EN ALMINDELIG MANDAG I DEN NYE (ISOLEREDE) HVERDAG

Det giver ingen mening at snakke om hverdag lige for tiden. Eller så skulle det da lige være den nye hverdag, som de fleste af os efterhånden er ved at være placeret i. I går var den første dag, her i kaoset, hvor jeg fik fornemmelsen af “new normal”. Altså den der følelse af, at noget var normalt og som det plejer at være.

Altså #plejer at være”, som i at man ikke ser sine venner, går ud, tager til møder, events og alt det der. I går var også den første dag, hvor jeg ikke skulle se et eneste menneske på afstand.

Noget, jeg normalt godt kan lade mig skræmme lidt af, men med situationens udvikling, er der meget der tyder på, at de kommende tid, skal tilbringes sådan, for rigtig mange af os. En dag, to, tre eller måske endda fire, vil jeg sagtens kunne klare, men så vil jeg også begynde at blive småskør. Lige nu må man jo egentlig gerne ses, gå ture og snakke på afstand, men vi har nok ikke set de sidste restriktioner og mon ikke vi ender i nogenlunde samme situation, som Frankrig og Spanien? Med et udgangsforbud, for alt ikke-nødvendig færden.

Jeg tror det lidt og hvis det er løsningen, så er det altså det, vi gør.

Derfor har jeg, på baggrund af mange overvejelser, pakket en kæmpe stor kuffert og halvdelen af min forretning og sat mig på et tog mod Fyn, hvor jeg bliver på ubestemt tid. Virkelig virkelig syret at forlade hele sin hverdag uden at vide, hvornår man kommer tilbage. En oplevelse og tanke, som mange nok har, de her dage.

Om ikke andet, kommer jeg til at være tæt på min familie, jeg kommer ikke til at blive helt alene og ikke mindst, så får jeg mulighed for at få frisk luft og dufte til foråret. Om så det bare bliver i mine forældres have. Den er trods alt større end min franske altan, hjemme på Nørrebro.

Det her indlæg er på flere måder, det mest ligegyldige, jeg længe har lavet, men måske også et af de mest relaterbare. Egentlig var formålet at vise hvordan en almindelig en dag i min nye hverdag ser ud. Nu bliver den selvfølgelig en anelse anderledes, når jeg skifter de fysiske rammer ud.

Men kort sagt, vil jeg blot dele en lille gennemgang af en dag (aka i går) uden socialt samvær, uden fysiske møder, uden indkøb, cykelture og alt det, der normalt hører sig til. Måske kan I kende noget af det? Og som altid, må I hjertens gerne dele ud af jeres i kommentarfeltet 🖤

EN ALMINDELIG MANDAG I DEN NYE (ISOLEREDE) HVERDAG 1

6:30

Jeg har bevidst sat min alarm ligeså tidligt som jeg plejer, for selvom der pludselig er kommet en lidt anden definition af deadlines og mødetidspunkter, så kan godt godt lide at have en struktur. Jeg vågner endda 10 min før min alarm, fordi jeg er småsulten og nok også udhvilet. Jeg laver en kop kaffe og spiser en let morgenmad, bestående af lidt yogurt og müsli, mens jeg ser news og tjekker op på situationen foran min computer.

7:30

Jeg hopper i løbeskoene og priser mig lykkelig over, at det stadig er muligt at komme ud og få luft og ikke mindst, få bevæget min krop. Hvis udgangsforbudet kommer, så bliver det unægteligt min største udfordring – ikke at kunne komme ud og bruge min energi. Jeg har gode ben i dag og masser af energi, så det ender med at blive en tur på 12 km.

8:40

Næsten hjemme og jeg løber forbi Meyers bageri, hvor vinduerne er fyldt med lækkert friskbagt brød. Noget jeg har cravet og savnet, lige siden jeg rejste til Indien i sidste måned. Jeg har heldigvis mit dankort i lommen, så jeg hopper ind og køber en kæmpe stor müslibolle. Min ultimative favorit.

9:00

Hjemme, går i bad, hoppe i tøjet, børster tænder og tager en selfie (se længere oppe). Hvad man skal have på, er heldigvis ikke den store udfordring, de her dage.

9:30

Sætter mig foran computeren og forbereder mig på et kommende telefonmøde

10:00

Mit telefonmøde, video-møde eller hvad man nu vil kalde det, går i gang. Jeg skal tale med et reklamebureau, der er eksperter i annoncering på sociale medier. Jeg skulle have et par tips og tricks, fordi jeg senere på dagen, skulle rulle en større kampagne for Sliders, hvor jeg er ansvarlig for de sociale medier, ud. Ligesom alle andre, er de (eller vi) også ramt af den her syrede situation. Men heldigvis er det en restaurant, der har stor fokus på Take Away og som kan levere gennem flere services. Så mens andre har fået skruet ned for jobs, den seneste tid, er der i hvert fald blevet skruet op for et af mine.

11:00

Efter mødet, sidder jeg tæt-klistret til skærmen og udarbejder kampagnen. Det er egentlig ret sjovt, men også krævende og kræver et par telefonopkald.

12:00

Da jeg er færdig med udkastet til kampagnen, begynder frokostsulten også at melde sig. Jeg har jo heldigvis den der müslibolle fra Meyers liggende, så den nyder jeg i ro og mag, mens jeg tjekker op på nyhederne og ser hvordan udviklingen har taget sig ud, nu hvor jeg havde været væk i et par timer. Faktisk var det ganske interessante nyheder, da det omhandlede hjælpepakken af de de små enkeltmandsvirksomheder, som min. Jeg synes at det lyder nogenlunde lovende og er endnu engang imponeret over, at vi har en regering, der handler så hurtigt, som de gør.

13:00

Snupper en kop kaffe og går tilbage til arbejdet. Jeg ligger en sidste hånd på kampagnen, sætter den til udgivelse og venter på godkendelse.

13:30

Nu kommer den største udfordring, for jeg kan for alvor mærke behovet for frisk luft, trænge sig på. Især efter flere timer foran skærmen og med bagdelen i sofaen. Jeg har aldrig været og bliver aldrig god til at sidde stille. Men det ER jo mest ansvarligt at blive inde og jeg HAR jo allerde fået en portion frisk luft på min løbetur. Jeg beslutter mig for at lægge lidt vasketøj sammen i stedet. Måske det hjælper.

14:00

Det hjalp ikke. Jeg SKAL ud. Tager jakke, sneakers og selvfølgelig handsker på. Musik i ørerne, håndsprit i lommen og går ud i den friske luft. Det føles altså ekstra godt, når man pludselig ser det som et privilegium. Det er uden tvivl noget, mange af os nok kommer til at tage med ind i fremtiden. Værdsættelse af vores muligheder for at bevæge os frit.

16:00

Det endte med at blive en halvlang gåtur og jeg var først tilbage et par timer senere. Placerer mig atter i sofaen og beslutter mig for at arbejde på et nyt blogindlæg. Normalt betyder mandag, at der kommer en omgang webshop-favoritter herinde, men midt i en krisetid, føles det virkelig skørt at skrive om noget så banalt, som pænt tøj.  Jeg blev enig med mig selv om, at jeg bestemt ikke vil være med til at lade hjulene gå i stå og samtidig vil jeg gøre alt hvad der står i min magt, for at støtte de små forretninger. Derfor gik jeg straks i gang med at researche og samle pæne ting, til en udgave af ugens webshop-favoritter, udelukkende med fokus på de små af slagsen, som virkelig kan bruge lidt ekstra kærlighed, de her dage.

17:15

Ca. halvvejs færdig med indlægget. Jeg laver en G&T. Bare fordi det er mandag, synd for os alle sammen og fordi jeg virkelig elsker G&T

18:15

Færdig med indlægget, som jeg egentlig synes, blev ganske godt. Jeg begynder at blive sulten og overvejer i et kort sekund, om jeg skal gå ned efter take away og støtte lokalt (virkelig en god undskyldning for at spise ekstra meget take away, de her dage). Jeg beslutter mig dog for at bruge nogle af de ting, jeg har i køleskabet og bikser en mærkelig blanding af grøntsager, sweet potatoes og resterne af nogle quesadillas fra fryseren, sammen. Det endte faktisk med at blive et ret godt måltid.

19.30

Sætter mig tilbage i sofaen og besvarer nogle af de få mails, der er tikket ind i løbet af dagen.

20:00

Beslutter mig for at se en serie. Jeg har hørt og læst mange gode ting om The Outsider på HBO, som er baseret på en af Stephen King’s romaner, så den kaster jeg mig ud i. Jeg spiser i øvrigt også 4 chokoladekugler og 2 store bolcher, som jeg har liggende fra den tid, hvor bland-selv-slik var en del af hverdagen.

21.30

Mod alle forventninger, begynder jeg at blive træt. Normalt kan jeg aldrig komme i seng og ender med at sidde alt for sent oppe. Det skynder jeg mig naturligvis at udnytter, så jeg børster tænder, renser hud og alt det der og hopper under dynen. Jeg ser endnu et afsnit af serien, men efter 20 minutter giver øjnene op jeg lukker ned for i dag og falder i søvn med det samme. Før kl. 22. Det er altså ikke noget, der sker ofte.

Var jeres dag lidt mere interessant?

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments