GLIMT FRA HVERDAGEN

Go’ søndag aften derude 🖤

Har I haft en god weekend? Min har været skøn og der har været fuld fart over feltet. Jeg er netop kommet hjem fra et vellykket Tradono-marked og er rent ud sagt fuldstændig bombet. Sådan en dag er lang og hård og det bliver ikke meget bedre at, at jeg kun fik godt og vel tre timers søvn i nat. Lørdag aften holdte min søster en yderst festlig fødselsdagsfest og fordi jeg også tilbragte hele dagen med forberedelser er jeg mere kvæstet end jeg har været i lang tid.

Om to sekunder vil jeg lukke ned for i dag, spise lidt mad og hoppe på hovedet i seng! Men inden da får I lige et par højdepunkter fra kamerarullen på min Iphone og det handler selvfølgelig om de små hverdagsting fra de sidste par uger!

GLIMT FRA HVERDAGEN 1I pisserenden inde i byen, finder man den fineste fine dobbelt-pastelfarvede væg og udover nok at være en af de mest instagrammede af sin slags, så er den på mange måder også indbegrebet af København. Jeg forstår det i hvert fald godt, hvis turisterne er vilde dem den. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 2Jeg har selvfølgelig været en tur på briksen hos The Powder Room, hvor jeg har fået fixet min vipper og bryn. Husk at I får en gratis omgang farve af bryn, når I booker en Lash Lift Deluxe. I skal blot skrive “miebrow” når I booker. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 3Bar Pasta er åbnet et stenkast fra min lejlighed og det er et af de steder, som jeg har savlet over henne på Instagram. I torsdags kom jeg endelig forbi og det er bestemt ikke sidste gang. SÅ lækkert jo og endnu en grund til, at være ked af at skulle flytte herfra. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 4For et par uger siden, inviterede Estèe Lauder til et vanvittigt gennemført event. Vi brugte en hel aften på et hotel inde i byen, hvor vi gik fra rum til rum i små grupper. I hvert rum fik vi en introduktion til deres forskellige brands og det er altså lidt af en forkælelse, når man har en voldsom svaghed for beauty. Her er det Jo Malone-rummet, hvor der absolut ikke var sparet på noget som helst. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 5I Bobbi Brown-rummet, hvor jeg fik jeg lagt en perfekt glow 🖤

GLIMT FRA HVERDAGEN 6Jeg har været til pressedag hos 9PR hvor de bl.a viste de SMUKKESTE hårspænder fra Maanesten. Jeg tør slet ikke at bevæge mig ind i butikken, for det vil jeg slet ikke kunne kontrolere. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 7Smukt Septemberlys i de nye lokaler på Hotel Nimb. September er altså en sjov størrelse, som jeg altid vil have et had/kærlighedsforhold til. Lyset er skarpt som bare pokkers, men kan også være ualmindelig smuk. I min verden er det også forbundet med en slags melankoli, der minder mig om, at den sjove og lyse sommer går på hæld og de mørkere tider er på vej. Som om, at solen lige presser det aller sidste den har at give af ud. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 8På en KÆMPE La Mer Creme. Det er vist noget nær den perfekte stol 🙂

GLIMT FRA HVERDAGEN 9Jeg har selvfølgelig også været et smut forbi California Kitchen på Nørebrogade. Skull jeg vælge èn take away-favorit i København, så vil de altså løbe med prisen. Især pga. deres MexiCali-bowl. Jeg bliver nærmest helt sulten af at skrive det. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 10Mandag morgen med en kæmpe kop kaffe og ansigtsmaske fra Glam Glow

GLIMT FRA HVERDAGEN 11Jeg ved ikke helt hvorfor, men lige for tiden vælter det ind med invitationer til diverse morgenmads-events og derfor er min kamerarulle også fyldt med croissanter og frisk frugt. Her er det hos PR Bureauer Agency V da de holte et lille event sammen med Monki

GLIMT FRA HVERDAGEN 12Jeg har tilbragt en del tid inde hos Retouch Clinic den seneste tid. Først fordi min hud lige skulle plejes og holdes fin og sidst fordi jeg har kastet mig ud i lidt restylane. Det er uden tvivl en behandling, som deler vandende og jeg tænker også, at jeg snart lige får lavet et opdaterende indlæg. 

GLIMT FRA HVERDAGEN 13Sidst med ikke mindst, så har jeg fået krydset endnu et punkt af på min lister over restauranter der skal prøves. Her er det libanesiske Mahalle, som på alle tænkelige måder, levede op til mine store forventninger. Alt ved måltidet tog mig direkte tilbage til Beirut og jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg holder af det køkken. Desuden er priserne også ret fantastiske. Hele den her omgang, kostede kun lidt over 200 kr. 

Husk at I altid kan se mange flere hverdagsglimt henne på Instagram 🖤

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments