Så er jeg endelig klar med et indlæg, om sidste uges rejse til Frankrig sammen med hudplejemærket, Avène. Jeg har haft lidt svært ved at vurdere, hvordan jeg lige skulle gribe det an, for jeg har SÅ meget jeg gerne vil tale med jer om, men I skal jo heller ikke druknes.
Lad mig starte med at slå fast, at det var en af de rejser, som jeg virkelig har glædet mig til i lang tid. Selvfølgelig fordi jeg er en smule frankofil, men aller mest fordi temaet var hudpleje og sund hud. Som jeg efterhånden har fortalt en del gange herinde, så har min hud aldrig haft det så dårligt og været så uren, som nu. Det startede da jeg kom til USA i sommers og da jeg var derovre, håbede jeg egentlig bare, at det ville gå i sig selv, da jeg kom hjem. Det gjorde det ikke.
Både fra jer og fra folk omkring mig, har jeg hørt rigtig mange gode ting om Avène og deres mange produkter, så jeg har hele tiden haft det her projekt i kikkerten, som der hvor der måtte ske et mirakel.
Det var en skøn, men også hård tur, for vi var på farten hver eneste dag fra kl. 7.30 til 22 og hørte enormt mange foredrag om de forskellige produkter og Avènes historie. Hver eneste dag kørte vi til en ny by, da de er placeret flere steder i det sydvestlige Frankrig. Vi startede i Toulouse, så videre til Castres og til sidst landsbyen Avène, hvor kilden med det termalske kildevand, der indgår i alle produkterne, ligger.
Her har de også et såkaldt hydroterapicenter og det var her, at vi til sidst ville få en ekspert til at kigge på vores hud og se hvad Avène kunne gøre for den.
Den første aften i smukke Toulouse. Vil sådan ønske at vi havde haft flere dage der.
Udsigten fra deres hovedkontor lidt uden for byen Castres. En udsigt, som må give en helt speciel form for arbejdsro 😉
Fransk og landlig idyl <3
I woke up like this (I wish)
Gårdhaven til det smukke Grand Hotel de l’Opera, som vi boede på i Toulouse.
Okay, på det her billede kan I faktisk lige ane, hvor slemt det står til med min hud, da det er taget på et tidspunkt, hvor jeg ikke har nogen form for make up på. Det var også her, at vi fik en specialist til at kigge på vores hud og hun sammensatte en række produkter, som vi skulle bruge fremover.
Lad mig dog starte med at sige, at det der er med min hud, er noget så simpelt som voksen-akne. Altså ikke teenage-acne, som sidder over det hele med store og røde bumser. Voksen-acne er små knupper, som typisk sidder omkring hagen og i panden. Præcis som det gør hos mig. Man ved ikke altid hvorfor det kommer og selv jeg også svært ved at se hvor jeg gør forkert. Jeg spiser sundt, renser min hud grundigt og bruger gode produkter.
Eksperten anbefalede mig at jeg startede med at kontakte min læge, som så forhåbentlig vil udskrive noget antibiotika til mig. Her skal Avène-produkterne så ses som supplerende behandling og ikke mindst plejende.
Fredag morgen ringede jeg til min læge, som det første, og var allerede forbi ham i mandags. Dog (og lidt typisk) var der sket et eller andet helt vildt over weekenden, for pludselig var min hud blevet pænere end den havde været i lang lang tid. Alle mine urenheder var nærmest væk og mest af alt føltes den bare glat og fin. Hvis det skyldes Avènes produkter (som jeg selvfølgelig lige var begyndt at bruge) så vil jeg gå så langt som at kalde dem for et mirakel 😉
Den eneste ulempe var, at min læge selvfølgelig ikke helt kunne forstå hvorfor jeg ville have antibiotika, men jeg fortalte ham historien og til sidst gik han med til udskrive en recept.
Sådan ligger landet altså nu. Jeg tager de stærke piller, bruger Avènes produkter og håber så inderligt, at det hele fortsætter i samme retning, for uren hud er virkelig en hård omgang for selvtilliden. Jeg skal i hvert fald tage pillerne i den næste månedstid og så får i selvfølgelig et opfølgende indlæg.
De produkter som jeg bruger er en blanding, som både giver fugt og behandler uren hud. Jeg tænker at jeg kommer nærmere ind på dem i mit næste indlæg, men jeg kan lige hurtigt ridse op, hvad det er vi snakker om:
Rens: Micellar cleanance water
Efter rens: Termalkildevand-spay
Dag: Hydrance Light
Nat: Cleanance Expert
Morgen og aften: Øjencreme
Supplerende:
Anvène SPOT. En stift som skal direkte på urenheder.
Fugtmaske: Shoothing Moisture mask (Ca. en gang om ugen)
Udgivet i samarbejde med Avène