På sådan en regnfuld søndag, tænkte jeg, at det var på tide at vi lige tog et lille tilbageblik på sidste sommer. Åhh det var en god en. Både fordi solen skinnede KONSTANT i mange uger og fordi jeg oplevede så mange gode ting, og havde det godt, sådan helt nede i maven. Hvis den kommende sommer bare bliver halvt så god, så er jeg sådan set glad.
Først og fremmest var jeg jo blondine og det savner jeg til tider. Måske er der noget om, at blondiner har det sjovere 😉
Hjemme på Fyn i de smukke gule marker. Der tilbragte jeg næsten hele Juli måned, fordi vejret simpelthen var for godt til at være i byen..
Barcelona fik også besøg af min veninde og jeg. Vi boede i en fantastisk lejlighed, som havde en vanvittig tagterrasse, med udsigt ud over hele byen..
Jeg var på Roskilde en enkelt dag og det gentager jeg igen i år, hvor jeg har en date med en der hedder Mick.
Noget af det, som var med til at gøre sommeren ekstra sjovt var, at jeg fik lov til at låne denne bil (Læs mere om biler her Autodele24.dk/Renault – (sponsoreret)) Jeg havde den i et par uger og det var pga. den, at jeg fik set så mange fine og nye dele af Danmark.
Sådan et billede, som man SKAL tage, når man sidder på passagersædet, solen skinner og der dufter af sommer..
Bilen kørte mig bl.a til Borupgaard, hvor jeg var på spa ophold…
..og til Dragør, som er den smukkeste by i Danmark, hvis I spørger mig..
Det her lavede jeg rimelig mange gange..
Min søster bagte den bedste jordbærkage. Opskriften kan I se lige HER.
Jeg var glad i låget og rød på maven, fordi jeg mødte en brandmand da jeg var ude og svømme i havet..