GLIMT FRA HVERDAGEN

Hverdagen er vidunderlig – er det ikke sådan man siger? Jeg kan i hvert fald ret godt lide den og er bestemt ikke en af dem, som lever for weekenderne. Nu er jeg selvfølgelig også i den (heldige) situation, at der ikke altid er den helt store forskel på de to. Dermed ikke sagt, at hverdagen altid er som weekenden – nok nærmere omvendt.

Selvfølgelig er der også regnfulde og grå mandage i mit liv og alt er bestemt ikke events, fine middage og lyserøde ting. F. eks brugte jeg størstedelen af dagen i går, på at koge over mit momsregnskab, som jeg havde udskudt til den absolutte sidste dag. Dog forsøger jeg at samle på de små og gode stunder og her får I lige et lille kig ind i dem fra den seneste tid <3
img_9818Chris og jeg i en romantisk stund og tidlig morgen ved søerne. Hver onsdag mødes vi med Adidas-løberklubben kl. 6.30. Det er ikke sjovt, når uret ringer, men det er det hele værd, når vi først kommer afsted. Husk forresten at alle er velkomne og vi løber i et tempo, hvor alle kan være med. I kan læse mere om næste uges tur HER

img_0113Københavns smukkeste lokale, finder man i Spejlsalen på Nimb. Jeg tror aldrig at jeg har været der, uden at tage sådan et billede her. Det er fysisk umuligt at lade være 😉

img_0118I tirsdags var det P20 som havde inviteret på Brunch og lidt snak om solcreme

img_9976Min veninde er flyttet ind i det hyggeligste kollektiv på Amager og alene badeværelset gør mig misundelig.

img_0128Den helt store trend inden for presseevents these days, er at invitere på Yoga. Det passer mig egentlig ganske godt, for jeg er ikke altid helt god til selv at komme afsted og jeg kan komme uden om, at min stive løbekrop har godt af det. I går var det det franske hudpleje-mærke, Caudalie, som havde inviteret. Vi snakkede naturligvis også om deres nye produkter.

img_9840Sidste uges besøg på Glyptoteket. Det er egentlig rart at vide, at man faktisk kan finde palmer og andre tropiske planter i København.

img_9883Fanget i eftermiddagssolen. Også på Glyptoteket.

img_9792Min cykelkurv er bare pænere, med blomster i. De her var til Chris, på hendes fødselsdag. 

img_0119I tirsdags fik jeg pludselig en idè om, at jeg ikke kunne leve uden et diptyque-lys og da Kat tippede mig om, at man faktisk kunne købe dem i Magasin, skyndte jeg mig at køre et smut forbi. Der er ikke altid langt fra tanke til handling, men hvordan jeg pludselig endte med at betale 350 kr. for et duftlys, ved jeg ikke. 

img_9185Girlgang. Eller i hvert fald en lille del af Society B da vi var samlet til et møde i sidste uge. 

Processed with VSCO with t1 presetMorgenmad på Cafè Tænk med yndlings-Emilie. Som langt om længe endelig har offentliggjort hendes fantastiske nyhed

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments