2021 Mine drømme, håb og forventninger

2021
Reklamelinks: Strik: & Other Stories Jeans: Arket

Traditioner skal man ikke gå ned på og selvom bloggen her har ændret format i løbet af 2020 så er der stadig ting, jeg gerne vil holde fast i. En af dem er den traditionelle liste med mine håb, drømme og forventninger, som altid udkommer her i begyndelsen af et nyt år.

Dels fordi det er rigtig godt for mig selv at sætte ord på og fordi der måske kan sidde en enkelt eller to derude, som måske kan finde lidt inspiration i det. I plejer også at være gode til at komme med jeres egen version i kommentarfeltet og det har jeg fundet enormt meget inspiration i, over årene. Derfor vil jeg selvfølgelig ELSKE hvis I også vil komme med et bud i år. 

Men let’s get I to it….

Først og fremmest er det dog vigtigt for mig at nævne, at det er netop sådan en liste, der får mig til at indse, at jeg har ændret lidt på mine værdier, ovenpå det det herrens 2020. Normalt er der mange punkter, der omhandler rejser og store personlige sejre. Meget har ændret sig over det seneste år og derfor har jeg også skruet en anelse ned for ambitionerne og fokuseret lidt mere på det simple og det nære.

Her kommer mine drømme, håb og forventninger til 2021. 

2021
Reklamelinks: Strik: & Other Stories Jeans: Arket Sneakers: Asics

1.

Jeg vil gerne læse flere bøger. Noget jeg allerede begyndte på i slutningen af 2020 og det er en vidunderlig vane, som jeg VIL holde fast i. Ikke nok med, at det giver en masse god og vigtig viden, så fungerer det også som en genial sovepille for mig. Jeg har altid svært ved at falde til ro og alle ved, at det ikke gavner at se 3 afsnit på Netflix, hvilket jeg kan være rigtig slem til. 

2.

Jeg vil gerne blive god (eller bare semi-god) til at sy. Som jeg har nævnt hist og her, så fik jeg en symaskine i julegave og den har nærmest stjålet alt min tid siden. Det er den bedste hobby jeg længe har haft og jeg håber sådan, at jeg hænger i. Lige nu rækker mine evner kun til scrunchies og mundbind, men forhåbentlig kommer til til et punkt, hvor jeg kan sy et par simple bukser eller måske en kjole. 

2021
Reklamelinks: Strik: & Other Stories Jeans: Arket Sneakers: Asics

3.

Jeg vil gerne besøge Thy og flere af de danske øer. Eller i det hele taget bare opleve flere dele, af vores eget lille og helt igennem vidunderlige land. 

4.

Jeg vil gerne fokusere mere på alle de gode ting jeg har og bruge meget mindre energi på alt det, jeg ikke har. En klassisk corona-erfaring, men ikke desto mindre, en rigtig vigtig en. 

5.

Og så vil jeg selvfølgelig også gerne et lille smut ud og opleve noget af verden. Det behøver sket ikke at være i form af 4 rejser til Asien. En tur til Italien eller Sydfrankrig kan bestemt også gøre det for mig. Ja, jeg vil faktisk gerne opleve den der vidunderlige middelhavsstemning. 

6.

På interiør-fronten, vil jeg gerne investere i et nye stole til mit spisebord. Jeg er lidt i syv-sind når det kommer til hvordan de skal se ud. En del af mig, vil gerne finde nogle helt unikke af slagsen og en anden del af mig, vil gerne have et fire smukke designklassikere ala y-stolen eller syver-stolen i fine farver. Og så vil jeg også gerne farve en væg i min stue. 

2021
Reklamelinks: Strik: & Other Stories Jeans: Arket Sneakers: Asics

7.

Jeg vil gerne på festival. Det behøver slet ikke at være noget vildt og stort eller vare en her uge. En enkelt dag eller to med god musik, sol og en kold fadøl vil være så fint. 

8.

Jeg vil gerne give flere komplimenter. Til mine venner, til fremmede og faktisk også til mig selv. 

9.

Jeg vil gerne gå mere med læbestift. 

2021

10.

Jeg vil gerne se flere dokumentarer. Egentlig burde jeg nok skære lidt ned på mit serie-forbrug, men jeg tror ærligt talt ikke, at det er realistisk. Jeg ELSKER bare at se serier. Men jeg vil gerne blive bedre til at skifte de der lidt ligegyldige af slagsen ud med noget, der rent faktisk lærer mig noget. 

11.

Jeg vil gerne blive endnu bedre til at gå i genbrug og gøre det til en større del af min garderobe, end det er nu. 

12.

Sidst med ikke mindst, så vil jeg gøre mig umage for at være den bedste version af mig selv. Hver eneste dag. 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments