1. Turister på cykelstien. Især når de forlader deres Airbnb på Nørrebro kl. 8.45 og sætter kursen ind mod byen og selvfølgelig skal køre to og to og tale sammen hele vejen. Til tider får jeg dog en smule ondt af dem, når 15 forskellige ringeklokker pludselig ringer af dem.
2. Når man gang på gang skal logge ind på diverse sites eller apps og gang på gang har glemt sit password. Jeg kæmper med det hver.evig.eneste.dag.
3. Når man skal registrere sig et sted og lave et nyt password som helst skal bestå af et ulige tal decimaler, hvor hveranden skal gå op med Pi, og hvert hvert tredje skal være et bogstav og de må selvfølgelig kun være konsonanter.
4. Når man er på hold i Fitness og træneren får den geniale idè, at alle skal gå sammen to og to. Det er ikke fordi jeg ikke vil socialisere, men hvis jeg kom for the team spirit, så havde jeg nok valgt en anden sport end H.I.T. Desuden synes jeg heller ikke, at det er det fedeste i verden, hvis en fremmed person skal røre ved min (for at sige det som det er) sved-beklædte krop.
5. Når man lige har betalt 500 kr. for en strik på Boozt og når der dagen efter, selvfølgelig kommer en rabatkode, som gælder på alt strik.
6. Når man er inviteret ud og har brugt flere timer på at glæde sig og samle appetit, for så at finde ud, at menuen består af lige præcis den der ting, som du ikke kan få ned. For mit vedkommende – fisk.
7. Når man så endelig kommer ud af den lidt akavede situation og få forklaret og måske endda serveret noget andet, opdager, at der ikke er salt på bordene. Nej, jeg har ikke godt af salt, men det er ligesom mit problem.
8. Når ens gamle venner fra fritidsklubben blive ved at at invitere en til at spille Candy crush eller Farmville henne på Facebook.
9. Når man sidder og overværer verdens kedeligste oplæg eller foredrag og liiiige vil slå et par sekunder ihjel med at scrolle gennem insta-feedet og meget elegant afslører sig selv. Ganske enkelt fordi man ikke har sat telefonen på lydløs og Bieber var i byen i går og har delt en fin lille video derfra.
10. Når man venter på det der spændende, altafgørende og nærmest livsændrende opkald og telefonen, med nummeret man ikke kender, endelig ringer, for så at få Rasmus fra Grøn Energi i røret.
Kom endelig med jeres tilføjelser ♥