BILLEDER FRA HVERDAGEN

A WEEKEND AWAY

 photo rejse_zps89131107.jpg

Phew, jeg løber ekstra stærkt i disse dage. Egentlig hader jeg selv at høre folks brok over hvor travlt de har, for jeg har altid været af den opfattelse, at man jo selv bestemmer og, at vi som voksne mennesker, må være i stand til at sige til og fra. Men når man vil det hele og føler at alt er lige vigtigt, så er det altså ikke nemt at vide hvor man skal skære fra. Lige for tiden er jeg på RUC hver eneste dag. Så er der jo også bloggen som skal passes, og den er på mange måder et fuldtidsjob i sig selv. I hvert fald hvis man tager møder, events, billedredigering og alt det der med. Desuden er jeg også typen som elsker at hygge med mine venner og i gennemsnit tilbringer jeg vel godt 1-2 aftener om ugen herhjemme. Alene. Heldigvis ser det ud til, at RUC tager en slapper om 2 uger og så skulle tempoet gerne blive liiiiiidt mere humant resten af semestret. Thank god.

Nåmen det jeg egentlig vil sige med det her indlæg er, at når min hverdag pludselig bliver hektisk, er noget af det bedste jeg ved, at tilbringe weekenderne væk fra byen, med mennesker jeg holder af. Heldigvis ser de næste par weekender sådan ud. Allerede på fredag tager jeg hjem til mine forældre på Fyn, hvor jeg ikke har været i noget der føles som 100 år. Den efterfølgende weekend skal jeg noget, som næsten er endnu bedre. Sammen med de tre flotte damer på billedet (Det er selvfølgelig Rikke, Kat og Cath) går jeg om bord på en båd og sætter kursen mod Norge. DFDS har nemlig inviteret Rikke på Cruise og jeg er lykkelig og taknemmelig over, at hun gerne vil have mig med. Jeg glæder mig ualmindeligt meget til at tilbringe et par døgn med de sødeste piger, som jo efterhånden er gået hen og blevet mine rigtig gode veninder. Jeg har aldrig været på cruise, så jeg glæder mig til at se hvad det er for noget. Har I mon nogle sjove erfaringer?

Jeg glæder mig også til at besøge Oslo. Jeg har kun været der en enkelt gang og der var det pisse koldt og minus 20 grader. Det er selvfølgelig begrænset hvor meget vi kan nå at se, da vi kun har en halv dag deroppe. Hvis vi nu skulle have overnattet, kunne vi jo have fundet et lækkert hotel hos Hotelspecial.dk. Det kunne f. eks være DET HER. Det eneste jeg ikke kan lidt ved Oslo er, at alt er så pokkers dyrt, så det er måske meget godt, at vi kun skal være der et par timer.

Hvis I ligger inde med tips og tricks til byen, så må I selvfølgelig meget gerne give jer til kende <3

 

   

6 kommentarer

  • Josefine

    Da jeg er halvt norsk, har jeg, siden jeg lille, tilbragt ualmindeligt meget tid hos min familie i Oslo over somrene. De seneste år har jeg derfor også fundet nogle virkelig gode ting ved Oslo, som jo ellers er ret meget mindre end København.
    Grünerløkka er et super hyggeligt område, der er det kvarter, som minder mest om Vester- og Nørrebro. Her vil jeg klart anbefale at besøge nogle af cafeer – blandt andet meget kendte Tim Wendelboe, som har så god kaffe. I Grünerløkka ligger den italienske pizzarestaurant Villa Paradiso, som jeg også har lært er et hit blandt de norske unge. Desuden er den norske kæde Kaffebrenneriet slet ikke til kimse ad – det er faktisk både god kaffe og super hyggeligt!
    Nu kan I jo ikke nå så forfærdeligt meget på en eftermiddag, men ellers vil jeg også anbefale jer en tur op forbi Slottsparken op ad Hegdehausveien og Bogstadveien – egentlig også et super hyggeligt område, og her er mærkevarebutikkerne poppet op én efter én (samtidig med at vi også finder H&M, Zara osv. her), som gør det til et meget mere nice og spændende shoppingområde end området om Karl Johan. Generelt PLEASE søg væk fra Karl Johan – kender så vanvittigt mange, der aldrig når at se andet af Oslo, og det er satme en skam! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    En burger hos Munchies, en skolebolle (den norske pendant til den svenske kanelbulle) fra Åpent Bakeri, og til sidst noget kaffe fra Fuglen – Skandinaviens bedste kaffebar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder da som en skøn måde at slutte ugen på – god tur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det dejligt og tiltrængt også 🙂 God tur piger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Agger brygge og skaldyrsbuffet på DS Dronning Louise – det kan bestemt anbefales i Oslo

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Agger brygge og skaldyrsbuffet på DS Dronning Louise – det kan bestemt anbefales i Oslo

    Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BILLEDER FRA HVERDAGEN