TING JEG IKKE FORSTÅR

tumblr

♥ Lukningen på hoop-øreringe. Altså dem der, hvor man skal få den tynde spids ind i et hul. Jeg kan simpelthen A L D R I G få dem lukket og det resulterer altid i at jeg 1. enten giver op efter 10-minutters forsøg eller 2. beholder dem i i flere uger, fordi jeg ikke orker at tage kampen igen.

♥ Hvorfor håndværkere aldrig tager deres sko af? Jeg bor i en gammel lejlighed og det sker i ny og næ, at der skal laves noget på mit badeværelse eller i mit køkken og får derfor jævnligt besøg af de kære blikkenslagere. Når de kommer, skal jeg virkelig koncentrere mig om ikke at sige noget, når de bare vader direkte ind med deres tunge, våde og mudrede sko. De kunne da i det mindste starte med at tørre dem af på dørmåtten?

♥ Hvorfor der ikke er nogen, som har opfundet en handske, eller et par vanter om man vil, som man kan have på, samtidig med at man bruger sin telefon. Det kunne der altså være rigtig mange penge i, tror jeg.

♥ Flymad. Jeg forstår godt, at det skal være praktisk, nemt at pakke, langtidsholdbart og alt det der og jeg forventer på ingen måde et gourmetmåltid når jeg rejser, og kan egentlig klemme det meste ned, hvis jeg bare er sulten nok. Men nogen gange er det simpelthen så ulækkert og vakuumpakket, at det nærmest er uspiseligt. Jeg tænker bare, at det kræver lidt at gøre den lille forskel.

♥ I sammen omfang, har jeg heller aldrig forstået de cafèer, som serverer mælken til kaffen i de der små mælkekarton-brikker eller endnu værre, når de serverer dem her. Igen, at hælde lidt mælk i en lille kande, eller bare op i kaffen, kræver lidt.

♥ Folk der kun skriver “OK” i sms’er og mails. Det kan også være at det er mig, som tolker det helt forkert og tager det alt for personligt, men “OK” er altså bare så koldt og er noget jeg skriver til min mor, når hun skal vide at jeg er sur eller et typisk svar til min (eks)kæreste, når jeg ville have mere opmærksomhed. Skriv da i det mindste “okAY”, “det er fint”, “Det er modtaget”, “det er forstået”, “det er en aftale” osv.

♥ Når folk poster et hav af mærkelig billeder på Insta, som så i sidste ende skal forme et stort billede, som kan ses i deres feed. Hvad er meningen? Jeg forstår det ikke og nej, jeg bliver ikke nysgerrig, når jeg ser et kvart øje.

♥ Hvorfor var det lige i år, at hele Instagram tog til Maldiverne, Thailand, Caribien eller Mexico. Jeg ved godt at jeg selv er en af dem, men plejer det at være så vildt? Der er er jo hvide strander, palmer og blåt vand over alt.

Hvis I har tilføjelser til listen, skal I endelig ikke holde jer tilbage 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments