Hola chicas! I dag skal det handle lidt om noget, som jeg ellers aldrig rigtig har vendt herinde. Mest af alt fordi, det heller ikke er noget, som jeg har gjort mig de store tanker om tidligere. Som overskriften lyder, så er det selvfølgelig det der med at ændre noget ved sit udseende, jeg snakker om.
Jeg har altid haft det sådan, at hvis jeg en dag pludselig fik mange rynker eller, at min hud begyndte at hænge nogle mærkelige steder, så ville jeg selvfølgelig få gjort noget ved det. Så kan det godt være, at jeg er forholdsvis naturlig og bruger et minimum af make up, men jeg har mine grænser 😉 Dog har jeg aldrig følt, at det var ved at være på tide, for selvom jeg selvfølgelig ikke ligner en på 18 længere, så synes jeg faktisk, at jeg er sluppet ganske fint. Heldigvis bliver jeg også næsten altid skudt til at være omkring min rigtige alder og det tænker jeg, er meget godt.
Som blogger bliver man jo af og til kontaktet af folk, som gerne vil samarbejde og jeg må indrømme, at jeg altid har frygtet lidt, at jeg en dag ville få tilbudet om, at få lavet noget ved mit udseende. Mest af alt fordi, jeg så ville være nødsaget til at tage stilling til det – og lige hvad angår den slags, så har jeg det nok på samme måde, som de fleste andre kvinder; man bliver altså en smule draget af, hvad der rent faktisk er muligt.
For et par uger skete det så. Jeg fik en mail fra en sød sygeplejerske der hedder Line og som har Aglaia klinikken i København. Hun spurgte, om jeg havde lyst til at komme forbi og se, om der var nogle af hendes behandlinger, jeg kunne være interesseret i. Det blev jeg naturligvis nødt til lige at tjekke ud, så jeg cyklede ned og fik en snak med hende.
Hun var bare super sød og virkelig professionel omkring sit fag. Vi snakkede og snakkede og hun fortalte mig om alle de muligheder der var. Jeg var også helt ærlig og sagde, at det her var et helt nyt område for mig og at det ikke var noget, jeg havde gjort mig de store tanker om. Vi talte om botox, læber, filler og helt almindelige ansigtsbehandlinger.
Som sagt er jeg helt grøn på området og jeg ved faktisk ikke engang, hvad forskellen på botox og filler helt præcis er. Jeg blev lidt klogere den dag og kunne i hvert fald gå derfra med konklusionen om, at botox nok ikke lige er noget for mig (endnu). Læber synes jeg lyder spændende, men så igen, så er jeg nok heller ikke lige typen til det. Jeg spurgte Line, hvad hun ville foreslå, at jeg fik lavet og hun var sikker på, at det ville gøre noget rigtig godt for mig, hvis jeg fik gjort mine smilerynker (ved kinderne) lidt mindre. Derudover mente hun også, at lidt filler sagtens vil kunne løfte mine kinder en lille smule og at det ville klæde mit ansigt.
Jeg besluttede mig for at sige why not, der ville sikkert også nogle af jer derude, som synes at det kunne være interessant at læse lidt om, hvordan sådan noget egentlig foregår. Desuden bliver det gjort med restylane, som er en ikke-permanent filler, så det er jo ikke en beslutning, som kommer til at følge mig resten af livet. Derudover fortalte Line også, at forandringerne bliver så små, at det ikke er noget man som sådan vil lægge mærke til.
Det korte af det lange er, at jeg kaster mig ud i projektet i morgen kl. 11. Det kommer hurtigt til at lyde voldsom og som et stort indgreb. Det er det ikke. Det skulle vist kun tage omkring 10 minutter og hævelse og den slags, skulle jeg også gerne slippe for. Jeg skal selvfølgelig nok opdatere jer, så snart det er gjort, men I kan også følge processen henne på snappen (Miekirstine)
Til sidst kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, hvilke tanker I har gjort jer om den slags? Er det noget I har prøvet? Kunne overveje at prøve? Eller synes I at jeg er helt off. Let me know <3
