En status og en uniform

En status og en uniform 1

Reklamelinks: Blazer: ARKET Bukser: ARKET T-shirt: Nørgaaard på strøget Sneakers: Adidas Taske: HVISK

Reklame for ARKET

Gode garderobe-favoritter

Kender I det der med, at man hver sæson har 3-4 styles i garderoben, som ender med at blive favoritterne over dem alle og som man bruger igen og igen. Både i kombination, men også hver for sig?

Det er præcis sådan, som jeg har det med den her blazer og de ternede bukser fra ARKET. Begge er faktisk dele af matchende sæt. Altså forstået på den måde, at der også findes en ternet skjorte og et par gule bukser. Jeg er også heldig at have begge dele og bruger dem skam også sammen, når jeg er i sæt-humør. Men det bedste af bare, at de fungerer mindst ligeså godt, med de fleste andre ting i min garderobe. På mange måder vil jeg kalde det her mit signatur-outfit for foråret 2021. Det kan man vist roligt sige er lidt mere anstændigt end de sweatpants og sweatshirts, jeg har boet i hele vinteren.

En status og en uniform 2
Reklamelinks: Blazer: ARKET Bukser: ARKET T-shirt: Nørgaaard på strøget Sneakers: Adidas Taske: HVISK

Vinterbrok, sommer kom hid

Og når vi snakker om vinter, så må den altså godt snart til at pakke sammen. For selvom jeg elsker at iføre mig blazere og pæne bukser, så glæder jeg mig altså endnu mere til at kunne hoppe i en sommerkjole. Desværre ser det ikke ud til at komme til at ske lige foreløbigt.

Som udgangspunkt gør jeg mig (relativt) umage for at bloggen her, ikke bliver et outlet for de der små hverdagsting, der går mig på. Dem gider ingen jo i virkeligheden at høre om og det gavner jo som sådan ikke nogen eller noget.

Men altså, i dag har jeg både cyklet og løbet i SNEVEJR og vi skriver altså d. 26 April. Jeg er lige før, at det giver en slags frikort på brokke-kontoen. Og så er det jo i øvrigt også mandag 😅

En status og en uniform 3
En status og en uniform 4
Reklamelinks: Blazer: ARKET Bukser: ARKET T-shirt: Nørgaaard på strøget Sneakers: Adidas Taske: HVISK

En lille status

Måske er jeg også bare lidt ekstra mandagsramt i dag. Det er en af de dage, hvor tiden smuldrer mellem mine hænder og hvor jeg ikke når halvdelen af det, jeg gerne vil. Så snart jeg har sat mig ned for at ordne noget, så ringer telefonen eller der tikker en mail ind, som jeg skal tage stilling til.

Og det er slet ikke for at lyde som en anden vigtig-per, for tro mig, der er har bestemt også været dage med radiostilhed. Men som I måske ved, så arbejder jeg freelance for et par restauranter og cafèer. Steder, der alle står over for en genåbning og en hulens masse nye ting og regler. Det betyder heldigvis også, at det jo ikke fortsætter sådan. Alt skal bare lige falde til.

Så det er egentlig lidt status herfra. På mange måder føler jeg, at jeg på et splitsekund, er gået fra 0 til 100 og det kræver altså liiiige lidt øvelse og tilvænning. Jeg følger næsten allerede, at jeg trænger til ferie 😂

Det får jeg heldigvis mulighed for, i den kommende weekend, der jo har en ekstra dejlig dag, pga. st. bededag. Den skal jeg tilbringe på den jyske vestkyst sammen med hele min familie. For mit eget vedkommende, bliver den nok ikke helt arbejdsfri. Men sådan er det. Så længe jeg får mulighed for at gå et par ture i vinden (ej faktisk vil jeg helst gå ture uden vind), begynde et nyt strikkeprojekt og drikke lidt vin, så klager jeg faktisk ikke.

Jeg håber også, at alt er godt ude hos jer 🖤

En status og en uniform 5
Reklamelinks: Blazer: ARKET Bukser: ARKET T-shirt: Nørgaaard på strøget Sneakers: Adidas Taske: HVISK
Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments