Jeg har nævnt det før, men gør det lige igen: de her indlæg er virkelig sjove at lave, og jeg kommer i tanke om en masse sjove ting, oplevelser og gode minder. Desuden får de mig til at se frem til at flytte tilbage til Danmark og gense alle de søde mennesker jeg savner. Jeg håber også at I nyder at læse dem.
I denne omgang skal de handle om i sommers og hvis I ikke har fået set mit tilbageblik på vinteren og foråret, kan I læse dem lige HER og HER
Sommerens første outfitbilleder blev skudt indenfor pga. sommerregn. Her er jeg iført min søsters aflagte Nike t-shirt, som jeg har tænkt mig at beholde i min garderobe.
Jeg var på besøg hos Malene Birger, hvor jeg spottede verdens smukkeste kjole, som jeg stadig tænker på i ny og næ.
En tidlige sommerdag i min yndlingspark, hjemme på flotte Fyn.
Jeg fik nye seje sneakers. Som bonus info, kan jeg fortælle, at de ikke er så hvide længere 😉
Så var der Roskilde Festival, som altid er et af årets højdepunkter. Jeg fangede dette billede med min Iphone, på et af årets smukkeste sommeraftener. Jeg kigger altid på det, når vinteren bliver lidt for mørk og grå.
Et klassisk Roskilde outfit..
..og klassisk Roskilde hår.
Jeg tilbragte en regnvejrsdag med søde blogger-venner…
… og en solskinsdag i denim på denim.
I sommers elskede jeg også kraver. Det tror jeg sådan set aldrig at jeg holder op med.
Sommermad <3
Et outfit (med strømpebukser) fra det der må have været en kølig sommerdag.
Funda og jeg til Stella Nova event. Hun er en af dem jeg savner rigtig meget.
I sensommeren blev jeg inviteret på Klampenborg galopbane og jeg følte mig lidt som en rig New Yorker, der tilbragte en søndag i The Hamptons.
Med mig havde jeg to af mine yndlings veninder. Dem savner jeg virkelig også.
På mig havde jeg min fine blomstrede vintagekjole.
I August kom modeugen, og her fangede jeg et par søde bloggerpiger på vej fra det ene event til det andet, med kæmpe goodiebags fra Ganni.
Canon var så søde at låne mig et virkelig pænt kamera…
..og Emily var sød at tage fine outfitbilleder af mig.
Her er vi sammen – Emily og jeg.
Kort tid inden jeg flyttede til Berlin, var jeg også et smut forbi Venedig og fik bekræftet hvorfor den et blandt verden vidundere..
Sjældent har jeg set noget så smukt, og vi lavede sådan set ikke andet end at gå rundt og kigge på byen, drikke rødvin og tage billeder.
Mange billeder.
I sommerkjoler <3