I går var en vild dag og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så glad på en mørk kold, grå og regnfuld januardag. Årsagen er selvfølgelig, at jeg færdiggjorde min bachelor på RUC. For ikke så længe siden læste jeg, at det kan være en dum idè at prale med sine gode karakterer på sociale medier, men jeg gør det altså lige alligevel. Jeg fik nemlig 12. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre afslutning på et MEGET langt uddannelsesforløb. Hvis nogen skulle få lyst, kan I læse lidt om mit studieforløb HER og HER.
Hvad skal der så ske nu? Godt spørgsmål. I skrivende stund sidder jeg i min sofa og nyder at have god tid til at drikke min morgenkaffe. Til at starte med skal jeg have mig et overblik over situationen, rette op på en masse løse ender og ikke mindst fokusere 100% på mit arbejde med bloggen. Det er det område jeg brænder mest for og min motivation er heldigvis større end nogensinde. Desuden går det jo også fint i tråd med det jeg egentlig er uddannet i. Nemlig kommunikation, sociale medier, digitale medier og den slags.
På sigt vil et lille job selvfølgelig også være rigtig lækkert. I ved, en 15-20 timer om ugen, så der stadig var tid til bloggen. Så hvis I kender nogen der mangler sådan en som mig, må I endelig sige til 😉
Der er selvfølgelig mangle overvejelser og beslutninger der skal tages. Men jeg vil starte med at løbe mig en lang tur, spise en god frokost inden jeg i eftermiddag smutter ind til byen til et par blog-relaterede ting. Så er der selvfølgelig også modeugen. Den har jeg slet ikke nævnt noget om herinde og det kommer nok heller ikke til at fylde det store. Jeg orker ikke helt det der show, hvor folk iklæder sig vanvittige outfits blot for at blive streetstylet og at skulle stå og vente i frostgrader på forsinkede shows. Been there done that 😉
Kan I have en skøn dag derude <3
Yesterday was a pretty amazing day. I finally finished university with the best possible grate. Im so happy and it feels pretty amazing to have so many doors open to new possibilities. My plan for now is that I will start working on this blog and also work even harder. A might get a part time job as well. Time will show. Today im just gonna free my mind and enjoy the freedom.