Så blev det onsdag og det betyder, at det er blevet tid til bloggens helt nye koncept; Venindebogen. I sidste uge kunne I lære Frede lidt bedre at kende og I dag er det Katrine Krogh fra Wearemad, som står for skud.
Selvfølgelig skulle Kat være med. De fleste af jer har nok bemærket, at hende og jeg ses ret ofte og at vi efterhånden har en del rejser i bagagen (høhø). Vi har oplevet alt fra luksus på Bali, 4 dage på et skib langs den Norske nordkyst til den russiske grænse og sommerfestival i Hamburg. Kat er sød, sjov og altid med på den værste og klar på en fredagsøl. I dag kan I også lære hende lidt bedre at kende ♥
Navn: katrine krogh
Alder: 30
Beskæftigelse: visuel konceptudvikler/e-commerce manager/blogger
Kælenavn: kat
Hobby: jeg elsker at lave mad!
Når jeg bliver stor vil jeg være: spion
Jeg hader: snæversyn
Jeg glæder mig til at: rejse og se hvad 2016 bringer af spændende projekter
Livret: jeg har rigtig mange livretter, men det asiatiske køkken er nok en favorit
Mit største ønske: lige pt. et kørekort og en gammel Mercedes-Benz
Yndlingsfilm: er film jeg kan se om og om igen. Det kunne eksempelvis være Moon, Apocalypse Now, Platoon, Interstellar, Star Wars mf.
Yndlingsmusik: min musiksmag afhænger meget af mit humør. Lige i øjeblikket lytter jeg til Cliff Martinez’s Son of Placenta Previa, som bl.a. er kendt fra serien The Knick, Leonard Cohen og Raving George’s You’re Mine
Det, jeg er bedst til: at udtrykke mig visuelt
Det, jeg er værst til: at fokusere på én ting ad gangen
Vi to har jo efterhånden lavet en del sammen og ikke mindst rejst meget sammen. Hvad er vores sjoveste oplevelse? Vores rejse til Nordkap i foråret 2015, hvor vi besøgte en samer familie og fik oversat norsk til engelsk, tysk og sami. Det var en lang eftermiddag, som sluttede med en kop varm rensdyr bouillon og en bus fyldt med pensionister.
Hvis du skulle vælge tre ting du gerne ville blive bedre til, hvad skulle det så være? At skyde. Som i at skyde på en skydebane. At holde fri. At planlægge.
Dit hår sidder altid flawless og jeg kommenterer det næsten hvad gang vi ses. Hvad er hemmeligheden? haha… og tak for det! Der er desværre ikke noget hemmeligt trick, udover en god portion tålmodighed. Jeg bruger med sikkerhed længere tid end gennemsnittet på, at sætte mit hår hver morgen.
Hvor ser du dig selv om 10 år? åh, det ved jeg ikke? jeg har slet ikke rigtig planer så langt ud i fremtiden. Højst 2-3 år tror jeg? Måske befinder jeg mig i udlandet? Jeg har masser af drømme, men hvor de vil føre mig hen har jeg ingen idé om?
Fortæl mig noget, som jeg helt sikkert ikke ved om dig: én af mine mange drømme er, at åbne et lille hotel i Sydfrankrig, Spanien eller Italien. (Nej, det har du faktisk aldrig fortalt mig)