Så er det blevet tid til den sidste omgang “året der gik” og i dag handler det om efteråret. Først og fremmest vil jeg gerne være ærlig og sige, at det har været et lidt blandet efterår. Der har være mange sjove oplevelser og rejser, men jeg har også været udfordret af at holde styr på blog, studie, arbejde og venner. Efter en helt fantastisk sommer, kom hverdagen bag på mig og det kombineret med mørkere og kortere dage, gjorde, at jeg til tider havde svært ved at holde humøret og energien oppe. Nu kan jeg heldigvis se lyset og GLÆDER mig til at starte 2014, som byder på mange spændende ting og nye store forandringer. Både privat og på blog-fronten.
Lad os starte tilbageblikket med et outfit fra en varm Septemberdag, hvor jeg workede min yndlings-kombination: Strik, jakke og bare ben.
Da æblerne begyndte at falde af træerne, bagte jeg disse fantastiske, nemme og sunde æblemuffins. Opskriften kan I finde lige HER.
Efterårets første rejse gik til et land, som jeg aldrig har besøgt: Belgien. Jeg var inviteret på på en blogger-tur af Visit Flandern og i løbet af 4 dage, besøgte vi landets tre største byer; Bruxelles, Antwerpen og Gent. Sjældent er jeg blevet så positiv overrasket over et land og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg kommer tilbage.
På cykeltur i Antwerpen..
..Og på mode-museum.
Undertegnede og søde rejse-makkere; Julian fra Sverige og Danske Michael.
Alle byerne havde de pæneste baggrunde til outfitbilleder. Ville ønske at jeg kunne posere foran en mintgrøn dør hver eneste dag. Her er jeg i øvrigt i ført jeans fra COS og kjole fra Isabel Marant Etoile.
Jeg tilbragte selvfølgelig også en del tid på Fyn, og her gik jeg all in på farmer-looket med skovmandsskjorte og slidte jeans.
Noget af det bedste ved efteråret er det fantastiske lys. Mere af det, tak.
En torsdag i Oktober, hjemme på Frederiksberg..
Efterårets bedste (og dyreste) køb er mit Lala Berlin tørklæde. Jeg bruger det hver eneste dag og elsker det nærmest mere og mere..
Endnu et klassisk efteårsoutfit fra et sted på Nørrebro.
I Oktober gik turen til Berlin, som jeg ikke havde besøgt siden jeg flyttede derfra. Det var SÅ rart at se alle de ting (og mennesker) som jeg havde savnet og på mange måder føltes det som om, at tiden havde stået stille imens jeg havde været væk.
Min yndlings-rejse buddies. Ismar og min Berliner-roomie, Maria.
På en stormende og regnfuld søndag, inviterede Noise PR og Oriflame på SPA på Hotel Hilton. Sådan burde alle søndage være.
Jeg tippede jer om en pæn initial-halskæde og den var I sørme mange der var vilde med. Ud over konkurrencer, så må det være sæsonens mest populære indlæg.
Min RIKA-sweatshirt blev også et af sæsonens mest brugte items. Her er den kombineret med røde bukser fra H&M og Gestuz læderjakke.
På en søndag i Oktober, tog Paw og jeg en tur i Dyrhaven, for at kigge på efterårets smukke farver og jeg indviede min flotte blå vinterfrakke fra Ganni.
Mere fint efterårslys <3
Her har vi det der nok er mit personlige yndlingsoutfit fra efteråret. Også her er jeg hoppet i en jakke fra Ganni og baggrunden er mit favoritspot i København – nemlig selveste Amalienborg. Fotografen er kære Emily, som også er blandt mine favoritter.
Hvis I ikke fik set mit tilbage på vinteren, efteråret og sommeren, kan I gøre det her, her og her. Til sidst vil jeg bare sige TAK for endnu et fantastisk år her på bloggen og TAK, TAK, TAK fordi i læser med, kommenterer og giver mig mulighed for at udvikle mig selv og få en masse skønne oplevelser. Jeg håber at I vil være med en masse år endnu <3