10 TING JEG ER BANGE FOR

giphyTake care, Keith

1. Global opvarmning, huller i ozonlaget og alle de andre skader, som vi selv har været med til at påføre vores jord.

2. Lukkede rum eller situationer, som jeg ikke kan komme ud af. Jeg har f. eks en lille smule angst for at sidde i kø i trafikken, fordi jeg ikke ved hvornår jeg kommer ud. Det samme gælder, når jeg sidder i en togkupe og toget pludselig holder stille. Det sker i øvrigt 9 ud 10 gange, når jeg kører tog.

3. Donald Trump. Mine veninder og jeg talte for nyligt om, at serien The Handmaid’s Tale på mange måder beskriver, hvor galt det rent faktisk kan gå, hvis han får lov til at fortsætte. Det skal man helst ikke tænke for meget på.

4. Skyderierne her på Nørrebro. Egentlig er det ikke noget, som jeg har tænkt specielt meget over, men i går lidt efter kl 23 hørte jeg pludselig 5 skud. Jeg har aldrig hørt skud før, men jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var det. Jeg skyndte mig hen til min altan og kiggede ud og der kunne jeg se knallerten køre væk og folk løbe fra området. Jeg gik totalt i “hvad-gør-jeg-nu-mode”. Var der mig der skulle ringe til politiet? var nogen ramt? skal de have hjælp? Er det farligt at gå derned? Inden jeg fik taget en beslutning kunne jo høre sirenerne og politiet kom med det samme. Der var mange mennesker dernede og en del vidner, så jeg besluttede mig for at gå tilbage i seng. Som sagt har jeg ikke været specielt påvirket de andre gange, eller bange om man vil, men når det pludselig sker foran ens hoveddør, så sætter det altså tingene i perspektiv. Jeg håber virkelig, at det snart får en ende.

5. Krabber. Jeg er så bange for dem, at det næsten er latterligt. I Danmark tør jeg ikke engang at hoppe i vandet uden badesko på – også selvom jeg ikke kan bunde.

6. At blive ramt af en alvorlig skade, der vil forhindre mig i at træne og i særdeleshed at løbe. Frygten fylder nok også ekstra meget de her dage, for min fod er begyndt at drille mig lidt igen. Det har den gjort før og der fik jeg fixet den efter en behandling hos hende her. Jeg har heldigvis booket en tid hos hende i morgen, så nu håber jeg at hun kan gøre mirakler igen.

7. Fisk. Altså den slags man kan spise.

8. At nogen i The Rolling Stones bliver syge eller kommer til skade, inden jeg skal til deres koncert i Parken til Oktober. Jeg er gået glip af dem èn gang før, fordi Keith Richard fik en kokosnød i hovedet, eller hvad søren det var der skete.

9. At verdens pæneste Gucci taske (reklamelink) bliver udsolgt, inden jeg får sparet op til den.

10. Læger og tandlæger. Og det bliver værre og værre med årene. Hver gang jeg skal besøge en af dem, så er jeg totalt nervøs i timerne op til og frygter virkelig, at de finder ud af at jeg fejler noget alvorligt eller at der noget helt galt.

Lad mig endelig høre hvad i har af angst go mærkelige fobier?

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments