REJSEGUIDE: FANTASTISKE BEIRUT

2018 har været intet mindre end et fantastisk rejseår og jeg har fået krydset så mange punkter af på min rejse-bucket-liste. Et af de punkter var Beirut. Det har været en drømmedestination i mange. Både fordi jeg har hørt så mange skønne ting om den og fordi min kærlighed til det Libanesiske køkken er større, end hvad ord kan beskrive. I det hele taget synes jeg, at mellemøsten i er et vanvittigt spændende sted.

Line, som er en af mine bedste veninder, har længe har haft et tæt forhold til byen i forbindelse med sit arbejde. De sidste par år er  hun rejst dertil i tide og utide og kommer altid hjem med spændende fortællinger. I sommers tog hun det helt store spring og flyttede derned og jeg så selvfølgelig lynhurtigt mit snit til at komme på besøg og det har jeg planer om at gøre så ofte som muligt, mens hun bor der.

Jeg var afsted i slutningen af August og det var uden tvivl nogle af de bedste rejser, jeg har haft i lang lang tid. Sjældent har jeg grint så meget og sjældent og sjældent har jeg spist så godt. Det meste af tiden gik faktisk med at tale og være sammen og derfor føler jeg slet ikke, at jeg fik set nok af byen.

Lidt blev det alligvel til på mine fem dage og også nok til at lave en lille guide. Den er der nemlig flere af jer, der har efterspurgt og jeg har en lille fornemmelse af, at mange overvejer på en rejse dertil. Og afsted med jer, for det er altså en lille perle, der gemmer på mange skjulte skatte 🖤

Beirut rejseguide

HVAD?

Beirut er Libanons hovedstad og er en kystby, der ligge lige ud til middelhavet. Det er et sted, der rummer så meget historie, at man umuligt kan nå at få det hele med, under et enkelt besøg. Det er heller ikke til at komme udenom, at byen har været præget af borgerkrig i nyere tid. Nærmere bestemt fra 1975 til 1990. Uanset hvad man er til, så kan man finde det i Beirut. Det er her man får serveret noget af verdens bedste mad, man støder på et hav af forskellige kulturer, der er politisk historie, religiøs historie, pæne bygninger, grimme brygninger, rigdom, fattigdom, smuk natur, blåt vand og altid noget at kigge på.

HVORDAN?

Det er ikke altid helt nemt at komme til Beirut. Nogle gange kan man dog være heldig og finde gode og billige fly og hvis man er RIGTIG heldig, så kan man endda finde en direkte flyvning. Både SAS og Middle Eastern Air flyver fra København, men det kan også være lidt af et puslespil. Jeg endte med at hoppe det der, der vist nok er den mest “normale” afgang. Jeg fløj med Turkish Airlines til Istanbul og derfra videre til Beirut. Jeg var afsted over Eid og derfor var det også farligt dyrt. Men hvad gør man ikke for at se sin veninde 🖤Kommer man uden om højtider og helligdage, så kan man godt finde billetter fra 1500 kr.

Beirut rejseguide

GODE OMRÅDER

Som sagt er jeg langt fra færdig med Beirut og jeg har også tænkt mig at tage tilbage, så snart muligheden byder sig. Både fordi jeg selvfølgelig gerne vil se Line men også fordi, jeg kun lige fik set toppen af isbjerget. Vi prioriterede kvalitetstid og derfor fik jeg slet ikke oplevet alle de områder, som byen har. Dog fik jeg hurtigt fornemmelsen af, at vi snakker om en meget stor diversitet. Her snakker vi ikke bare forskelle som vi f. eks kender dem fra Vesterbro og Nørrebro. Nærmere kvarterer fyldt med rigdom, andre fyldt med fattigdom og så dem, der har lidt af det hele.

Hamra

Hamra var både område jeg boede i og det område, jeg tilbragte mest tid. Det er et af byens mest mangfoldige kvarterer, hvor muslimer, kristne, expats og et hav af studerende bor, sidstnævnte pga. at bydelen huser to af byens store universiteter, bla. American University of Beirut, som ligger med første parket ud til Middelhavet. På campus-området kan man finde ro, hvis man bliver træt af byens larm og dytten og stedet minder om et campus som man kender dem fra USA.

Gemmayze

Gåtur i Gemmayze, som er et gammelt kristent kvarter med mange gallerier, caféer, restauranter og smukke gamle huse.  Her besøgte vi bl.a bogcafeen Aaliya’s Books, som er et rigtig hyggeligt sted med egen lille boghandel. De serverer desuden en vidunderlig lemonade. 

Byblos/bjergene

Ikke en tur til Libanon uden at køre på roadtrip ud af byen. Landet et super smukt med høje bjerge, skove og fantastiske hyggelige landsbyer. Muslimske, kriste, drusiske landsbyer ligger som perler på en snor. Lidt nord for Beirut ligger en af verdens ældst-beboede byer, Byblos. Faktisk nåede vi aldrig op til byen, fordi skæbnen ville, at vores roadtrip tog os helt andre eventyr. Vi kom dog et godt stykke deropad og på vejen besøgte vi strandbaren Pierre and Friends, som tiltrækker unge, smukke libanesere. Her kan man drikke øl med bølgeskvulp om fødderne samt køre på vandscooter

Beirut rejseguide

Beirut rejseguide

Beirut rejseguide

Beirut rejseguide

Beirut rejseguide

HVOR SKAL MAN SPISE

Det her er unægteligt guidens vigtigste punkt. Maden alene er grund nok til at rejse til Beirut. Jeg havde meget høje forventninger inden jeg tog afsted og de blev i aller højeste grad indfriet. Siden min hjemkomst er der ikke gået en dag, hvor jeg ikke har tænkt tilbage på nogle af de utallige fantastiske retter vi fik serveret. Vi snakker hummus i lange baner og til hvert måltid, fantastiske brød, vidunderlige salater, friske grøntsager og krydderier, som får det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg fik ikke serveret et eneste dårligt måltid og samtlige af de restauranter vi besøgte, er et besøg værd.

T-Marbouta

Laid-back restaurant, som tiltrækker mange unge mennesker, da maden er i top og priserne gode. Her får man en fantastisk libanesisk mezze (arabisk tapas), bl.a. hummus, tabbouleh, baba ghanoush med granatæble. Lokaløllen Almaza hører sig til.

Mezyan

Velbesøgt dansebar, som også serverer fabelagtig mezze, som man både kan spise i restauranten eller på deres hyggelige terresse. Når folk er ved at være færdige med at spise, bliver stedet spontant omdannet til et dansegulv, hvor alle mødes til et mix af traditionel arabisk dabke-dans og vestlige moves.

Kalei Coffee

Super chill cafe med advokadomadder og frisklavet mint-lemonade. Man kan slappe af i skyggen af de høje træer og døse hen til loungemusikken. På toilettet finder man det mest instagramvenlige tapet med flamingoer og perfekt selfielys 😉 

Al Falamanki og Raouche

Vi sluttede turen af med mezze-middag i solnedgangen på Restaurant Falamanki som ligger med udsigt til et af Beiruts turist-attraktioner Raouche (Pigeon rocks), som er to enorme klipper ude i havet. Maden står i mine erindringer, som noget af det aller bedste. Flere forskellige slags hummus, en vanvittig god fattouch og brød i lange baner. 

Beirut rejseguideKalei Coffee

Beirut rejseguide

HVAD SKAL MAN OPLEVE

Skybar

Nu er jeg jo ikke den helt store clubber-type, men jeg har da alligvel besøgt et par stykker gennem årene. Skybar er uden tvivl en af de vildeste jeg har været på. Den er kæmpe stor og ligger på toppen af en bygning ved havnen. Man danser under åben himmel og kan både opleve ildkanoner, dansere på baren og vanvittig dyre drinks.

Souk el Tayeb

Om lørdagen huser det åbne shoppingcenter i Downtown (Souk Beirut) farmers-markedet Souk El Tayeb, hvor der kan købes alskens lokalproducerede varer fra hele Libanon. Grøntsager, vin, olier, sæber og friskpresset limonade.

Standpromenaden

Som man kender det fra de fleste middelhavsbyer, så har Beirut også en lang lang promenade langs kysten. En gåtur op og ned af dem, må man ikke snyde sig selv for. Udsigten over havet er fantastisk og der sker alverdens ting og sager, langs hele strækningen. Hvis man er glad for at snuppe en løbetur, så er det også det perfekte sted at gøre det.

Beirut rejseguide

HVORDAN ER VEJRET?

Klimaet er et helt klassisk middelhavsklima, med lange, varme og tørre somre. Vinter er ikke som vi kender det, men det skulle eftersigende kunne blive ned til 5-0 grader. Men en vinterdag med 15 grader er heller ikke unormalt. Jeg var afsted i slutningen af August og det var nok liiiiiige en anelse for varmt. Vi snakker sådan en varme, der gjorde det umuligt at opholde sig i solen i dagstimerne og hvor det aldrig blev koldt ud på aftentimerne.

Beirut rejseguide

Beirut rejseguide

Beirut rejseguide

GODT AT VIDE

Trafikken

Trafikken i Beirut, eller i Libanon generelt, kan være crazy og man holder mere eller mindre i kø hele tiden. Jeg var selv lige ved at misse mit fly, selvom vi kørte hjemmefra mere end 3 timer inden afgang.

Shopping

Modsat mange andre Mellemøstlige destinationer så skal man ikke gøre sig store planer om shopping og forvente at finde en masse guld i diverse souks. Den slags er der ikke. Til gengæld finder man samtlige internationale luksusbutikker

Skrald

Et af Libanons store problemer er deres håndtering af skrald. Eller de håndterer den faktisk ikke. Det meste bliver dumpet i det eller så smukke, klare og blå hav, hvilket også betyder, at de fraråder alle former for badning.

Prisniveau

Libanon er ikke et billigt land og langt de fleste priser er, som vi kender dem herhjmme. Dog er det en anelse billigere at gå ud og spise og det er jo ikke en dårlig ting, når man befinder sig midt i et madmekka.

Beirut rejseguide

Beirut rejseguide

Beirut rejseguide

LÆS OGSÅ

Rejseguide til Isla Holbox, Mexico

Rejseguide til Gili Islands

 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments