Den opmærksomme læser husker nok, at jeg har kørt et samarbejde med Telia de seneste par måneder. Hver måned har de givet mig en udfordring, i forbindelse med de tjenester, som følger med i deres abonnementer.
I denne måned er vi kommet til min absolutte favori: HBO. Jeg er kan ikke løbe fra, at jeg er en seriejunkie af værste skuffe. Der går sjældent en dag, hvor jeg ikke ser et afsnit et eller andet. Klokken skal også være rigtig mange, hvis jeg ikke lige sluger et afsnit, inden jeg falder i søvn. For mig er det at se serier, nærmest en form for meditation 😉
Jeg tror faktisk også, at jeg snart har set alt hvad der er at se og føler mig helt med på beated, hver gang der bliver diskuteret serier i min omgangskreds. Og det gør vi altså forholdsvis ofte 😉
Der er især to ting, som jeg virkelig værdsætter, ved den måde vi ser serier på i dag. For det første er jeg vild med, at man ofte liiiiige kan se et afsnit mere og ikke behøver at vente en hel uge. Det kan selvfølgelig også være farligt og lidt af en tidsrøver.
For det andet, så er jeg også ret stor fan af, at de fleste serier efterhånden har et tema eller et omdrejningspunkt, som giver stof til eftertanke eller, som endnu bedre, formår at gøre mig klogere på et bestemt emne. Hvem er f. eks ikke blevet mere interesseret i CIA, overvågning og hele efterretningstjenesten, efter at have set Homeland?
Med mit Telia abonnemt har jeg da også fået kværnet en serie (eller 10) på HBO. Jeg har faktisk været glad for de fleste, men der er selvfølgelig altid nogen, som gør det bedre end andre og derfor deler jeg nu mine favoritter:
The Affair: Tag ikke fejl af titlen. Vi er slet slet ikke ude i sådan en slags Horton sagen-drama og selvom det handler om kærlighed, utroskab og følelser, så er den intet mindre end genial. Den skrifter mellem hovedpersonernes “poin of view” og viser, til perfektion, hvor forskelligt den samme situation kan opfattes.
Derudover skildrer den kærlighed og det der med, at man ikke altid er herre over sine egne følelser, på den bedste måde. Skuespillet er perfekt og stemningen er dragende. Bare se den 😉
True Detective Sæson 1: Og her mener jeg KUN sæson 1, for 2’eren var nærmest lige så kedelig, som 1’eren var genial. Her snakker vi virkelig om en de serier, hvor det næsten er umuligt, KUN at se et enkelt afsnit. Av hvor er den spændende og Mathew Mcconnery får gang på gang overbevist mig om, at han ER verdens bedste skuespiller.
Fear the Walking dead: Okay, den har jeg faktisk lidt af et had/kærligheds-forhold til, for ja, den er sgu lidt plat og overdrevet. Præcis som sin forgænger, The Walking dead. Karaktererne er simpelthen for overmodige og frygtløse og så er den i det hele taget bare enormt langt fra virkeligheden.
Når det så er sagt, så kan den flere gode ting. For det første formår den virkelig at holde en god spænding kørende og man keder sig aldrig. For det andet, så sætter den nogle meget sjove tanker omkring hele det her dommedag/alene i verden-spørsmål i gang. Og for det 3. så svarer den fint på mange af de spørgsmål, som man sidder med i The Walking dead: (Fear det walking dead forgår før The walking dead) Hvor startede det? Hvordan startede det? Hvordan reagerede folk? osv.
Silicon valley: Den så jeg lige inden jeg rejste til San Francisco i sommers og det skulle altså vise sig at være en rigtig god idè. Serien viser helt perfekt, hvad der er der sker i det område i disse tider. Kort fortalt, så handler den om en flok venner, som får en god teknik-idè “that’s gonna change the world”og så starter kampen om at få den gjort til virkelighed. Det bliver selvfølgelig ikke nemt.
Jeg tør godt love, at alle som har en smule interesse for sociale medier og den teknologiske udvikling, vil elske den. Derudover er den bare virkelig sjov og så er den en god parodi på store personligheder som Steve Jobs og Mark Zuckerberg.
Hvilke serier ser I? Hvad er jeres favoritter og er der nogen I kan anbefale?