Tip 1.0: Hvis du føler at massen er for flydende, når alle delene er blandet sammen, så kan du med fordel tilsætte lidt mere mel. Det er egentlig bare at prøve sig frem. Tip 2.0: Hvis der skulle sidde nogen og undre sig over, at retten ikke indeholder salt, så skyldes det ganske enkelt, at fiskesaucen udgør det salte element og det klarerer den helt fint.
Tilberedelse
Start med at hakke hvidløg og løg og svits det i lidt olie på en pande, til de bliver gyldne.
Skær eller riv derefter spidskål og gulerødder i fine strimler.
Bland boullion og mel og lad dejen stå og hvilke i ca. 10 min.
Pisk æggene sammen og hæld dem ud over gulerødder og spidskål og tilsæt de stegte løg og hvidløg, samt fiskesauce.
Tilsæt efterfølgende mel - og boulliondejen og fordel den jævnt. Hvis massen er for flydende, kan man sagtens tilsætte mere mel.
Steg de små pandekager på en pande i rigeligt olie. De skal have et par minutter på hver side og være faste i konsistensen og gyldne på overfladen.
Server med en god salat, friske forårsløg og evt. Hoisinsauce eller chilimayo (eller begge dele)