WEEKEND PICTURES

Sidste uge var hård. Hård på den gode måde, men sjældent har jeg trængt så meget til weekend, som da vi nåede fredag eftermiddag. Heldigvis havde jeg ikke de vilde planer på programmet, ud over afslapning og kvalitetstid med mine yndlingspersoner. Herunder kommer der lige lidt billeder fra de sidste par dage.

 photo IMG_3907_zps2d6b20f4.jpg

Lørdag formiddag havde jeg egentlig planlagt en lang løbetur, men da Lily skrev og lokkede med en gåtur i Frederiksberg Have, kiggede jeg op på solen og vidste straks hvad det betød. Desuden gav det mig en ganske god mulighed for at få luftet min nye pink jakke. Flere billeder kommer en af dagene.

 photo IMG_0093_zpsdf2e0a87.jpg

Jeg har også brugt et par minutter på at nyde synet af et af mine nyeste Davines Produkter. ELSKER virkelig deres indpakning og glæder mig til at prøve den her voks, som gerne skulle give mit hår et endnu mere rodet look. Her kan i læse hvad jeg mere har skrevet om deres pæne indpakning.

 photo IMG_3931_zps4828a49a.jpg

Resten af lørdagen tilbragte jeg sammen med denne lille basse og hans mormor og morfar. Ham kan jeg slet ikke få nok af og hvis der er nogen af jer, som skal være moster i den kommende tid, kan jeg godt fortælle jer at I har noget at glæde jer til.

 photo IMG_3940_zps57e08396.jpg

Med mit nye Uni-skema er søndag blevet min blog-arbejdsdag. Det gør mig absolut ingenting, for jeg elsker det virkelig. Det blev dog heldigvis også til en lang løbetur i solen og om eftermiddagen bagte jeg et bananbrød. Jeg har tidligere delt opskriften med jer og I kan finde den lige HER. Husk i øvrigt at I kan se alle mine opskrifter og rejseguides i menu-baren for oven.

 photo IMG_0090_zpsac495e67.jpg

Jeg har både brugt og nydt synet af mit seneste udsalgskøb i COS. Det ville være synd at sige, at jeg mangler sorte ankelstøvler i mit liv, men de er så flotte, at jeg ikke kunne lade være.

 photo IMG_3926_zps5863087e.jpg

Håber også at I har nydt jeres weekend <3

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments