PULL APART BRØD MED SMØR, OST, HVIDLØG OG BASILIKUM

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Velkommen til den første opskrift i alt alt alt for lang tid. Jeg lyver ikke hvis jeg siger, at jeg dagligt tænker, at “nu skal jeg også lige tage mig sammen og få delt noget mere mad herinde”. Men sagen er den, at det er de indlæg, som tager alle længst tid at lave og desuden vil man jo også kun dele noget, som er tip-top godt og de fleste, som har prøvet at lave mad, ved hvor hurtigt sådan en opskrift kan fejle. Med andre ord, så er det den slags indlæg, som ofte kræver et par generalprøver. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de madbloggere, der deler flere opskrifter om ugen, får det til at hænge sammen. Hatten af for det, altså.

Men nu til det, som det hele skal handle om, nemlig min seneste madbesættelse; Pull apart brødet. Noget, som jeg har været på min to-try-liste i evigheder og som jeg endelig fik kastet mig ud i, da jeg besøgte mine forældre for et par uger siden. Opskriften er lavet i samarbejde med min søde mor og jeg tror egentlig bare, at vi kom egentlig bare frem til opskriften, ved at researche lidt på Pinterest.

Dejen består egentlig bare, af en helt almindelig pizzadej og fyldet kan man også variere lige som man har lyst til. Det eneste, som adskiller det fra et almindelig brød (udover at der er fyld i) er opbygningen. Den er lidt mere kompliceret, men det er den, der gør hele forskellen.

Men det er besværet værd, det kan jeg garantere jer for, for det her brød smager som en bid af himlen. I ved, en af de der ting, der smager så godt, at det nærmest er fysik umuligt ikke blive ved og ved med at spise.

Opskriften får I her 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

DEJ

  • 200 g. hvedemel
  • 200 g. pizzamel
  • 25 g. gær
  • 2,5 dl vand
  • 2 tsk salt

FYLD

  • 150 g revet ost (meget gerne en fed en af slagsen, da de smelter bedst. Hvis man gerne vil gå all in, så brug cheddar)
  • 75 g smør
  • 2 fed hvidløg
  • En stor håndfuld frisk basilikum

SÅDAN GØR DU

  • Start med at lave dejen på den helt klassiske måde; opløs gæren i vandet og tilføj de øvrig ingredienser. Ælt det hele sammen, indtil dejen er smidig og lækker. Lad den hæve i minimum en time.
  • Mens dejen hæver, kan fyldet forberedes. Bland hvidløget sammen med smøret og rør det gerne rundt, så konsistensen bliver blød og cremet.
  • Hak basilikummen fint.
  • Når dejen er hævet, skal den rulles ud på samme måde, som når man vil lave en pizza. Hvis man ikke har så meget plads, kan det sagtens gøres over to omgange, så man får to pizzabunde.
  • Herefter skal man skære dejen ud i mindre firkanter som er omkring 10×10 cm stykket. De behøver ikke at være helt lige og hvis nogle af kanterne er runde, så er det heller ikke noget problem.
  • Smør et lag hvidløgssmør ud på hver firkant og fordel lidt revet ost på hver firkant. Slut af med at drysse basilikum over alle firkanterne (fik jeg sagt at det skulle være firkanter?)
  • Herefter skal man egentlig bare bygge et lille tårn. Hver firkant skal lægges ovenpå hinanden og her skal hvert lag naturligvis have fyldet opad. Tårnet skulle gerne ende med at blive en 15-20 cm i højden.
  • Læg et stykke bagepapir i en brødform. Hvis brødet ikke er langt nok til at passe ind i formen, kan man snildt tage et lille stykke bagepapir, krølle det sammen og lægge det i den tomme ende.
  • Bag brødet i ovnen på 200 grader i omkring 30 min.

Nu tænker I måske, hvad den der alternative opbygning skal gøre godt for. Navnet giver næsten svaret, for det er nemlig det der gør, man man kan rive små stykker af, hvor hver og et, er fyldt med smag og alt for lækkert fyld. Derfor skal det heller ikke skæres i skriver. Det skal rives og er et helt genialt tilbehør til langt de fleste retter.

BON APPETIT ♥

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

KNÆKBRØD MED CHIAFRØ

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHvis der er noget, jeg altid har på lager, så er det hjemmelavede knækbrød. Jeg er typen, som altid spiser enormt mange snacks i løbet af dagen og især de dage, hvor jeg arbejder hjemme. Jeg har ikke tal på, hvor mange portioner jeg snart har lavet af min klassiske opskrift. De er perfekt saltede og kan sagtens spises uden pålæg.

I går skulle jeg lave en ny portion men i sidste øjeblik, besluttede jeg mig for, at bevæge mig lidt ud af min comfort zone og ændre en lille lille smule på opskriften. En ændring, der bl.a bestod i at tilsætte Chiafrø, som bestemt ikke gjorde smagen dårligere. Hvis I lige skulle få en halv time I overskud på et tidspunkt, så må I love mig at kaste jer ud i en omgang. I vil ikke fortryde det og slet ikke når I kommer hjem sidst på eftermiddagen efter en lang dag. Det er der de smager aller bedst 😉

Nu vi er ved Chiafrø, så kan jeg virkelig også anbefale Urtekrams helt nye Chia butter – den som I også ser på billederne. Hvis I kan lide peanut butter, så vil i ELSKE den her.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det skal du bruge (Til èn bageplade) 

  • 1 dl Chiafrø
  • 3 dl vand
  • 2 dl sesamfrø
  • 1,5 dl solsikkekerner
  • 2 dl havregryn
  • 1,5 dl hvedemel
  • 1/2 dl solsikkeolie (eller olivenolie)
  • 1 spsk salt
  • 1 tsk bagepulver

Sådan gør du: 

  • Start med at blande Chiafrøene op med 1,5 dl af vandet og lad det stå i ca. 10 min.
  • Bland alle de ørige tørre ingredienser i en skål og rør godt rundt.
  • Tilsæt Chia-blandingen, den anden 1,5 dl vand og olien.
  • Rør godt i dejen, så det hele bliver jævnt fordelt. Konsistensen skal være klæbrig (hvis det hedder det?) men også sammenhængende.
  • ta´to stykker bagepapir og placer det ene på køkkenbordet. Læg dejen på midten og læg det andet papir ovenpå. Brug herefter en kagerulle til at rulle dejen flad. Den skal ca. være 1/2 cm. i tykkelsen.
  • Skær dejen ud i stykker og bag den i ovnen på 200 grader i ca. 20 min. Hold øje med den, får når den først begynder at tage farve, så går det hurtigt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

NEMME OG SUNDE KIKÆRTEKIKS

IMG_0693Her til formiddag kastede jeg mig ud i et lille køkkenprojekt, som heldigvis endte ganske godt. Jeg er hoppet med på kikærtemel-bølgen og er vild med alle de ting, det kan bruges til. Det er super nemt at arbejde med og smager himmelsk, når det bliver bagt eller stegt.

Derudover er jeg også ret stor fan af alt hvad der handler om kiks og knækbrød og jeg har mere eller mindre altid de her på lager og spiser dem tit til frokost med grøntsager og hummus. Lidt forandring skader jo aldrig og i dag ville jeg forsøge at lave en lille mellemting mellem knækbrød og kiks. Jeg endte med at blive ret happy og smagen rammer helt plet et sted mellem det salte, det krydrede og det lidt søde fra honning. Prøv dem <3

Det skal du bruge (ca. 12 stk)

  • 250 g kikærtemel
  • 75 gram ristede sesamfrø
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 spsk honning
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • ca. en dl vand

Sådan gør du

  • Start med at blande alle de tørre ingredienser i en skål
  • Tilsæt olien og vandet lidt efter lidt og brug den ene hånd til at ælte i dejen samtidig
  • Slut med at tilsætte honningen
  • Brug begge hænder til at ælte grundigt. Dejen er hård og kan være en smule svær at arbejde med. hvis den driller og smuldrer, så tilsæt en lille smule vand. Men kun lidt. Den er vigtigt at den er klistret og hård.
  • Når dejen er sammenhængende skal den rulles ud. Jeg lagde den mellem to stykker bagepapir og rullede den ud med en køkkenrulle. Tykkelsen skal ca. være 1/2 cm.
  • Til sidst skal kiksene bare formes og her brugte jeg et vandglas til at trykke dem ud.
  • Bag dem i ovnen på 200 grader i ca. 15 minutter. Husk at hold øje med dem, for de tager lynhurtigt farve.

IMG_0686

IMG_0692

SMÅ BRØD MED SPINAT & FETA

IMG_0327

I kan sørme tro, at jeg er gået i fuld gang i køkkenet igen. Efter en lang sommer, hvor jeg mere eller mindre har været på farten hele tiden og nærmest ikke har haft mulighed for at lave min egen mad, føles det SÅ godt. Madlavning er afgjort noget af det aller bedste jeg ved og har nærmest en terapeutisk indvirkning på mig.

Her I weekenden har jeg været hjemme hos mine forældre på Fyn og den har naturligvis stået på en masse mad og madlavning. Min mor har det lidt på samme måde som mig og vi kan bruge timer på at kigge efter inspiration til nye opskrifter. I går kastede vi os ud i en omgang lækre og spinatfyldte brød. Det blev lidt af en succes og det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver dem. Opskriften skal I naturligvis ikke snydes for.

IMG_0307

Det skal du bruge (Ca. 15 stk.)

Dejen

  • 425 g. Grahamsmel
  • 1 lille pose eller 2 tsk tørgær (25 g. almindelig gær vil også kunne gå an)
  • 2,5 dl lunken vand
  • 3 spsk olie
  • 1 tsk salt

Fyldet

  • 200 g. frisk spinat
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • saften fra 1/2 lime
  • en lille pakke ristede pinjekerner
  • en håndfuld frisk mynte
  • 150 gram feta
  • Salt og peber

IMG_0298

Sådan gør du:

  • Start med at lave dejen – alle ingredienserne blandes sammen og æltes meget grundigt. Lad den hæve i en times tid.
  • Steg løget og hvidløget på panden i en god sjat olie, men pas på, at det ikke bliver for brunt.
  • Skyl spinaten og bland det i en skål, sammen med løg, hvidløg, mynte, pinjekerner, feta og salt og peber. Bland det hele grundigt sammen med hænderne, så spinaten falder lidt sammen.
  • Fordel dejen i 15 små kugler og rul dem ud i små og helt flade cirkelformede brød.
  • Fordel fyldet i brødene, som vist på billedet og luk dem sammen inden de kommer i ovnen.
  • De skal bages i 20-25 minutter på 200 grader.

IMG_0307

IMG_0333

SUNDE & NEMME CORNBREAD

OLYMPUS DIGITAL CAMERACornbread, eller majbrød om man vil, er en god gammel klassisker, som jeg næsten havde glemt alt om. Det var lige indtil for et par uger siden, hvor jeg for første gang besøgte madklubbens southern food-restaurant, Alabama Social. Der havde de naturligvis Cornbread på menuen og det tøvede jeg ikke et sekund med at bestille.

Da jeg rejste rundt i Californien i sommeres, kunne kunne man finde det over det hele og i en masse forskellige variationer. Det var faktisk der, at min kærlighed for alvor opstod. Brødet er Saftig, sødt, blødt og salt på sammme tid og det smager ganske enkelt helt fantastisk. De originale opskrifter er nok heller ikke de sundeste og indeholder bl.a en pæn portion smør. Det skader jo heller ikke engang imellem, men den anden dag besluttede jeg mig for at kaste mig ud i en lidt sundere udgave og resultatet blev overraskende godt.

Jeg lavede mine i små muffinforme, men dejen kan også sagtens hældes op i et ildfast fad eller en brødform og spises som et helt almindeligt brød. Opskriften får I naturligvis lige her

Det skal du bruge (til ca. 7-8 muffien)

♥ 3 dl. fuldkornsmajsmel (almindelig majsmel kan også bruges)

♥ 2 spsk olivenolie

♥ 1 tsk salt

♥ 1 tsk bagepulver

♥ 1 tsk æblecider eddike

♥ 1 tsk honning

♥ 2 æg

♥ 2 dl mandelmælk (jeg har også forsøgt med rismælk. Det blev okay, men mandelmælks-versionen var klar bedst)

♥ 1 spsk tørret rosmarin

OLYMPUS DIGITAL CAMERASådan gør du

♥ Bland alle ingredienser i en skål og rør med en håndmixer, indtil dejen er helt jævn. Den er forholdsvis tynd (sådan lidt pandekage-agtig) men det skal man ikke lade sig skæmme af.

♥ Bag den i muffinsforme eller i et fad på 200 grader i ca. 25 min.

Bon appetit 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Older posts