Det er flere måneder siden, at jeg sidst har lavet et af de her indlæg og i det hele taget har jeg skrevet meget meget lidt om mad i den periode. Det skyldes naturligvis, at jeg har været på farten siden slutningen af marts og antallet af de gange jeg selv har lavet mad, kan tælles på èn hånd.
Om jeg glæder mig til at komme hjem i mit eget køkken? JA, JA og JA. Jeg savner at eksperimentere og prøve nye ting. Til gengæld har alle mine rejser også givet mig en masse ny inspiration på mad-fronten og der er et hav af ting, som jeg skal hjem og prøve.
I dag har jeg, traditionen tro, fundet fem af de lækreste opskrifter, som jeg har spottet ude på det store internet den seneste tid. Enjoy <3
Savory Yogurt Bowl fra Green Kitchen Stories: Holy moly hvor lyder det her bare en en helt fantastisk blanding af alt det gode. Jeg ELSKER når der bliver tilsat yoghurt til de lidt mere salte retter. De er helt perfekte partnere 🙂
Hummus med spinat, feta og pinjekerner fra Loui og bearnaisen: Hummus er evigt og altid en god idè og jeg er konstant på udkig efter nye variationer. Den her lyder virkelig spændende og interessant.
Spicy peanut Soba noodle salad fra Pinch of yum: Det er alt alt for længe siden, at jeg sidst har spist thai-mad og den her opskrift fik mine tænder til at løbe i vand efter en omgang.
Berbere black lentil stew fra Naturally Ella: Retter som den her, er noget som jeg helst kun laver om vinteren, men så snart der kommer en kølig sommerdag, så bliver jeg næsten nødt til at prøve den af, for den ser virkelig lækker ud og kræver et minimum af ingredienser.
Snoede brød med ostefyld fra Julie Bruun: Hvis jeg kun måtte spise èn ting resten af mit liv, så skulle det være brød. Alle former for brød. Jeg elsker også at lave bage det selv og næste gang jeg skal ud i sådan en omgang, så bliver det den her version.