SOMMERKJOLE OG SNEAKERS

ALBANIEN – EN MINIGUIDE

img_1516

Den opmærksomme læser husker måske, at jeg tilbragte en forlænget weekend i Albanien, for et par uger siden. Rejsen var en fødselsdagsgave til min mor, fra min søster og jeg. Derfor så jeg det også som en ægte ferie og havde egentlig ikke tænkt mig at lave det helt store content derfra. Men så skete der det ret uventede, at jeg pludselig fik et hav af henvendelser fra jer, kære læsere, som gerne ville vide lidt mere om destinationen og enkelte af jer havde faktisk allerede planlagt en tur dertil.

Jeg måtte hurtigt indse, at der nok alligvel var et marked for en lille guide, så sådan en skal i da få. Men det bliver altså en lille en af slagsen, for det er naturligvis begrænset hvor meget jeg kan kloge mig på området, eftersom jeg kun tilbragte 3 dage dernede.

Men lad os prøve 🖤

img_1534

HVORFOR ALBANIEN?

Long story short. Min søster og jeg havde planlagt, at vi gerne ville forære min mor en rejse. Sammen med os, naturligvis. Pga. arbejde, børn og andre hverdagsting kunne vi ikke være væk i længere tid end en forlænget weekend. Jeg havde ikke lyst til en storbyferie, der skulle også gerne være lidt varmt, vi skulle også opleve noget nyt og så skulle det være noget, der var til at betale. Når man ligger alle de krav sammen, så sætter det ligesom sine begrænsninger.

Vi har alle tre været i Kroatien flere gange er er vilde med det. Derfor tænkte vi, at Albanien måske kunne være en oplagt mulighed, for at udforske lidt mere af Balkan-området. En hurtig søgning på Momondo viste, at flybilletterne også så ganske fornuftigt ud. Vi tjekkede hoteller og opdagede hurtigt, at man kunne få seriøst meget for pengene. Derfor Albanien.

HVORDAN?

Så vidt jeg ved, så kan man endnu ikke flyve direkte derned. Derfor havde vi også en lille og hurtig mellemlanding i Slovenien. Alligvel tog rejsen kun lidt over 3 timer i alt. Det forstår man ikke helt, vel? Jeg føler lidt, at Albanien lyder som et land langt langt væk. It’s not 😉

Vi landede i hovedstaden, Tirana, men havde booket et hotel i kystbyen Durrës. Den lå ca. 30 km. væk og en taxa dertil kostede 20 Euro. Det kan man vist ikke klage over.

img_1512

HVOR SKAL MAN BO?

På den korte tid vi havde, nåede vi ikke at udforske hovedstaden, Tirana, men vi kørte igennem et par gange. Som mange andre byer i det område, var den totalt smadret, grim og pæn på samme tid. Jeg kunne snildt havde brugt en dag derinde.

Som sagt boede vi i kystbyen Durrës. Nærmere bestemt, Durrës Beach, som mest af alt er en forlængelse af Durrës down town, med en strandpromenade, hoteller og restauranter.

Som tidligere nævnt, så får man ualmindelig meget hotel for pengene på de kanter. Alt er billigt i Albanien, som i VIRKELIG billigt. Derfor endte vi også med at booke der her 5-stjernede hotel og for alle tre nætter, kom vi af med omkring 3000 kr. Det var inkl spa, havudsigt, god morgenmad, træningscenter og hvad man nu eller behøver. Standarden er selvfølgelig ikke som 5 stjerner herhjemme, men bestemt pengende værd.

img_1648

MADEN

Jeg er hverken den store kød-spiser og desuden spiser jeg jo intet, som kommer fra havet. Præcis derfor, har jeg også altid haft det lidt svært, når jeg har rejst i Middelhavsområdet og især i den østlige del. Men faktisk blev jeg positivt overrasket og jeg fik ikke et eneste dårligt måltid. De restauranter vi besøgte, fandt vi via. Tripadvisor og det kan jo altid være lidt af et sats.

Den bedste var afgjort TROY hvor vi endte med at spise to af aftenerne. Fordi alt var så billigt, så bestilte vi bare en masse ting fra menukortet. Salater, oste, dip, lidt kød og brød. Vi drak den lokale vin, som bestemt heller ikke fejlede noget. Selvom vi slet ikke holdte os tilbage, var det umuligt at få regningen op over 200 kr. I ALT.

SHOPPING

Hvis man er til dårlige kopier og godt med Gucci og LV-print, så er Dürres det helt rigtige sted. De har tydeligvis ikke de samme regler for kopi-varer, som vi har her i DK. Faktisk er det det eneste som butikkerne sælger på selve “shoppegaden”. Men finder også en enkelt Rossmann og en Adidas-butik. Men det er vist også det.

Desværre blev vores tur ramt af en dag med heldagsregn, så vi fandt hurtigt ud af, at der lå et kæmpe shoppingcenter i hovedstaden Tirane. Vi besluttede os for at tage en taxa derind og selvom et storcenter ikke lige lå på førstepladsen over ting jeg gerne ville opleve, så var det faktisk en rigtig god beslutning. Centret hedder East Gate og har mere eller mindre ALLE highstreet-butikker. Zara, Mango, Pull & Bear, H&M osv. Her kan man snildt bruge en hel dag. Priserne i highstreetbutikkerne er nogenlunde tilsvarende dem vi har herhjemme.

img_1511

DET BEDSTE

● ALT er billigt. Som i sådan helt latterligt billigt. Nu kom jeg selvfølgelig også direkte fra Miami, hvor der kommer Tax og resort-fees på alt hvad man køber 😉 Men som jeg nævnte tidligere, så betalte vi aldrig mere ned 200 kr. i alt (!!!) for et måltid og der var intet tidspunkt, hvor vi holdte os tilbage med vin eller retter.

● Selvom Durrës har en strandpromenade, præcis som man kender fra alle andre europæiske kystbyer, så er der slet ikke den samme slags turisme. Nu var vi der godt nok lidt uden for sæson, men man fik alligvel fornemmelsen af at det primært var for de lokale turister. Det gør det hele lidt mere autentisk.

● Jeg har sjældent besøgt et sted, der var så uspoleret og ægte. Intet er lavet for turisterne og det har altså sin charme. Der er pænt og grimt på samme tid og man fornemmer lynhurtigt historien, som jo desværre bærer præg af mange år med krig.

img_1815

DET VÆRSTE

● Samtidig med, at alt er pænt og autentisk, så er der også rigtig mange grimme hjørner og områder. Krigen har sat sit præg og det skal man lige vænne sig til. Man fornemmer dog en optimisme og et opsving.

● Fordi der tydeligvis ikke kommer vanvittig mange turister fra andre lande, er de ikke voldsomt stærke i engelsk og de fleste menukort er også på Albansk. En udfordring som også kan være lidt sjov.

●  Stranden er ikke ligefrem en paradis-strand med blåt vand og palmer. Sandet er brunt og vandet er grumset. Hvis det er en vigtig faktor, så vil jeg nok gå efter Kroatien i stedet.

Hvis I har spørgsmål, så skal I endelig ikke holde jer tilbage. Og husk, at I altid får 200 kr. i rabat på jeres hotelophold hvis I booker på Booking.com via det her link.

img_1651

img_1670

img_1627

img_1630

img_1642

hverdag9

img_1624

img_1520

img_1518

img_1761

   

1 kommentar

  • JG

    Hvis du rammer Albanien en anden gang, så bør du tjekke byerne Sarande og Ksamil ud. Jo længere sydpå, jo flottere bliver det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SOMMERKJOLE OG SNEAKERS