18 JULEGAVEØNSKER TIL UNDER 500 KR.

GLIMT FRA HVERDAGEN

Det er ved at være rigtig længe siden, at jeg sidst har tømt kamerarullen på min telefon og delt ud af hverdagsglimt. Størstedelen af November var selvfølgelig heller ikke specielt hverdags-agtig, da jeg tilbragte det meste af tiden på en strand i Mexico. Men nu er jeg tilbage i hverdagen med bedre humør og mere energi, end jeg har haft i mange måneder.

Der har været fart over feltet siden jeg kom hjem og derfor er det også en lidt stor omgang, I får i dag. Jeg har været til et par events, tjekket op på hængepartier, spist god mad, set på pænt tøj og i weekenden var jeg sørme også et lille smut i Berlin.

Alt det snakker jeg mere om herunder 🖤

I søndags tilbragte jeg størstedelen af dagen på mit hotelværelse i Berlin. Ganske enkelt fordi ALT var lukket og fordi værelset i sig selv var så skønt, at det skulle udnyttes. Jeg var hoppet i en lækker strik fra Machè og bukser fra Strativarius.

Noget af det første jeg havde på programmet, efter min Mexico-rejse, var morgenmad hos Jane Kønig. Anledningen var deres nye kollektion og samarbejde med Røde Kors. Som altid var det top-hyggeligt og som I kan se, var der heller ikke sparet på julehyggen. 

Som sagt tilbragte jeg weekenden i Berlin og ovenpå en 12-timers tur hjem fra Mexico, så føltes det jo så let som ingenting. 

En god klassisk Berlin-bygning. Jeg kan aldrig helt beslutte mig for, om byen er vanvittig grim eller enormt pæn. Måske begge dele, egentlig? 🙂 

Jeg kunne snildt have brugt lidt mere end en enkelt nat i sengen på 25Hours-hotellet

Jeg kunne bestemt også godt klare endnu et par omgange i deres morgenmadsbuffet. 

Et lille selfie fra den dag, jeg landede på Mexico. Sjældent har jeg været så træt og pt. kan jeg nærmest ikke huske, at jeg skød det her billede. 

Fire af mine kollegaer har udgivet en bryllups-bog og i går var jeg til den fineste reception med bobler og bryllups-kage. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det selvfølgelig Acie, Emily, Cathrine og Christina, der kan kalde sig for bogens forfattere. 

I den fineste fine sweatshirt fra Birgitte Herskind. Jeg ELSKER virkelig det print. 

En dag kom jeg hjem til den skønneste pakke fra et PR-Bureau, fyldt med glow-produkter. Lige hvad jeg har brug for, her midt i verdens kedeligste årstid. 

I går cyklede jeg hele vejen ud til Nordhavnen, hvor Second Female og Just Female holder til. Sådan her ser Just Female’s kommende kollektion ud og kan vi ikke godt blive enige om, at det godt må blive sommer igen snart?

Hos Second Female forelskede jeg mig i den perfekte feriekjole. Heldigvis har jeg store planer om at rejse til troperne igen på den anden side af nytår og jeg håber, at jeg kan nå at få den med i kufferten. 

Jeg har også været et smut forbi The Powder Room til et meget tiltrængt lash lift og bryn-behandling. Jeg har kæmpet en kamp med selfie-lyste de sidste fire dage, for at kunne dele resultatet. I dag kiggede solen heldigvis forbi min lejlighed.

Lad os lige slutte med endnu et lille glimt fra Weekendens tur til Berlin. Her fra en sløv søndag morgen i Tiergarten, hvor jeg var ude og løbe en lille tur. 

Husk at følge med henne på Instagram, hvor jeg deler mange flere hverdagsglimt.

4 kommentarer

  • A

    Hej Mie,

    jeg synes din blog er rigtig hyggelig og mere down-to-earth end de fleste, og så er jeg selv fra Fyn jo!

    Men – nu rejser du jo en del og du rejser ofte meget langt. Jeg kunne godt tænke mig, at vide om du tænker over det aftryk du sætter på miljøet med alle flyrejserne? Tænker du over konsekvenserne? Også ved dit tøjforbrug?

    Håber du vil sætte nogle ord på i et indlæg en dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Tusind tak for din besked og rigtig søde ord <3
      Det er så fint at du spørger og jeg kan også starte med at sige, at du ikke er den første.
      Jeg har ærligt talt altid lidt svært ved at svarer på de spørgsmål, for jeg kan ikke helt gennemskue, hvad I gerne vil have mig til at sige? For ja, selvfølgelig tænker jeg over det. Meget endda og kan man andet i disse tider? Jeg er udemærket klar over, at jeg ikke gavner med miljøet med alle mine flyvninger og opfordring til forbrug. Men hvis jeg skulle ligge det hele på hylden, så ville jeg jo skulle skabe et helt nyt liv.

      Jeg gør alt mit bedste for at kompensere. Bruger ikke plastikposer, tager korte bade, smider ikke mad ud og alle de der ting.
      Som det ser ud nu, kommer der ikke noget indlæg, da det som udgangspunkt ikke er en debat, der passer ind herinde. Det håber jeg at du forstår 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hej Mie. Jeg overvejer virkelig også at tage på en tiltrængt (solo)ferie i januar. Hvis du har lyst, må du meget gerne dele dine tips? Du nævnte på et tidspunkt også noget yoga-retreat?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

18 JULEGAVEØNSKER TIL UNDER 500 KR.