GUIDE TIL ÆRØ – EN VIDUNDERLIG PERLE I DET SYDFYNSKE Ø-HAV

En guide til Ærø stod aller højest på min to-do-liste i denne uge, for som bekendt, er sommeren ikke slut endnu og jeg kunne forestille mig, at der er flere af jer, der måske har en lille tur til den magiske ø i vente. Og I kan godt glæde jer. Det er ikke for sjov, at det er et af danskernes fortrukne feriedestinationer.

Sommeren 2020 blev på ingen måde, som vi havde forestillet os og langt størstedelen af os, har skiftet rejserne mod sydens sol og varme ud med det danske land. Intet er så skidt, at det er godt noget, for vores eget lille land har så mange vidunderlige steder, der i den grad også fortjener opmærksomhed.

Et af dem er Ærø. Fantastiske, smukke og idylliske Ærø. Øen udgør den største af sin slags i det Sydfynske ø-hav og selvom jeg både er født og opvokset i det fynske, så er Ærø ikke et af de steder, jeg er kommet specielt meget. Et par gange som barn, har jeg ladet mig fortælle og en enkelt gang på en endagstur, for et par år siden. Det var på den tur, at det gik op for mig, hvor skønt et sted, det var.

At skæbnen ville, at min 2020 sommerferie også endte med at gå dertil, er jeg virkelig taknemmelig for. Jeg var afsted sammen med min veninde, som er så heldig at have et familiehus derovre. Vi tilbragte 4 skønne dage på øen og selvom det var ferie, så synes jeg virkelig, at vi formåede at udnytte tiden. Vi fik set alt det vi ville og nok til, at jeg også kan lave en lille guide til nogle af øens højdepunkter og den får I naturligvis her 🖤

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og Søby

ÆRØSKØBING

Cafè Aroma

Det lyder måske lidt skørt, men at besøge cafè Aroma, var noget af det, der stod aller højest på min to-do-liste inden vi ankom til Ærø. Deres is er klart noget af det, der står klarest i min erindring, fra mit tidligere besøg. Det smager SÅ GODT. Alt er hjemmelavet og udvalget er anderledes og nytænkende. Vi fik f. eks en sort sesam-is og den tænker jeg stadig på.

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyCafè Aroma

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyDen der sesam-is, som jeg stadig drømmer om

Den Gamle Købmandsgård

Den gamle købenmandsgård er vist lidt af en Ærø-klassikker og det forstå man godt. Man finder den midt i Ærøskøbing og kan vist bedst beskrives som en kombination af butik med lokale specialiteter, en cafè og en restaurant. Hvis vejret er til det, så skal man sætte sig i deres hyggelige gårdhave og nyde stemningen eller en lille drink. De serverer en virkelig god kaffe og så dufter deres panini så godt, at jeg ærgrer mig over, at jeg ikke nåede at få smagt den.  .

The Monica

Et virkelig fint boutique hotel, som ligger midt i Ærøskøbing. Prisen på en overnatning er bestemt heller ikke i den lave ende, men det er alligvel værd at nævne. Desuden har de været nævnt og anbefalet i diverse danske og udenlandske livsstilsmedier.

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyÆrø kunsthal

Ærø Kunsthal

Midt i byen finder man også Ærø Kunsthal, som ligger i et af de gamle og smukke huse. Det består af to små haller, som byder på moder kunst af kunstnere fra Fyn, Ærø og det øvrige Danmark. Og også en smule internationalt kunst. Alle kunstnere er upcoming og langt de fleste værker er også til salg. Det er ikke et sted, man kan bruge flere timer, men det er bestemt et besøg værd.

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyStrandhusene ved Ærøskøbing

Strandhuse

Man må under ingen omstændigheder snyde sig selv for at besøge de smukke strandhuse, som vist også er gået hen og blevet et af øens uofficielle varetegn. Man finder dem på en lille halvø (eller tange) til højre for Ærøskøbings havn og sejler man til øen via Ærøskøbing, kan man også spotte dem ved indsejling. Jeg kan kun anbefale at gå langt nok ud, så man får set dem alle, for det ene er finere end det andet og hvis man rammer en solrig sommerdag, så føles det næsten billigt, at skulle smide en lille kvart million for et pastelfarvet træskur 😉

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyReklamelinks: Blazer fra ARKET og Shorts fra Monki

MARSTAL

Gågaden

I år var første gang, at jeg fik mulighed for at besøge Marstal, som ligge på øens østlige kyst. En virkelig fin og lille by, der byder på flere restauranter og liv langs havnen. Hvad jeg ikke vidste var, at byen faktisk har en gågade. Den er ikke lang, men alligvel et besøg værd og der er skam også en række hyggelige små butikker.

Nong Kung Si

Hvis man er i humør til en god is (og er man ikke altid det?) så kan man selvfølgelig også få det i Marstal. Vi spiste en på cafèe n Nong Kung Si, som ligger i den ene ende af gågaden. Lige ved Superbrugsen, for at være helt præcis og den kan anbefales på det varmeste. Isen er hjemmelavet og den kan nydes i hyggelige omgivelser på cafèen teresse.

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyNong Kung Si

Søfartsmuseet

Det er også i Marstal, at man finder byens mest populære museeum, Søfartmuseet. Marstal er en ægte havneby og søfarten har altid haft en stor betydning. På museet kan man både se gamle skibe, lære om livet til søs og meget mere.

Strandhuse

Præcis som I Ærøskøbing, finder man også en tange med de smukkeste strandhuse. Når man står på havnen og kigger mod højre, skal man blot gå mod højre og så dukker de pludselig op. De ligger i øvrigt ud til en rigtig fin strand, hvor man bl.a også stå på paddleboard. Sandbunden så så fin ud, at jeg virkelig ærgrede mig over, at jeg havde ladet min badedragt blive hjemme, den dag vi besøgte Marstal.

SØBY

Minigolf

Søby er en lille bitte by og modsat Ærøskøbing og Marstal, er listen over ting man skal se, opleve og smage ikke vanvittig lang. Havnefronten er også til den lille og knapt så livlige side. Dog har byen en lille bitte minigolf-bane og jeg ved ikke med jer, men hos mig er en omgang minigolf indbegrebet af ferie i Danmark.

Finn’s Bageri

Søby har heller ikke specielt mange butikker og indkøbsmulighederne er begrænsede. En lille dagligbrugs er hvad det kan blive til. Og en fin lille bager, som jeg også synes er værd at nævne. Man finder den lige over for Minigoldbanen og udover at servere en masse brød og andet bagværk, har de også et par stole og borde, der næsten giver lidt cafè-vibes.

Læs også: Maden på Ærø

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyHerremark

Herremark

På en lille landevej, et par kilometer uden for Søby finder man Herremark og her kan jeg varmt anbefale, at slå et smut forbi. Det er en lille gård, hvor der er tilknyttet en butik, der forhandler et godt udvalg af pænt brugkunst, interiør, smykker og produkter fra bl.a Meraki og Karmameju. I laden er der tilmed et lille loppemarked, hvor man også kan gøre et rigtig godt fund.

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyLopper ved Herremark

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyHerremark

WHAT TO SEE AND DO

Rise Bryggeri

De fleste har nok stødt på Ærø-øl rundt omkring i de danske supermarkeder. De bliver brygget på Rise Bryggeri, som man finder midt på øen. Forvent ikke en kæmpe fabrik i industrielle omgivelser. Nok nærmere en lille gård, hvor der dufter af humle. På Bryggeriet kan man både få en rundvisning og en god omgang ølsmagning. Desuden er der også en lille cafè, som serverer lette anretninger. Og så er der selvfølgelig også mulighed for at købe deres øl med hjem.

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyRise Bryggeri

Loppemarkeder

Noget, der virkelig ikke var til at komme udenom, var de mange små loppemarkeder, der var at finde over det hele. Jeg ved ikke om det er en 2020 (post-corona-ting) hvor alle beboere har haft tid til at rydde op i deres skuffer og skabe eller om det altid er sådan. Men faktum er, at nærmest samtlige gårde og endda små huse, havde gjort plads til et lille loppemarked i deres garager og her kan man altså gøre nogle rigtig gode fund. Alt fra smukke vaser, skåle, glas og tøj til hjemmedyrkede planter og grøntsager.

Læs også: Ø-hop i det Sydfynske ø-hav

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbySommer på Ærø er lidt af et loppemekka

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbySmå stande langs landevejene

Små landsbyer

Hvad enten man besøger øen med bil eller cykel, så må man ikke snyde sig selv for at køre en tur ud på øen og besøge nogle af de små landsbyer. Det er her, man finder den der ægte idylliske Ærø-stemning og mange af byerne er så små, at de består af 5-10 huse. Men den ene er simpelthen finere end den anden. Vi fik besøgt de fleste, men hvis jeg blot skal nævne et par stykker kan jeg anbefale Leby, Skovby og Store Rise.

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbySmukke Skjoldnæs

Skjoldnæs

På øens østligste punkt, finder man en stor golfbane og hvis man kører helevejen gennem den, kommer man ud til Skjoldnæs fyr. En tur herud skal man heller ikke snyde sig selv for. Gå en tur ud på spidsen og ud på stranden og nyd det smukke lys, den vilde udsigt og de smukke farver.

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyReklamelink: Kjole fra Lala Berlin

Gratis busser

Som I nok fornemmer, så har jeg rigtig mange gode ting at sige om Ærø og en af dem er, at de også gør det nemt at være turist. Udover at de bl.a har en virkelig velfungerende turistinformations-side, så er det også værd at nævne, at busserne på øen er gratis og det gælder hele året. De kører selvfølgelig ikke med samme hyppighed, som vi kender den i storbyerne, men de gør det nemt og muligt at komme rundt og opleve så meget som muligt. Desuden er det også muligt at have sin cykel med på turen.

Læs også: En dag på magiske Lyø

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og SøbyReklamelinks: Skjorte fra & Other Stories og Shorts fra Monki

Guide til Ærø, Ærøskøbing, Marstal og Søby

POSTKORT FRA ÆRØ

Ærø 🖤

Siden mandag eftermiddag, har jeg befundet mig på Ærø sammen med min veninde, Julie, og jeg kan faktisk næsten ikke komme i tanke om noget som helst negativt at sige. Det er en sand perle i det sydfynske øhav, som byder på alt fra smuk natur, idylliske landeveje, farverige strandhuse, lokale råvarer og små loppemarkeder på hvert eneste gadehjørne og på langt de fleste gårde, man møder på landevejene. Vores oprindelig plan, før corona, var naturligvis at tilbringe ferien i en lille by et sted i Middelhavet og selvom den slags er noget af det aller bedste jeg ved, så er den her ø bestemt ikke noget dårligt alternativ.

Her på dag 3. har vi mere eller mindre været øen rundt og besøgt langt de fleste byer og kyster og turen går også videre i morgen. Når det så er sagt, så kunne jeg snildt have tilbragt endnu flere dage hernede. En uge vil bestemt ikke være for meget, for det er som om, at der stadig er noget at udforske i alle afkroge. Vi har været forholdsvis heldige med været (det kunne være bedre og det kunne være værre) og selv i de stunder, hvor vi er stødt ind i en regnbyge, er det som om, at idyllen overvinder.

Selvom jeg er på ferie, så har jeg været flittig med mit kamera, hvilket I måske også har bemærket henne på Instagram. Når jeg er omgivet af så mange pæne ting, kan jeg slet ikke lade være. Der er da også kommet et par spørgsmål i min DM og jeg fornemmer, at flere af jer har planer om en tur herover, i den kommende tid. Det kan jeg ikke andet end anbefale og derfor lover jeg også, at jeg får bikset en lille guide sammen, så snart jeg er hjemme igen.

I morgen forlader vi øen og sætter kursen mod vestfyn, hvor vi rykker ind i mit barndomshjem i et par dage. Selvom jeg kommer der forholdsvis ofte, så glæder jeg mig til at vise Julie hvor jeg kommer fra og hvorfor jeg bliver ved og ved med at komme tilbage.

Jeg håber, at I også har det godt ude i det dansk ferieland og at I også har opdaget, hvor meget vores eget lille land faktisk har at byde på. Jeg vil lukke og slukke for nu og vende tilbage til ferie-livet men en god håndfuld billeder fra det lille ø-paradis, skal I altså ikke snydes for 🖤

Reklamelinks: Skjorte fra & Other Stories og shorts fra Monki

Ærøskøbing 🖤

Reklame: Kjole fra Ellis and Ivy

Hjemmelavet is hos Cafè Aroma. SÅ lækkert.

Partner in crime 🖤

MADEN PÅ ÆRØ

Jeg lovede jo lige at vende tilbage med et par billeder af alt den lækre mad jeg spiste, da jeg besøgte Ærø for et par uger siden. Inden afgang besluttede jeg mig for, at alt hvad der skulle indtages i løbet af dagen, skulle være så lokalt som muligt. Det viste sig at være en rigtig god beslutning, for jeg har sjældent haft en så god mad-dag. Jeg trillede i hvert fald om bord på færgen, da turen gik hjem 😉

 photo IMG_4056_zps935f80f1.jpg

 photo IMG_4058_zps1ddb6f96.jpg
Dagen første måltid var frokost, og den blev indtaget på Cafè Aroma. Cafèen ligger lige ved Færgen i Ærøskøbing. Deres menukort bød på mange klassiske cafèretter, men mange af deres råvarer var lokale. Vi fik en gourmet hotdog og den er i hvert fald i top tre over de bedste hotdogs jeg har smagt.

 photo IMG_4246_zpsac48747d.jpg

 photo IMG_4250_zps11064fe7.jpg
Jeg er jo en øl-elsker uden lige og derfor skulle jeg selvfølgelig også besøge øens lokale bryggeri – Rise bryggeri. Det ligger i den lille bitte by, Rise, midt på øen, men fordi vi havde cykler med, var det ok nemt at komme derud. Det kan varmt anbefales og der er altså ikke noget bedre, end at nye en kold øl i solen, på  sådan en varm sommerdag.

 photo IMG_4277_zps40264099.jpg

 photo IMG_4276_zps01c5417e.jpg

Aftensmaden spiste vi på Landbogården, som også ligger i Ærøskøbing. De havde den fineste gårdhave med farverige møbler og kulørte lamper. Menukortet bestod af klassiske danske retter. Normalt er jeg egentlig ikke så glad for dansk mad, men efter en dag med SÅ meget dansk kultur og natur, ville det føles lidt mærkeligt at bestille en græsk salat 😉 Derfor gik jeg all in på dagens ret, som bestod af bøf med løg. I øvrigt en meget meget lidt fotogen ret. Men det smagte godt, selvom jeg nok skulle være stoppet efter den første bøf 😉

 photo IMG_4278_zps5dabc88a.jpg

 photo IMG_4267_zpsc7689173.jpg

Ingen sommerdag uden is. Jeg vil ønske at jeg kunne vise jer en kæmpe stor og flot en af slagsen, men jeg kunne simpelthen ikke klemme mere end en enkelt kugle ned. Jeg havde læst mig frem til, at førnævnte Cafè Aroma også skulle have øens bedste is. Nu har jeg jo ikke smagt de andre steder, men den var god. Som i rigtig rigtig god og de havde mange spændende smagsvarianter.

Hvis nogen overvejer at besøge øen kan jeg kun sige GØR DET. På en sommerdag må det være et af de smukkeste steder i Danmark. I kan se flere billeder fra turen HER og HER.

EVENTYR PÅ ÆRØ

Der var helt stille her på bloggis i går, og hvis I følger med på Insta (@Miekirstinequist) ved I hvorfor. Paw og jeg tog nemlig en endagstur til Ærø og hold nu fast hvor er det bare en lille perle i det sydfynske øhav. Jeg har haft et ønske om at besøge øen de sidste par somre og derfor var en mine forventninger så høje, at jeg næsten kun kunne blive skuffet. Det blev jeg ikke. Slet slet ikke. Jeg har selvfølgelig taget en million millard billeder og derfor bliver de delt op i tre forskellige indlæg. Billederne her er en omgang “best of” fra dagen. Vi spiste selvfølgelig en masse forskelligt mad og det får også et helt indlæg for sig selv. Så godt var det 😉

 photo IMG_4230_zps8d1b62d4.jpg

Det eneste rigtig store minus ved Ærø er, at det er P**** dyrt at kommer derover. Det koster over 500 kr. at have en bil med på færgen og 200 kr. pr. returbillet. Altså for en enkelt person. Så ja, det er ikke lige den tur man tager på hver weekend. For at få set så meget af øen, på den korte tid vi havde, valgte vi at tage cykler med. Vi sejlede til Ærøskøbing og derfra cyklede vi et godt stykke ind på øen og så den smukke natur. Det kan varmt anbefales.

 photo IMG_4070_zps6d3ebaab.jpg

Ved standen i Ærøskøbing står en lang række af de fineste små badehuse. Jeg kan slet slet ikke stå for sådan noget og tror måske at jeg nåede at tage over 100 billeder af dem..haha 🙂 Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget det må øge livskvaliteten at have sådan et. Tænk sig at tilbringe alle de varme sommerdage ved sådan et. Hermed endnu en ting jeg skal prøve inden jeg dør 😉

 photo IMG_4071_zps17fb47c9.jpg

 photo IMG_4048_zpsba5865c8.jpg

Selvom Ærøskøbing er verdens mindste by med under 1000 indbyggere, er der mange fine butikker. Jeg kunne i hver fald have købt mig fattig i interiør – der var bare ikke plads i cykelkurven 😉

 photo IMG_4077_zps630b7199.jpg

 photo IMG_4246_zps72b2b4e1.jpg

Jeg en ølentusiast af de helt store og jeg er især glad for de danske specialøl. Derfor havde jeg selvfølgelig også glædet mig til at smage Ærø’s helt egen øl. Og hvad var mere passende end at nyde den på deres eget bryggeri, Rise bryggeri, som ligger midt på øen.

 photo IMG_4301_zps47e108f8.jpg

 photo IMG_4257_zps798bbcc3.jpg

 photo IMG_4190_zpsdfe1b2c4.jpg

Beklager for strandhuse-spam 😉

 photo IMG_4288_zps8b4c773a.jpg

 photo IMG_4258_zpse80f3153.jpg

 photo IMG_4265_zps26377ef0.jpg

En af de smukke gader i Ærøskøbing. Det bliver ikke mere Dansk end det.

 photo IMG_4223_zps637a14de.jpg

Og mere standhus-spam..

 photo IMG_4273_zps5115725c.jpg

 photo IMG_4309_zpsfed33e39.jpg

Hvis I gerne vil se flere billeder, kan I slå et smut forbi min Instagram (@Miekirstinequist) Der er også lidt billeder af den vanvittig gode mad vi fik. Hvis nogen derude skulle have lyst til at tage på samme tur, kan jeg varmt anbefale Ærø’s egen hjemmeside. Der er alt den info man har brug for og virkelig mange gode tips og anbefalinger.

P.S hvis det her indlæg giver dig lyst til at rejse eller tage på sommerferie, så klik lige HER. Du kan nemlig vinde et rejsegavekort på 25.000 kr. Jeg har allerede deltaget 😉