1.
Når foråret faktisk også viser sig på den første officielle forårsdag. Manner hvor jeg elsker det.
2.
Mon 11 Marts går hen og bliver den nye 9 April? Det gør det nok i år og måske de kommende. I hvert fald er jeg spændt på at se hvordan medierne kommer til at dække det. Mon ikke Tv2 disker op med et par “rørende” indslag om hvordan året har påvirket os alle?
3.
Er Tv2’s brug af ordet “rørende” i det hele taget ikke ved at tage lidt overhånd?
4.
Når alt nu tyder på, at vi langsom (meget langsomt) bevæger os mod en normal hverdag, som vi kendte den før d. 11 Marts 2020 kan jeg måske så overhovedet finde tid til alle de nye hobbyer og vaner, som jeg har taget til mig? Jeg håber det.
5.
Jeg var tydeligvis ikke den eneste, som var forbi en genbrugsbutik eller to i går #vildtnok. Og i øvrigt helt vidunderligt, hvordan flere og flere tager secondhand-shopping til sig.
P.s hvis I også craver lidt genbrugsshopping og er blandt de få, som endnu ikke har fået stillet lysten, så husk at jeg har skrevet en lang guide til de bedste genbrugsbutikker i København.
6.
Reklamelink: Og speaking of shopping, så skal jeg have fundet mig en fin forårsjakke. Hvis jeg ikke er så heldig at falde over den i en genbrugbutik (fordi de obviously er blevet rippet for varer) så kunne det godt ende med den her smukke hvide version fra & Other Stories.
7.
Reklamelink: Og bedst som jeg troede, at ARKET ikke kunne lave en mere perfekt blazer, end den jeg allerede er den lykkelige ejer af, så dukker den her op.
8.
Er Netflix og HBO gået i stykker? Ærligt, så er der INTET at se. Det er måske også lidt voldsomt, at vi har fået serveret den ene store serie efter den anden i flere år. Men det ændrer ikke på, at det føles helt skørt at stå her uden nogen som helst på “to watch-listen”.
9.
Gad vide hvor lang ventetiden bliver, når frisører, fodklinikker, skønhedsklinikker og alle de andre steder, som de fleste af os besøger jævnligt, igen må åbne. Selv er jeg i en okay heldig situation, fordi jeg bl.a er ved at gro mit langt hår og helt tilfældigt fik ordnet de fleste andre ting, lige inden de lukkede ned. Men det er da en anelse uoverskueligt, hvis vi skal hen på den anden side af sommeren, før man kan få fixet noget som helst.
10.
Den der følelse af at besøge en genbrugsbutik og se en anden kunde gå rundt med præcis den ting, man var på jagt efter (det skete måske for mig i går, hvor en super smart pige gik rundt med det smukkeste sengetøj, som jeg godt kunne bruge til mit næste syprojekt)