Mushroom-stroganoff fra Evergreen Kitchen
Pastaretter er bestemt ikke der, jeg gør mig mest i og det skal virkelig også være en overordenligt lækker omgang, hvis det er noget, der skal fange min opmærksomhed. Det er må man sige at den her er og så er det tilmed en opskrift, der er forholdsvis simpel og lige til at gå til.
Herbed garlic butter naan fra Half Baked Harvest
Da jeg tilbragte et par uger i Indien, for ganske kort tid siden, tog min kærlighed til naan brød for alvor til. Faktisk tror jeg ikke at at der gik en eneste dag dernede, uden en god omgang naan. Jeg blev ikke skyggen af træt af det og har faktisk cravet det siden min hjemkomst. Dem, man kan købe i butikkerne herhjemme kommer ikke i nærheden af dem jeg smagte dernede, så derfor må næste løsning være at lave dem selv.
Savory herb shortbread fra The view from great island
Salte snacks er noget nær det bedste jeg ved og jeg har også altid en eller anden form på lager. Derfor er jeg naturligvis også altid på jagt efter nye af slagsen og dem her, bliver jeg nødt til snart at prøve. At de også kræver et minimum af ingredienser, gør det ikke mindre fristende.
Creamy coconut lentil curry fra The Endless Meal
Vi tager lige endnu en fra det indisk-inspirerede køkken, for det er altså gået hen og blevet en af mine favoritter. En lækker curry fyldt med smagfulde krydderier er altid en god idè.
Butternut Squash Stuffed Shells fra Love and Lemons
Som nævnt tidligere, så er jeg ikke den store pasta-person, men når jeg falder over de her, lidt ekstraordinære, opskrifter, så kan jeg altså ikke holde mig tilbage. Små pasta-skaller fyldt med alt muligt lækkert og hvis man f. eks ikke lige kan skaffe en butternut squash, så er det altså kun fantasien der sætter grænser for erstatninger.