Indlægget indeholder reklamelinks
Ordet nultolerance. Det er bare et virkelig mærkeligt ord.
At Søstrene Grene burde åbne en webshop og at det egentlig er lidt mærkeligt, at de ikke har gjort det endnu.
At jeg lige har sat gang i en ret sjov konkurrence henne på Instagram, hvor vinderen får lov til at tømme sit lokale bageri!!! Den gad jeg ret godt selv at vinde.
Layoutet henne hos DMI. Er det ikke landets officielle vejr-styrrelse? I så fald kunne man altså godt forvente forlange liiiidt mere af deres visuelle univers. Mest af alt ligner det en 7 år gammel hjemmeside.
Og lad os lige blive lidt ved vejret for selvom jeg egentlig havde lovet mig selv, at det var en af de ting, som jeg ikke vil bruge tid på at brokke mig over i en af mine lister, så bliver jeg altså nødt til at nævne det en enkelt gang. For hold.nu.fast. hvor tog det der vejr-tjekning overhånd for mig i sidste uge. Minimum èn gang i timen, tjekkede jeg prognoserne for søndagens vejr, hvor jeg som bekendt skulle sælge ud til Tradono marked og det var nærmest som om, at den blev ændret for hver gang. Pludselig skulle det være sommer, så regn, så torden, så kun byger og forfra igen. Det endte med byger og èn ret heftige af slagsen. Heldigvis var markedet stadig en kæmpe succes og jeg fik mere eller mindre solgt alt hvad jeg havde med.
At der findes så mange gode mennesker derude. Da jeg i går blev ramt af førnævnte voldsomme byge, måtte jeg lynhurtigt kaste en presenning over alle mine ting (måske månedens vigtigste køb, i øvrigt) og da det blæste helt åndsvagt meget op, kunne jeg selvfølgelig ikke holde den selv. Der var nok omkring 5-6 af markedets gæster, som gav en hånd med, til trods for, at de selv blev totalt våde. Jeg blev helt rørt, da uvejret drev over og jeg indså, hvor stor en hjælp det faktisk var.
At jeg i mit 30 år lange liv, aldrig har haft en hånddamper. Jeg har ikke engang overvejet at købe en. Lige indtil en dag i sidste uge, hvor jeg igen igen var i slåskamp med mit strygejern, fordi jeg skulle stryge EN ENKELT skjorte. Det magter jeg ikke igen, så i dag tog jeg en hurtig beslutning og købte den her.
At jeg måske også har købt en Gucci taske i dag!! (emoji der holder sig for øjnene)
At man åbentbart aldrig kan nøjes. Efter at jeg endelig har fundet det perfekte spisebord, er jeg begyndt at lede efter det perfekte skrivebord. Lige nu har jeg forelsket mig lidt i det her, men det er altså lige til den dyre side.
At nogen har lavet et lille mesterværk af en kirsebær-bluse, som gerne skulle komme til salg snart.
Ozark! Altså Netflix-serien. Den er virkelig blevet hypet og jeg har fået den anbefalet et utal af gange. Jeg er pt. kommet til 3. afsnit og jeg må altså indrømme, at det er blevet en af de serier, hvor jeg hele tiden kommer til at tjekke Instagram. Den har ikke helt fået taget i mig. Bliver det mon bedre?