Adlinks: Dress: Custommade (HERE) Knit: Mads Nørgaard (ON SALE HERE) Boots: Gardenia (HERE) Bag: Marni (HERE)
Jeg er tilbage i København, for en kort bemærkning og har stadig ret meget optur over weekendens tur til Berlin. Jeg rejste derned med ingen forventninger og endte med at have to ualmindeligt sjove dage. Den danske gruppe bestod af undertegnede, Ditte, Marie, Natalie og Mike. Jeg kendte dem alle i forvejen og vidste også, at det nok skulle blive godt, eftersom de er alle er søde som dagen er lang. Alligevel blev jeg overrasket over hvor god gruppedynamik vi havde og hvor mange gode stunder, man kan have på et par enkelte dage.
Dagen i dag er gået med mandags-agtige ting så som emails, forberedelser til den kommende uge her på bloggis, fotos med Kat og et hurtigt smut ind til byen. Allerede på torsdag sætter jeg kursen mod Sunny California og pt. tjekker jeg vejrudsigten en gang i timen, i håbet om, at temperaturerne derovre stiger. Pt. er de ikke ligefrem prangende og jeg trænger altså til lidt varme.
Billederne her er fra i går, hvor jeg stadig var i Berlin og spottede den smukkeste pastelfarvede dør. Jeg kan faktisk godt huske den fra dengang jeg boede dernede og så vidt jeg husker, så har jeg vist også skudt et par billeder ved den før 😉
Selvom det var bidende koldt, så var jeg hoppet i en fin blomstret kjole fra Custommade, tilsat min elskede grå strik fra Mads Nørgaard. Den har i efterhånden set en del gange herinde og I kan tro at jeg er glad for den. Den er både enormt pæn, enormt varm og i enormt god kvalitet. Min mor er også helt vild med den og siger, at den lyser langt væk af eksklusivitet. Min søster forelskede sig også i den og købte den straks, da den kom på udsalg. Lige nu er den også sat ned til en ganske fin pris, henne hos Boozt.
Til sidst bliver jeg også nødt til at lige give mine strømpebukser et par ord med på vejen. Nu kan I selvfølgelig ikke se dem, med de er fra Dear Denier og består af 100% uld. Jeg har haft dem siden begyndelsen af December og og har nok brugt dem 3-4 gange om ugen lige siden og pt. er de stadig som nye, når man kigger på dem. Ingen huller, ingen fnulder eller andre irriterende ting. Jeg har altid købt mine uldstrømpebukser i COS, men nu har jeg altså fundet deres overmand 😉
Kan I have en skøn aften <3