I sidste måned tog jeg hul på bloggens helt nye føljeton Små ting at skrive om. Og i dag, er det bleve tid til næste afsnit.

Det er en føljeton, der er bygget op omkring en ret genial bog, som mine vinder forærede mig i fødselsdagsgave for et par måneder siden.  En lille bitte bog, med 642 ting at skrive om*. Det kan være alt mellem himmel og jord og de fleste af tingene er bare bitte små spørgsmål, som alle kan komme med et svar til. Tanken bag at forære mig netop den bog var, at jeg havde givet udtryk for, at jeg til tider bliver ramt af en (helt naturlig) skriveblokade herinde. Den her lille fætter vil være det perfekte værktøj til de dage, hvor fantasien ikke er største og hvor idèerne ikke vælter ud.

I det første afsnit kom jeg omkring noget med at knuse hjerte, kys og andre småting og i det næste fik jeg bl.a lov til at skrive den første sætning i min Nekrolog. I dag er jeg klar med en ny omgang og hvilke emner jeg berører, kan I læse herunder! Og ligesom de sidste par gange, vil jeg ELSKE hvis I også kom med jeres svar i kommentarfeltet 🖤

Du vågner op en dag og finder ud af, at hele dit nabolag er klisteret ind i “missing person” plakater, med dit ansigt på. Hvem har hængt dem op?

Åh, det kunne være mange og alligvel ingen. Efter at have gennemgået samtlige i min tætte vennekreds, er jeg kommet frem til, at der simpelthen ikke er noget, som kunne finde på den slags i virkeligheden. Derfor ender mit bedste bud på at være mine to små nevøer. Dog skal vi nok et lille stykke ud i fremtiden. Lige nu er de 3 og 5 år og jeg tvivler på, at deres evner rækker så langt. Til gengæld er de nogle værre banditter, hvis øjne hele tiden lyser langt væk af ulykker.

Hvor blev du sidst set?

En sen aftentime i går, cyklende gennem den fynske natur, efter at have tilbragt aftenen med picnic, hvidvin og Skt. Hansbål sammen med min familie. Åh hvor jeg dog elsker den danske sommer.

Hvad havde du på?

Mine ternede bukser fra ASOS sammen med min denimjakke fra Ganni og mine sko fra Veja. Under jakken havde jeg en grå strik, som jeg havde lånt af min mor. Jeg glemmer evigt og altid noget, når jeg pakker min kuffert og i denne omgang var det altså en varm trøje.

Forestil dig at du er et træ. Hvad tænker du, når de forsøger at fælde dig?

At jeg virkelig håber, at de har tænkt sig at bruge mig til noget fornuftigt. Tænk hvis jeg kunne blive til det stykke papir, som verdens bedste bog blev trykt på eller måske endda det papir, som underskriften, der lover fred i verden, bliver skrevet under på.

Ansøgningstid! Forklar i èn sætning, hvorfor netop du skulle blive optaget på historie?

Av, den vil jeg godt nok få svært ved at talt op! Jeg tror at jeg vil skrive noget med, at jeg efterhånden har set samtlige serier, der findes og mange af dem har altså et eller andet historisk element, som bidrager til lidt mere viden. Noget siger mig dog, at jeg vil blive frasorteret med det samme, alene pga. manglende kildekritik.

Tænk på din værste afvisning og skriv så en tak til personen, der afviste dig

Engang da jeg var helt ung og lige startet på uni, var jeg i en projektgruppe, hvor jeg – for at sige det som det er – ikke lige passede ind og hvor mine interesser og det virkelige liv blev prioriteret lidt for højt i forhold til det projekt, vi skulle skrive. Det endte i en ægte konfrontation, der i bund og grund nok var startskuddet til, at jeg valgte at droppe ud efter semestret. De følgende år brugte jeg på at arbejde på Costume og på at bygge min blog op. Selvom der er mange ting, som jeg nok ville gøre anderledes i mine 20ere, hvis jeg kunne, så tror jeg alligvel, at det her var en afvisning, som førte noget godt med sig.

Så jeg vil nok bare sige tak. Men nok også lige tilføje, at nogle ting kunne være blevet sagt pænere. Piger i starteren af 20erne kan altså være forholdvis ubamhjertige 😂

Find et billede og skriv hvad der ikke er på billedet

Billedet herunder. Egentlig viser det jo bare et helt ægte smil og grin, men det viser på ingen måde, at jeg faktisk også var ret ked af det, den dag. Det er fra smukke og vidunderlige Sri Lanka, hvor jeg elskede at være, men jeg husker tydeligt dèn dag, som en af de knapt så gode. Om morgenen var jeg vågnet op til en kommentar på bloggen, der slog mig lidt ud af kurs. Jeg havde læst grimme ting om mig selv på internettet og for første gang nogensinde, havde jeg lyst til at lukke og slukke og slette alt i det her online-liv. Få timer forinden, havde jeg slugt halvdelen af det indiske ocean under en knapt så succesfuld surf-time og havde mistet min stemme. Jeg var slet ikke på toppen. Selvom det så sådan ud.