A WEEKEND AWAY

 photo rejse_zps89131107.jpg

Phew, jeg løber ekstra stærkt i disse dage. Egentlig hader jeg selv at høre folks brok over hvor travlt de har, for jeg har altid været af den opfattelse, at man jo selv bestemmer og, at vi som voksne mennesker, må være i stand til at sige til og fra. Men når man vil det hele og føler at alt er lige vigtigt, så er det altså ikke nemt at vide hvor man skal skære fra. Lige for tiden er jeg på RUC hver eneste dag. Så er der jo også bloggen som skal passes, og den er på mange måder et fuldtidsjob i sig selv. I hvert fald hvis man tager møder, events, billedredigering og alt det der med. Desuden er jeg også typen som elsker at hygge med mine venner og i gennemsnit tilbringer jeg vel godt 1-2 aftener om ugen herhjemme. Alene. Heldigvis ser det ud til, at RUC tager en slapper om 2 uger og så skulle tempoet gerne blive liiiiiidt mere humant resten af semestret. Thank god.

Nåmen det jeg egentlig vil sige med det her indlæg er, at når min hverdag pludselig bliver hektisk, er noget af det bedste jeg ved, at tilbringe weekenderne væk fra byen, med mennesker jeg holder af. Heldigvis ser de næste par weekender sådan ud. Allerede på fredag tager jeg hjem til mine forældre på Fyn, hvor jeg ikke har været i noget der føles som 100 år. Den efterfølgende weekend skal jeg noget, som næsten er endnu bedre. Sammen med de tre flotte damer på billedet (Det er selvfølgelig Rikke, Kat og Cath) går jeg om bord på en båd og sætter kursen mod Norge. DFDS har nemlig inviteret Rikke på Cruise og jeg er lykkelig og taknemmelig over, at hun gerne vil have mig med. Jeg glæder mig ualmindeligt meget til at tilbringe et par døgn med de sødeste piger, som jo efterhånden er gået hen og blevet mine rigtig gode veninder. Jeg har aldrig været på cruise, så jeg glæder mig til at se hvad det er for noget. Har I mon nogle sjove erfaringer?

Jeg glæder mig også til at besøge Oslo. Jeg har kun været der en enkelt gang og der var det pisse koldt og minus 20 grader. Det er selvfølgelig begrænset hvor meget vi kan nå at se, da vi kun har en halv dag deroppe. Hvis vi nu skulle have overnattet, kunne vi jo have fundet et lækkert hotel hos Hotelspecial.dk. Det kunne f. eks være DET HER. Det eneste jeg ikke kan lidt ved Oslo er, at alt er så pokkers dyrt, så det er måske meget godt, at vi kun skal være der et par timer.

Hvis I ligger inde med tips og tricks til byen, så må I selvfølgelig meget gerne give jer til kende <3

 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments