par dage og det virkede som om, at de havde ret meget optur over det. Hun skrev at jeg skulle være klar om 15 min. For så ville hun og en af hendes veninder komme og hente mig. Jeg måtte jo trænge til en drink. And I did. De kom som aftalt og vi tog på et par barer, fik et par drinks og snakkede til engang ud på natten. Da jeg kom hjem var jeg tilbage i mit gode humør og det hele så lidt lysere ud.
Silverlake
Fredag
Fredag var en af de bedste dage jeg længe har haft. Jeg vågnede uden de store planer, men jeg havde nærmest kun drukket min morgenkaffe, inden Janny skrev, at hende og Vanessa ville komme og hente mig om en halv time og tage mig med ud og kigge på byen. Egentlig havde jeg planlagt at jeg skulle arbejde lidt på bloggen, men smed hvad jeg havde i hænderne og greb muligheden.
Vi brugte det meste af dagen på at køre rundt og se de forskellige områder og kvarterer og jeg er simpelthen SÅ glad og taknemmelig for, at de ville gøre det for mig. Som jeg har fortalt, er man helt handicappet i LA uden en bil men de kørte mig fra A til B, hentede og bragte mig. Jeg fik set områder af byen, som jeg aldrig ville have set ellers og jeg må indrømme, at LA virkelig voksede på mig.
Vi spiste frokost i Silverlake, som klart er mit nye yndlingskvarter. Der er simpelthen så fint, hipt, hyggeligt og fredligt. Vi var også et smut forbi American Apperals hovedkontor i Down town, hvor de også har en KÆMPE lagerslags-bygning. Egentlig kørte vi bare derud, fordi jeg skulle have en ny t-shirt. Det hele var gået lidt stærkt, da jeg skulle gøre mig klar om morgenen og fordi alle på mit hostel-dorm (stadig!!) sov da jeg skulle afsted, var der så mørkt i rummet, at jeg ikke kunne se noget som helst i min bagage. Med andre ord, havde jeg fået noget lidt mærkeligt tøj på. Jeg fik købt mig en ny bluse, så alt var godt.
Om aftenen skulle vi nemlig til middag med deres vennegruppe. Det var sådan en hyggelig aften og jeg følte mig nærmest hjemme og som en del af gruppen, fra det øjeblik jeg trådte ind ad døren. Efter middagen tog vi videre. Her tilbød Carlos, en af drengene, at tage mig ud på en tur på hans motorcykel dagen efter. Desværre havde jeg en deadline med bloggen som skulle klares og en indbakke, som også kunne trænge til lidt kærlighed. Desuden havde jeg nærmest ikke siddet stille siden jeg tog til Las Vegas og trængte faktisk til et par timer for mig selv. Så jeg takkede nej.
Vanessa og Janny
Middagen hos deres venner
Lørdag
Jeg stod op og løb en tur igennem nogle af boligkvarterene i Hollywood. Det er virkelig den bedste form for sightseeing. Om formiddagen fik jeg klaret mit arbejde og også en del hurtigere end jeg havde troet.
Sidst jeg besøgte LA var for 6 år siden sammen med min søster. Der boede vi også i Hollywood og noget af det der står klarest i min hukommelse, er den cafè hvor vi spiste morgenmad. Min søster har en vanvittig klæbehjerne , så hun kunne selvfølgelig både huske navn og adresse. Heldigt for mig og endnu mere heldigt for mig, at den lå rundt om hjørnet fra mit hostel. Jeg huskede især deres bagels med creamcheese og besluttede mig straks for at min frokost skulle indtages der.
Da jeg kom tilbage til mit hostel havde jeg ikke de store planer. Om aftenen skulle jeg selvfølgelig mødes med Janny, Vanessa og alle de andre og fejre 4th of July. Jeg besluttede mig for at skrive til Carlos for at høre, om han stadig var klar på en motorcykeltur. Det var han heldigvis og en halv time senere, kom han og hentede mig. Vi kørte rundt i byen, op og ned af Sunset blvd og op til et fantastisk udkigspunkt, hvor man kunne se hele LA.
Til sidst holdte vi ind på en lille cafè og drak en kold øl i solen. Da vi sad der skrev Vanessa, at vi skulle sætte kursen mod parken, for de havde handlet ind til Picnic. And so we did. Der blev vi siddende i flere timer, drak kolde øl, spiste og så fyrværkeri. Det var der, at det ligesom gik op for mig, hvilken fantastisk idè det var at tage herover. Se hvorfor HER og HER.
Vi sluttede aftenen med at tage hen til ACE Hotel og snuppe et par drinks på deres rooftop-bar. Hvis I kommer til LA, må I love mig at tager derop. Udsigten over Down town kan ikke beskrives med ord. Da jeg hoppede på en Uber hjem til mit hostel var jeg en smule trist, for jeg vidste at det var min sidste dag sammen med dem. De havde på alle måder gjort en verdens til forskel for mit besøg i LA og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal takke dem.
Søndag
Søndag morgen tjekkede jeg endelig ud af mit hostel (jeg er ved at være ret færdig med hostels) og blev hentet af Robin. Pigen jeg havde mødt i huset i forstaden. Vi havde booket en Airbnb i Santa Barbara som ligger et par timers kørsel nord for LA.
Vi kunne først tjekke ind kl. 18 så vi brugte egentlig bare dagen på at gå rundt i byen, spise frokost og drikke kaffe. Santa Barbara tog mig med storm og det er uden tvivl en af de hyggeligste og smukkeste byer jeg nogensinde har besøgt i USA. Den er fyldt med grønne planter, store palmer, kaktusser og omgivet af store bjerge. Alle husene er fine træhuse som lyser langt væk af fred, ro og lykke. Der kunne jeg godt bo.
Robin er sød som dagen er lang, men en smule mere rolig end mig. Det tror jeg faktisk var en god ting, på det tidspunkt. Efter så mange dage med fart over feltet, trængte min krop og mit sind til lidt fred og ro. Om aftenen handlede vi ind i Wholefoods, spiste hjemme i huset og gik tidligt i seng.
Smukke smukke Santa Barbara
Dagen efter bød på nye eventyr, men dem må I høre om i næste uges dagbog. Jeg er stadig dybt imponeret, hvis I har fået læst det hele. I har måske allerede set det henne på Instagram, men jeg er tilbage i San Francisco, hvor jeg tilbringer min sidste uge. Jeg har slet ikke fået nok af byen og der er stadig 1000 ting jeg gerne vil se, prøve og smage.
Husk at I kan følge med i det hele henne på Instagram @Miekirstinequist
