SAVED ITEMS

WEEKEND I HAMBURG

Som I nok har bemærket, så tilbragte jeg min weekend i Hamburg, sammen med Kat. En by som jeg gerne har ville besøge i laaaaang tid, og pludselig ender jeg med at kommer derned to gange på en måned. Den opmærksomme læser huske måske, at jeg også var dernede med mine forældre for få uger siden.

Hamburg er virkelig den skønneste by og den står ofte lidt i skyggen af Berlin, hvor de fleste danskere jo gerne tager ned på en weekendtur i ny og næ. Er du en af dem, så ha’ lige Hamburg i tankerne næste gang 😉

Den er mere hyggelig, mindre (uden at være lille) og mere overskuelig. Samtidig har den stadig alt det gode fra Tyskland. God mad, fantastiske loppemarkeder og en masse kultur og historie.
 photo P8210112_zpsixe5zt0b.jpgDe små kaffebarer finder man over det hele og en kop kaffe koster ca. halvdelen af hvad den gør herhjemme.

 photo P8210116_zpsjeobo7mq.jpg

 photo P8220113_zpszxia7k2t.jpgNoget af det bedste ved de tyske storbyer er maden. Altså ikke tysk mad, men deres kampe store udvalg af spisesteder. Der er især et godt udvalg af de asiatiske køkkener. Også her er priserne ret fantastisk og man skal virkelig lede langt, for at finde et sted, hvor en ret koster over 100 kr.

Den første aften spiste vi på en vietnamesisk og den anden aften på en klassisk tysk restaurant. Det sidste sted var nok ikke en kæmpe kulinarisk oplevelse, men restaurantens placering var ret fantastisk og maden var skam også helt udmærket. Jeg har selvfølgelig billeder af samtlige måltider, så jeg overvejer lidt at lave et indlæg om maden dernede 😉

 photo P8210118_zpsrzfqq2ot.jpg

En af de mange fine kanaler. Vidste I egentlig godt, at Hamburg er den by i Europa med flest broer? Den overgår endda Venedig.

 photo P8220090_zpsylhsxlnj.jpgOm lørdagen stod den først på en lille rundvisning i byen, af en lokal fra Hamburg on tour. Det var sådan en god oplevelse, fordi hun viste os steder, som vi ellers ikke ville have oplevet. Vi var bl.a på madmarked og loppemarked. Vi sluttede af med frokost på en ølbar – hvilket hverken Kat eller jeg havde noget i mod 😉

Om eftermiddagen skulle vi et smut på Dockville festival, som blev afholdt over weekenden. Det var helt skønt at få lidt festivals-vibe, nu hvor jeg ikke var på Roskilde i år 😉

 photo P8220077_zpswxh1umle.jpg

Hamburg on tour er faktisk et ret fint koncept og i alt sin enkelthed, går det ud på, at “Hamburg” rejser til andre europæiske storbyer og afholder en form for festival. I år er turen så kommet til København og det kommer til at foregå fra d. 18 og 19 September.

Det er ikke en festival som bliver afholdt på èt sted. Der kommer til at foregå en masse events på forskellige steder i byen og de fleste events indebærer musik og koncerter. Jazzhouse, Papirøen og RUST er bare nogle af stederne. I kan se hele programmet HER. Formålet med festivallen er selvfølgelig at give os danskere en forsmag på hvor mange gode og spændende kulturelle ting, som Hamburg har at byde på.

Hvis I klikker HER kan I læse meget mere om festivallen.

 photo P8220094_zpswodzyjl5.jpgVi var simpelthen så heldige med vejret alle tre dage. Det var lige før at det var for varmt. Jeg var i hvert fald glad for at jeg havde medbragt min fine blomsterkjole fra Zara.

 photo P8230121_zpsgy10zum8.jpg

En af de mange fine spots langs kanalerne.

 photo P8230117_zps5knwljju.jpg

Hotellet vi boede på var SÅ optur. Det hedder 25 hours hotel og ligger i den nye bydel Hafencity. Bydelen minder egentlig ret meget om Ørestaden i sin arkitektur – der er bare lidt mere liv og så ligger det kun 10 minutters gang fra centrum.

Alt var så fint og gennemført, morgenmaden var lækker og restauranten var SÅ hyggelig. De havde også bænke og borde uden for, så man kunne sidde og nyde et glas vin om aftenen.

 photo P8230120_zpsqomhmlso.jpg

 photo P8230197_zpsvbtdgn7z.jpg

 photo P8230125_zpssnypp8wu.jpg

 photo P8230195_zpshjklfkwv.jpg

 photo P8230194_zpssjzny3hr.jpgOg så får I også lige et sidste Hamburg-tip. De har nemlig den vildeste luksus-secondhand butik som hedder Secondella. Det var faktisk Simone, som fortalte mig om den, da jeg skulle derned første gang, tidligere på måneden. Der besøgte jeg den også, men jeg havde ikke lige medbragt tålmodigheden og mine forældre sad udenfor og ventede på mig. Sådan noget er altid lidt stressende.

Denne gang gik det dog MEGET bedre og jeg fandt de første 10 ting jeg kunne have købt. De har de fleste luksusmærker til helt uforståelige priser. Kat købte bl.a en Cèline-bluse til 30 Euro og jeg fandt en klassisk hvid Lacoste-polo i deres outletafdeling.

Hvis I en dag kommer derned, så lov mig at I slå et smut forbi.

 photo P8230199_zps5ee8z98o.jpgVi tog toget derned, hvilket fungerede ganske fint og det tog kun lidt over 4 timer. Sidste jeg var dernede, kørte vi i bil og her skal man altså lige have tålmodigheden med, for trafikken omkring og i byen er CRAZY. Dengang tror jeg faktisk at vi sad i kø i 2 timer.

Så vidt jeg ved kan man også finde rigtig billige togbilletter med DSB, så det kan jo næsten kun betale sig 🙂

   

4 kommentarer

  • Hope you enjoyed our hometown Hamburg and the Dockville festival. It was really nice weather this time!
    So sad festival season is over already!
    xxFritzi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Dejligt med sådanne tips! Har selv været i Hamburg i 9 måneder som au-pair, så jeg kender selv meget til byen. 😀
    Derfor kan jeg også tilføje, at hvis man som studerende gerne vil spare lidt penge og kan være lidt fleksibel med tiden, så er hjemmesider som gomore.dk og især blablacar.de rigtig gode og billige til at finde lift frem og tilbage – jeg har mange gange kørt Århus – Hamburg for kun 150 kr!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke nogle gode tips! Jeg var i Hamburg for et år siden og det er virkelig en undervurderet by 🙂 Jeg tager helt sikkert gerne afsted snart igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Det er nemlig lige det det er. Jeg fatter heller ikke at jeg først er kommet derned nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SAVED ITEMS