POSTKORT FRA SRI LANKA

I DECEMBER SKAL JEG

Tiden går, klokken slår og pludselig er vi trådt ind i en helt ny måned, uden at jeg har disket op med den klassiske måneds-liste. Det har jeg ganske enkelt glemt alt om og jeg er sikker på, at det skyldes en god klassisk omgang rejse-hjerne og at der ikke er noget som helst i mine omgivelser, der lugter af December. Her på Sri Lanka er jeg omgivet at blå bølger, 30 grader, sol, høje palmer og frisk ananas i lange baner.

Måske spottede jeg et lille plastik-juletræ i det lokale supermarked tidligere på dagen, men det er vist også det. Uanset hvad, så får I selvfølgelig listen lige her.

Desværre har alt godt en ende og på et tidspunkt skal jeg også hjem igen, til et par uger, der nok både kommer til at byde på lidt julestemning, juleferie og andre sjove ting og sager.

I December skal jeg..

● Heldigvis tilbringe de første ni dage på vidunderlige Sri Lanka og suge alt det sol og lys til mig, som overhovedet er muligt.

● Fortsætte mit forløb med min coach, Zuzan, som jeg netop et gået i gang med. De små udfordringer, hun giver mig, er det sjoveste at arbejde med i hverdagen og kan være en super interessant øjenåbner. I præcis en uge, har jeg ikke måtte brokke mig over små hverdagsproblemer og det har været enormt interessant at opleve, hvordan det skaber mere positivitet, hvis man sletter dem fra hjernen og ikke siger dem højt. F.eks ville jeg normalt været den første til at brokke mig over folk, der ikke sætter sig hurtigt, når de går ombord på et fly eller hvis en tjener på en restaurant er lidt langsom. I virkeligheden er det jo ting, der ikke betyder noget som helst og når man ikke siger dem højt, så bliver irritationen langt mindre. Kan kun anbefale at prøve det.

● Beslutte hvordan jeg skal markere udgangen af 2019 herinde. Normalt plejer jeg jo at lave de klassiske “året der gik-indlæg” men jeg føler lidt, at det er tid til en fornyelse på den front. Måske noget med årets højdepunkter og lavpunkter.

● Drikke hvid gløgg. Tænk sig engang, at vi skriver d. 2/12 og jeg har endnu ikke fået et eneste glas. Det er ikke noget de dyrker her i de varme lande, så det kommer til at lade vente på sig.

● Være samlet med hele min familie og fejre den søde juletid. I år kommer det hele til at foregå i København, så jeg kommer ikke til at være en af dem, som skal “hjem til jul”.

● Lytte til nyt musik fra The Weeknd. To nye singler er allerede på gaden og krydser alt hvad jeg har for at der også droppet et helt album meget snart.

● Reklamelink: Forbi den nye Gina Tricot-butik og kigge lidt nærmere på de her seje bukser, som jeg har kastet lidt kærlighed over tidligere.

● Forbi min yndlings-frisør, Frederikke fra Gun-britt og have studset lokkerne. Tidligere på efteråret besluttede jeg, med hjælp fra jer, at jeg skulle beholde den korte længde. Det har jeg endnu ikke fortrudt og denne gang tror jeg faktisk, at jeg vover mig ud i at tage et par ekstra centimeter af.

● Til hele tre julefrokoster. Det er altså mange år siden, at jeg sidst har haft så mange på programmet. Den første er med min business and beers-klub den anden er med min madklub og den tredje er med Sliders, som jeg jo arbejdet freelance for.

● Endnu et smut til Beirut, hvor jeg har besluttet mig for at holde nytår. Den by gør et eller andet ved mig og der er aldrig noget, der ikke er sjovt dernede. Når det så bliver kombineret på en nytårsfest, kan det næsten kun ende godt.

Hvad har I på December-programmet? 

4 kommentarer

  • Anne

    Hej Mie 😊
    Selvom 30 grader ikke lyder tosset, har vi herhjemme haft en formidabel start på december.,Helt vindstille og frostklar, blå himmel – koldt, men ikke desto mindre ufatteligt smukt. Lige i din – og min – ånd 😉
    Åh, det er en god idé at samle op på året, men er det ikke lidt trist at sætte fokus på lavpunkter i denne hyggelige tid? Det er ikke, fordi vi ikke skal reflektere over nedture, og hvad der kunne gøres bedre, men måske vil det være godt at slutte året af med en god klap dig selv på skuldren-omgang? 😊
    Og ja, The Weeknd – no words needed 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Anne!
      Tak for din SØDE kommentar. Det gør mig så glad, at I også får set lidt til solen 🙂
      Og jo, du har da helt ret. Dem vil jeg ikke give meget plads til. Det bliver den positive omgang med punkter om ting til forbedring <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Håber du får indhentet dit december-gløgg-indhug – det er sååå godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hahaha… det kan du tro at jeg nok skal få 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

POSTKORT FRA SRI LANKA