Kan I huske sidste år, hvor IKEA lavede en særkollektion, som var inspireret af deres designklassiskere? Det var den der hed Årgang og min elskede lænestol er bl.a. derfra. Der var også dengang de lavede en kollektion i samarbejde med Artrebels. Den var SÅ pæn og jeg ærgrer mig stadig over, at jeg aldrig nåede at få far i noget fra den.
Men nu gør de det igen. Altså laver en særkollektion. Jeg vil gerne være ærlig og indrømme, at jeg ikke er helt så solgt, som jeg var med de andre. Måske handler det om, at jeg desværre ikke er hverken sommerhus og husejer og bor midt på Nørrebro, hvor det eneste udendørsareal jeg har at indrette, er min 2 m2 altan. Men den er stadig pæn og gør bestemt ikke mine sommerhusdrømme mindre.
Kollektionen hedder Nipprig og er lavet af bæredygtige naturlige materialer. Og så er den skabt i samarbejde med lokale håndværkere i Vietnam og Indonesien. Hele kollektionen lander i varehusene d. 1 April og jeg havde stået klar med indkøbsvognen, hvis jeg havde været den lykkelige ejer af et sommerhus eller en lille kolonihave.
Kan I lide det?