Grilled-tomato-fig-prosciutto-pizza fra Half Baked Harvest: Har I nogensinde smagt pizza med figen? Det er ikke noget, jeg selv har gjort mig specielt meget i, men de enkelte gange jeg har smagt det, har det været et hit, så det må snart prøves igen. Lige i den her opskrift, vil jeg dog nok erstatte blåskimmelosten med noget andet. Lidt synd, nu hvor de endda har betalt for at være med i indlægget 😉
Roasted Broccoli Bowl fra Naturally Ella: Det her er bestemt ikke nogen revolutionerende eller nytænkende opskrift, men til gengæld er det en af dem, som er rigtig gode at gemme til en travl hverdag, hvor man gerne vil have god og ordentlig mad, har underskud på tid og overskudsfronten.
Purple kale, aubergine & blackberry-salad fra Green Kitchen Stories: Endnu et masterpiece fra Green Kitchen Stories. Egentlig skal opskriften primært med, pga af dens udseende. Det er mig lidt af en gåde, hvordan de formår at få skabt SÅ mange smukke billeder. Egentlig virker hele deres svenske land-idyl-univers nærmest tryllebindende og det er næsten ikke til at forstå, hvordan det kan lade sig gøre at leve et så pænt liv.
Smoky Tempeh Burrito Bowls fra Minimalist The Baker: Efter en hurtig søgning på Google, fandt jeg ud af, at Tempeh er en slags vegansk køderstatning. Nok lidt som vi kender det fra soyabites eller tofu. Om det kan findes i de danske supermarkedet, kan jeg ikke svare på, men hvis man spiser kød, så vil jeg mene, at retten også vil kunne laves med kylling. Marinaden lyder i hvert fald enormt lækker, spicy og smagfuld og jeg kan kun forstille mig, hvor godt det må smage sammen med bønnerne.
Creamy Thai Carrot Sweet Potato Soup fra Cookie + Kate: En omgang suppe er måske ikke top aktuel, med de temperaturer vi har for tiden, men så snart kulden og efterårsvejret kommer bragende, for det gør det helt sikkert, så er det her en af de første opskrifter jeg kaster mig over.