SÅ er jeg klar med mit det sidste indlæg om min rejse til Israel og Palæstina. Som I nok bemærkede, var det her jeg tilbragte de kedelige dage mellem jul og nytår, sammen med to af mine bedste veninder. Den ene, Anne, bor dernede hvor hun arbejder som journalist og korrespondent for diverse medier. Af samme grund havde jeg hørt meget om stedet og kunne slet ikke vente med at komme afsted. Det er et fantastisk, spændende, mærkelig, smuk og kontrastfyldt sted og jeg og på de få dage vi var der, fik jeg indsamlet flere indtryk end min krop kunne rumme..
Vi boede i Jerusalem, der som bekendt er verdens navle inden for diverse religioner. Noget man nydeligt kunne fornemme i gadebilledet. Bygningerne er fine og smukke og uanset hvor man kigger hen, spotter øjet noget interessant.
Hvis man ligesom jeg, er besat af smukke planter, er der god inspiration at hente i de fleste små og smalle gader.
Som blogger lærer man hurtigt at spotte smukke baggrunde og facader. Jerusalem gik straks til top over de mest fotogene steder jeg har besøgt. Jeg har især et ømt punkt for de blå af slagsen og dernede er de mindst lige så glade for den farve som jeg.
Maden er et kapitel for sig selv. Supermarkeder bruger de ikke og alt skal handles ind på markeder. Deres frugt og grønt smagte af så meget, at jeg stadig tænker på det en gang i timen. Mindst. De er vilde med sweet potatos, feta, diverse salater, spændende krydderrier og ikke mindst hummus. På det punkt har jeg fyldt inspirationslommen godt op. Det samme er min krydderi og korn-samling og jeg glæder mig til at prøve nye ting i køkkenet.
Nytårsaftensdag hoppede vi på en bus og satte kursen mod Ein Gedi, som ligger ved det døde hav. Det er kun en times kørsel fra Jerusalem og på køreturen får man både set ørken, bjerge, beduiner, æsler, kameler, palmeplantager og små minisamfund.
Som så mange andre fra nord, bliver jeg evigt begejstret ved synes af en enkelt palme. Så kan I næsten selv regne ud, hvordan jeg havde det, hver eneste gang vi kørte forbi sådan en plantage. Det er desuden dadler der bliver dyrket derinde.
Det døde hav. Og ja, det er helt dødt. Vandet saltet, at intet levende kan leve der. Det er det sted i verdens, som ligger lavest i forhold til havets overflade og derfor er der også et helt andet klima dernede. Jeg vil skyde på, at der var omkring 22 grader, hvor temperaturen i Jerusalem lå på godt 15 grader. Vi havde store planer om at bade, men da jeg mærkede hvad det MEGET salte vand gjorde ved huden på mine ankler efter en hurtig soppe-tur, sprang vi over i denne omgang.
I stedet hikede vi i de smukke bjerge..
Og var rebelske overfor de lokale regler..
Kiggede på amerikanske turister, som tydeligvis ikke lod sig påvirke af saltvandet..
Holdte pauser og tog billeder ved de smukke vandfald..
Betlehem aflagde vi også et besøg. Byen ligger kun en halv times kørsel fra Jerusalem. Dog på Vestbredden og den anden side af muren, hvilket betyder, at man skal igennem et checkpoint. Inden rejsen havde jeg sat mig godt ind i situationen dernede og derfor var det super interessant at se, og opleve, at alt det so, man har læst om og hørt i medierne, virkelig finder sted. Vi danskere er absolut født på den mest heldige lille plet i verden.
En øde gade i et ret menneske (og turist) forladt Betlehem.
Også her kunne man finde de smukke grønne døre ?
Hvis man gerne vil besøge det hellige land, får det hermed mine varmeste anbefalinger. Jeg vil dog anbefale, at man sætter sig en lille smule ind i situationen dernede. Jeg er langt fra blevet ekspert, men forstår endelig lidt af rammerne for konflikten. Jeg har set diverse dokumentarer og lært af og lyttet til mine kloge veninder. Den ene bor der og den anden er Cand. mag i Mellemøststudier. Hvis man ønsker et hurtigt overblik kan DETTE youtubeklip varmt anbefales.
Rejsen derned er forholdsvis nem og billig. Norwegian flyver direkte til Tel Aviv og det tager ca. 4 timer. Herfra ligger Jerusalem blot en times kørsel væk.