Go’aften kæreste læsere. I dag skal det handle lidt om mad, for nu hvor det er blevet koldere og mere mørkt, og vi ikke bruger så meget tid på at drikke kold rosè i solen, så har de fleste nok lidt mere tid til at gå i krig i køkkenet.
Husker I mon at bruge bloggens opskriftindex, hvor jeg samler alle mine opskrifter? Der er efterhånden en stor samling at finde derinde og der skulle gerne være lidt for en hver smag. Alt fra morgenmad, til brød, salater, dip og dressinger. Jeg bruger det faktisk selv ganske ofte og herunder finde i fire af mine personlige favoritter <3
Sunde og nemme cornbrad: Jeg ELSKER cornbread og alle de fantastiske ting, man kan lave med majsmel. Det tog mig lidt tid at ramme den helt perfekte opskrift, fordi jeg gerne ville undgå at bruge så meget smør, som de “rigtige” cornbread indeholder. De her er både numme, saltede og forholdsvis sunde.
Squashbøffer med Majs: Hvis jeg kun måtte udnævne en af mine opskrifter, som favorit, så skulle det være de her. Jeg laver dem igen og igen og kan snart opskriften i hovedet. PRØV DEM.
Små brød med spinat og feta: Her er en af de nyere opskrifter og jeg har faktisk kun lavet dem den ene gang. Smagen har jeg bestemt ikke glemt og derfor skal de også laves igen, meget snart.
Galette med Squash, ærter og Ricotta: Endnu en af de opskrifter, som jeg efterhånden har lavet en del gange. Den er helt genial, når man f. eks skal have gæster og så skal man også huske, at man egentlig bare kan lave den med de grøntsager, som man aller bedst kan lide.