SKØRE JEANS & KØNEHAVN I BAGGRUNDEN

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Adlinks: Knit: MbyM (ON SALE HERE) Jeans: ASOS (HERE) Sneakers: Adidas from Sarenz (HERE) Bag: A.P.C (HERE)

Så blev det sørme tid til et par outfitbilleder, med en knapt så eksotisk baggrund. De er fra i går, hvor jeg stille og roligt forsøgte at finde mig til rette i hverdagen igen. Det er altså altid lidt af en udfordring, når man har et lille jetlag hængende over sig. Som sådan er det egentlig ikke specielt slemt i denne omgang, jeg er bare lidt mere træt end normalt og så kører hjernen også i et lidt langsommere tempo. I ved på den der måde, hvor man f. eks kommer til at ligge sin pung i køleskabet eller ikke huske meget længere end 10 sekunder tilbage.

Jeg var hoppet i mine spirt nye jeans fra ASOS, som lå og ventede på posthuset, da jeg kom hjem fra rejsen. De er lidt skøre at have på og man skal lige vænne sig til at have to stykker stof dinglende ud fra skinnebenene 😉 Jeg kan i øvrigt se, at de bliver udsolgt lige så hurtigt som de kommer back in stock, så jeg er ikke den eneste, som har en svaghed for modellen. Men kender jeg ASOS ret, så kommer der lige pludselig en stor bunke tilbage, så det er bare med at holde øje.

I skrivende stund har jeg faktisk forladt København igen og befinder mig i Sverige, hvor jeg skal tilbringe weekenden på Ystad Saltsjöbad sammen med min søster. Pt. er hun fuldtidsmor til to voldsomme krudtugler og har været hårdt ramt af sygdom og andre hårde ting, som følger med det job. Med andre ord trænger hun virkelig til at komme lidt væk fra hverdagen og jeg glæder mig faktisk bare til at tilbringe en masse tid med hende, uden at blive forstyrret hele tiden. Husk at I selvfølgelig kan følge med på Insta og snappen (Miekirstine)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments