Efter en uge, hvor jeg har spist ude til hvert eneste måltid, kan I tro, at jeg har glædet mig til at komme hjem og lege lidt i mit køkken igen. Selvom jeg ELSKER at spise ude og blive inspireret, så bliver jeg simpelthen heller aldrig træt af at lave med. I går, inden jeg hoppede seng, slog jeg lige et smut forbi nogle af mine favorit-madblogs, for at se om de havde disket op med noget lækkert, imens jeg havde været væk. Det havde de heldigvis og opskrifterne skal I da heller ikke snydes for <3
French lentils and creamy toast fra Half baked harvest: Vi starter med en rigtig efterårsret, som også indeholder en masse fantastiske smage fra det franske køkken. Især brødet, ser jo alt for lækkert ud.
Chana Masala fra Love and lemons: Jeg købte kogebrogen fra Love and lemons i USA og efter at have bladret rundt i den
40 et par gange, er jeg blevet helt solgt. Deres seneste opskrift lyder også ret så lækker, skulle jeg hilse og sige.
Quinoasalat med soyaristede kikærter og peanutbutterdressing fra Stinna: Jeg elsker de simple og hverdagsagtige opskrifter, som Stina bliver ved med at dele. Seneste skud på stammen er denne og den kunne altså godt lyde, som den helt perfekte hverdagsret.
Game Day Beer Chili fra How Seet it is: En god chili er en sikker vinder og da jeg spottede denne opskrift slog det mig, hvor højt jeg egentlig elsker Mexicansk mad. Efter en uge i Californien er min kærlighed bestemt ikke blevet mindre.
Mediterranean wrap fra Naturally Ella: Det er næsten forkert at lave de her indlæg uden at der indgår en form for wrap. Jeg elsker wrap og dagens version et en lækker en med små linsebøffer.