Reklamelinks: 1. & Other Stories 2. Monki 3.H&M 4. H&M 5. H&M 6. Monki 7. ARKET 8. & Other Stories 9. ARKET
Hola chicas
Jeg håber at I har fået en god start på weekenden og at I nyder den fuldt ud? Her går det fuldstændig ligeså langsom, som jeg havde forudset. I går var jeg til årets første (og nok også eneste) lille julefrokost og af en eller anden grund, smagte vinen og de farverige drinks ekstra godt. Nu er jeg heldigvis altid forskånet for voldsomme tømmermænd, men min effektivitet er ikke på det højeste. Men det er jo også sådan, at weekender skal være. Den gode balance.
Men jeg har selvfølgelig brugt nogle af timerne i sofaen på at sammensætte ugens bedste budgetfund. Ni fine ting og sager fra nogle af mine personlige favorit-webshops og de koster naturligvis alle under 500 kr.
Nu hvor kulden for alvor har ramt os, drages jeg særligt meget af pæne og ikke mindst varme jakker. Den himmelblå version fra H&M (nummer 3) er virkelig fin og kunne være en rigtig fin måde at lyse lidt op i mørket på. Prisen kan man bestemt heller ikke klage over.
Og nu hvor vi snakker om pæne jakker, så vil jeg altså også lige tippe om den her flotte sag fra Pull & Bear, som endda kan erhverves for under 300 kr.