KANTINI BERLIN: ET LILLE MADMEKKA MIDT I BYEN

10 TING JEG IKKE FORSTÅR

1. 

Hvorfor størstedelen af alle nederdele på de forskellige webshops altid lige skal være 5 cm. for korte. Personligt har jeg ikke det store imod at flashe lidt lår, men det kan også bare være så pokkers upraktisk. Tænk hvor god den her f. eks vil være, hvis den lige fik et par ekstra cm. (reklamelink)

2.
Hvorfor det ALTID skal være lidt af et cirkus at bestille flybilletter gennem søgemaskiner og hvorfor priserne ALTID stiger, når man søger på destinationen dagen efter (jo, jeg kender godt cookie-tricket, but still). I fredags skulle jeg bestille fly til min næste store rejse og jeg siger jer, at det var lidt af et show. Det ene sted, dukkede der konstant en meddelelse op om, at billetterne desværre lige var steget med 500 kr. stykket lige inden jeg skulle betale. Og det andet sted viste det sig til sidst, at der også lige kom 1000 kr. oveni prisen, hvis jeg skulle betale med Visakort eller Mastercard. Forholdsvis irriterende, når det er de eneste to slags kort man har.
3.
Nødder og rosiner i gløgg. Det smager SÅ meget bedre uden.
4.
Folk der skal gøre sig til dommere over andres forhold til miløjet. Ærligt, så er det faktisk noget, der går mig enormt meget på. Hver gang jeg f.eks rejser, deler en rejsteguide eller fortæller at jeg skal afsted, får jeg kommentarer om, hvorvidt jeg tænker på miljøet og om det ikke var noget, jeg vil fortælle lidt mere om. SELVFØLGELIG tænker jeg på miljøet, men jeg synes ærligt talt ikke, at jeg behøver at fortælle om alle de ting jeg f. eks gør for at kompensere for mit forbrug på den front. Vi er (næsten) alle syndere på et eller flere punkter, men jeg tror også på, at langt de fleste af os bruger vores sunde fornuft og sætter stort ind, der hvor vi kan.
5.
Og så I den lidt blidere ende, så forstår jeg simpelthen ikke hvor Biebsen ikke snart udgiver et nyt album. Det trænger jeg altså snart til og det er jo evigheder siden sidst.
6.
Webshops der ikke har fri fragt og retur. Eller i hvert fald bare sender for et beskedent beløb. 9 ud 10 gange ender jeg med at droppe købet eller finde min vare et andet sted, hvis jeg skal betale mere end 50 kr. i fragt.
7.
Hvorfor det her Instagrambillede nærmest ikke har fået nogen likes. First world problem, I know, men hvis jeg selv skal sige det, er det altså et af mine bedste billeder.
8.
Dem, der siger at “der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning”. JO, der findes dårligt vejr og det er når det blæser, sner og regner på samme tid og alt bliver gråt og vådt og solen glemmer at stå op.
9.
Flyselskaber der serverer de der små mælkebrikker til kaffen. Lufttrykket gør det umuligt ikke at ende med en lille mælkeeksplosion.
10.
Risengrød til aftensmad

11 kommentarer

  • C

    Hej MK,
    Jeg synes det er mega fint du rejser debatten om debatten i dette indlæg og vi kan helt sikker blive mindre dømmende overfor hinanden.
    Men jeg synes også, det er mega relevant altid/ofte at have med i et rejseindlæg, hvor meget det belaster klimaet.
    Jeg ved Politiken har besluttet sig for fremadrettet at bringe denne beregning ved siden af pris og tid på rejsen.
    Også fordi fly tæller så meget mere end kød og bilkørsel. Mener f.eks. en person kan spise oksekød hver dag i 1,5 år uden at nå op på CO2 udslippet af en lang flyrejse.
    Men det er der folk som er langt klogere på end mig. Og dit liv er du naturligvis klogest på.
    Bedste hilsner,
    C

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej C
      Tak for din kommentar.Det er sådan nogle fine pointer og jeg har faktisk godt læst, at Politiken vil gøre netop det. De har naturligvis også nogle helt andre ressourser og en anden økonomi i deres forretning, end vi bloggere har. Men det er bestemt en god pointe. Jeg har også læst et sted, at man kan plante et træ for hver flyrejse man er på. Det vil vist nok udligne CO2 udslippet. Sådan nogen kunne jeg godt tænke mig at undersøge nærmere. Men for lige at sætte en streg under min min pointe, så føler jeg ikke, at jeg behøver at skrive om det herinde og andre steder, for at få en accept 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Kom til at sende inden min kommentar var færdig, men jeg syens faktisk at det er en helt fair og mega aktuel debat, at tage op. Måske hører den bare ikke hjemme ‘Ting jeg ikke forstår’, da det desværre kommer til at virke som om du er lidt ligeglad. Beklager mit opstød!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg er enig i, at det er ok at folk sætter spørgsmålstegn til bloggeres gøren og laden i forhold til klima og forbrug. Jeg tror ikke det er et spørgsmål om hvorvidt folk gør sig til dommere overfor jer, jeg tror bare folk er nysgerrige og så synes jeg man som blogger har et ansvar for at svare. I har trods alt rimelig stor indflydelse og er inspiration for mange. Jeg synes du går ret meget i defensiv, hvilket jeg ikke synes er så charmerende, når du kan svare sagligt og fornuftigt, men dig om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej igen 🙂
      Altså hvis jeg lige må starte med at forsvare mit defensive svar, så ved jeg ærligt talt ikke hvordan jeg ellers skulle svare, når jeg ikke er helt enig i det, du skriver 🙂
      Men som sagt, så har jeg ikke det fjerneste imod, at folk sætter spørgsmålstegn og spørger ind til, hvorvidt vi har gjort os tanker om forbrug og miljø. Der hvor jeg ikke bryder mig om det er, når tonen bliver dømmende og det gør den ærligt talt ofte. Jeg føler ikke, at jeg skal forsvare hver eneste ikke-miljø venlige handling jeg foretager mig. Jeg bruger min sunde fornuft og sætter ind der hvor jeg kan. Men jeg føler virkelig ikke, at jeg behøver at fortælle hver gang jeg gør noget godt. Det er min pointe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Er simpelthen bare lige nødt til at skrive en kommentar til punkt 4!
    ENIG!!! Lad det nu ‘for f*** sake’ være op til folk selv!!!!!!! Jeg er ærlig talt træt af at læse indlæg/opslag osv. hvori der bliver ‘undskyldt’ for at rejse/spise kød/købe kaffe i takeaway kop. Jeg går ud fra at folk har taget et valg, en holdning. Og jeg synes det er så øv, at der er så mange der føler er behov for at forklare sig hver gang de slår en skid! Ja pardon my french, men det udleder altså også co2. Så kære dig. Rejs. Nyd det. Hvis det er det DU har lyst til. Jeg elsker alle dine rejsetips mv. Og har så sandelig også tænkt sig at benytte dem – at udforske verdenen. Så kan miljø-mafiaen bare komme efter mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Kristina!
      Tusind tak for din kommentar. Jeg er rigtig glad for at du har forstået min pointe her. Jeg kunne nemlig også skrive indlæg op og indlæg ned om miljøvenlige ting. Jeg kunne lave lister om alt det jeg gør for miljøet – og alt det ikke gør. Der er absolut intet galt med emnet, men jeg føler lidt, at det er en diskussion, jeg ikke har lyst til at tage. Også fordi jeg slet ikke ved nok om emnet til at gøre mig klog på det.

      Heldigvis har jeg kollegaer derude, som behandler det og som gør det rigtig fint. Bl.a Emily Salomon. Som sagt er det super fint at det bliver taget op, men jeg føler ikke at jeg burde gøre det, hver eneste gang jeg sætte mig op i et fly.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Jeg synes det er mega sejt at folk begynder at forholde sig kritiske og stiller spørgsmål – og jeg tænker umiddelbart at irritionen kommer af at det rammer en form for dårlig samvittighed på det punkt. Jeg flyver selv – så jeg er på ingen måde hellig på det område – men synes det er sejt folk er kritiske og bloggere er nødt til at forholde sig til spørgsmål – jeg synes det bringer fokus på det mere vigtige og det får da også mig til at tænke over mig forbrug – selvom spørgsmålene er rettet til dig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Det er bestemt ikke fordi folk ikke må ytre sig. Det gør jeg jo også selv? Min pointe er også, at jeg som udgangspunkt får ud fra, at folk bruger deres sunde fornuft. Helt simpelt, enkelt og naturligt. Jeg bliver irriteret, når det bliver vigtigt for andre at skulle dele alle de gode ting, de gør. Igen, fordi jeg faktisk tror at de fleste sætter ind hvor de kan. Og ja, jeg rejser HELE TIDEN og det er rigtig dårligt for miljøet! Men SKAL jeg virkelig nævne at jeg aldrig kører bil, ikke spiser kød, tager korte bade, kun vasker hår en gang om ugen osv. i alle mine rejseindlæg?

      Ærligt, så har jeg ikke dårlig samvittighed. Jeg føler bestemt at jeg sætter inde alle de steder jeg kan – men igen, så er det altså ikke noget jeg har behov for at nævne kontant.

      Håber det giver mening 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg er helt enig med dig i forhold til punkt 4. Vi har alle et ansvar, men jeg tror ikke, at der findes mennesker, som kan gøre en indsats på alle områder. Jeg har prioriteret ud fra, hvad der passer til min livsstil. Blandt andet køber jeg primært økologi og lever overvejende vegetarisk. Derudover vælger jeg nøje mine rengøringsmidler og skønhedsprodukter. Omvendt hader(!!!) jeg offentlig transport, og hvis der er længere end 30 minutters gang, tager jeg bilen. Jeg tager heller ikke tid på, hvor lange mine bade er – jeg er færdig, når jeg er færdig 😉
    De sidste par uger har Sidsel og Lasse skrevet et par gode indlæg netop om det med at modtage formanende spørgsmål og kommentarer qua deres “status” som offentlige personer. De indlæg er værd at læse! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Anne!
      Tusind tak for fin kommentar. Du kan tro at jeg har læst med henne hos Sidsel og Lasse og de har nogle fantastiske gode pointer. Jeg tror at du også er helt enige. Det er simpelthen umuligt at være en engel over hele linjen. I så fald vil man skulle ændre alt i sit liv. Der hvor man kan sætte ind, skal man selvfølgelig gøre det, men det tror jeg faktisk også at langt størstedelen af os gør.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KANTINI BERLIN: ET LILLE MADMEKKA MIDT I BYEN