JEANS, T-SHIRT & FREDAG PÅ EN MANDAG

STAYCATION I KØBENHAVN

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Som jeg allerede har fortalt lidt om, så var den forgangende weekend en virkelig god en af slagsen – jeg var nemlig på en lille ferie i min egen by og opdagede så mange fine sider af den, som jeg ikke anede eksisterede. På mange måder endte jeg faktisk med at blive helt forelsket igen.

Som jeg efterhånden har nævnt en del gange herinde, så skete der det i 2008, at jeg mødte 4 fantastiske veninder i forbindelse med mit studie på RUC. Vi var nærmest kun lige startet, da vi besluttede os for at lave en madklub og den har vi holdt fast i lige siden.

Som årene er gået er der sket et hav af forskellige ting; de fleste af os har boet i udlandet, en har været i krig, vi har fået nye kærester, vi er gået fra vores kærester, en har fået et barn, en har købt en lejlighed, flere har fået voksenjobs, andre har fået freelance-karrierer og jeg kunne blive ved. Det er sjældent, at vi alle er samlet på samme tid, men her i sommeren var vi alle hjemme i København og det skulle vi naturligvis udnyttet. Planen var egentlig, at vi ville tage i sommerhus, men vi kunne ikke få kabalen med bil, hus og tid til at gå op, så vi besluttede os for at blive i København og så var vi tilmed så heldige, at Lines far gerne ville låne os sin fantastiske lejlighed.

Det skulle vise sige at være verdens bedste idè. Både fordi, der nærmest ikke findes noget bedre at være sammen med sine bedste veninder i et par dage, men også fordi, vi fik oplevet byen på en helt anden måde. Vi boede på Sluseholmen i Sydhavnen og det er nok det område af København, som jeg kender mindst til. Dels fordi jeg ikke kender andre end Lines far, der bor der og dels fordi det nærmest er en helt ny bydel, der pludselig er poppet op og som jeg ikke har nået at få udforsket.

Pludselig gik det også op for mig, hvorfor turisterne er så vilde med vores by – København har jo mere eller mindre alt hvad man kunne ønske sig og er meget mere end blot Nørrebro, Østerbro, FRB og Vesterbro, som er de områder jeg altid kommer i.

Desuden opdagede jeg også et hav af fotogene spots, så jeg endte naturligvis med at kommer hjem med et propfyldt kamera. Så har får I lige en gigantisk bunke stemningsbilleder <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERAFine bænke hos Mikkeller på Refshaleøen

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHjemmelavet sommermad

img_5457

Vi startede vores miniferie fredag eftermiddag, hvor vi mødtes kl 17. Vi handlede ind og startede med er par drinks. Vi spiste sent aftensmad og snakkede det halve af natten.

Lørdag morgen stod jeg tidligt op og snuppede en løbetur. Her opdagede jeg den såkaldte havnering, som ganske enkelt er en rute rundt omkring Københavns havn. Man kan selv vælge længden, afhængigt af hvilken bro man vælger at krydse. Jeg løb fra Sluseholmen, over Amagerfælled, krydseede ved bryggebroen og endte tilbage på Sluseholmen. Der er skilte hele vejen, så man skal ikke bekymre sig om at fare vildt. Det er en af de bedste løberuter jeg længe har prøvet og den kan kun anbefales.

Da jeg kom tilbage spiste vi morgenmad på terressen med udsigt over hele byen. Derefter hoppede vi på cyklerne og tog på opdagelse. Vi kørte hele vejen langs kysten på Amager-siden. Kiggede på kolonihaver, vanvittige lejligheder på bryggen, kørte forbi en totalt turist-pakket papir-ø, spottede smukke husbåde på Christianshavn og endte helt ude på Refshaleøen. Et sted, som jeg nærmest aldrig har dyrket.

Her spottede vi bl.a den fineste lyserøde bar, som I også ser herunder. Drak cola og kolde øl på halvandet, mens vi kiggede på bungee jump og nød solen og varmen. Vi kørte den samme vej tilbage og så det hele fra den anden side. Da vi kom tilbage til sydhavnen snuppede vi endnu en drink på det helt nye sted, Teglværket.

På hjemvejen handlede vi ind til endnu en omgang hjemmelavet sommermad. Drak vin, snakkede og spillede HINT hele aftenen, inden vi gik omkuld oven på alt den friske luft og lidt for meget sol i ansigtet.

Søndag morgen stod den igen på en løbetur, inden vi rydde op og satte kursen tilbage til Nørrebro. En helt perfekt weekend og muligvis også den billigste ferie, jeg nogensinde har været på 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERANaturs Vinbar

OLYMPUS DIGITAL CAMERASluseholmen <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERAYndlings sommerkjolen 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

img_5508Mit forholdsvis nye net fra Ellis and Ivy. Det er lidt skørt at betale så mange penge for et stofnet, men stoffet er simpelthen så pænt, at jeg ikke havde noget valg 😉 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVerdens bedst rejsemakker (og veninde) Julie <3 

OLYMPUS DIGITAL CAMERAEn fin lille udstilling hos Mikkeller på Refshaleøen

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVanvittige nye byggerier på Islands Brygge. Jeg anede slet ikke, at København havde SÅ mange boliger med privat stand. 

img_5509

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

20399258_10159109982065486_1135158395_o-kopiAfslapning og Bungee Jump-kigning på Halvandet

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

20316876_10159099718480486_1746152244_o-kopi

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tak til mine skønne veninder og verdens bedste by, for en helt fantastisk weekend <3

   

2 kommentarer

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEANS, T-SHIRT & FREDAG PÅ EN MANDAG